Værdier i fælleskaber - KDU's Principprogram
Uden handlinger hjælper store ord intet. Et idealsamfund med perfekte mennesker kan ikke virkeliggøres. Men det er muligt at gøre et samfund bedre.Med en kristendemokratisk politik ønsker vi at være med til at skabe et samfund, der sætter menneskets og naturens værdighed i centrum.
1 Kristendemokratiet
1.1 Kristendemokratiets egenart
Kristendemokratiet kan defineres som ideen om et demokratisk samfund med basis i de kristne værdier. Den kristendemokratiske ideologi er værdiorienteret, ikke systemorienteret. Samfundsformen er sekundær, og må begrundes ud fra hensynet til mennesket og forvaltningen af jordens ressourcer. Derfor er den kristendemokratiske ideologi ingen fasttømret samfundslære, men snarere en række af ideer og principper som danner basis for politiske standpunkter og valg.
Den kristendemokratiske ideologi anser, at fællesskabets interesser må vige, hvis de bryder med enkeltmenneskets grundlæggende rettigheder. At sætte staten foran mennesket, er et overgreb. For at begrænse politiskmagt og modvirke totalitære tendenser må stadig nye generationer læres op i demokrati.
Kristendemokratiet er en verdensomspændende ideologisk bevægelse, som i Europa især var en reaktion på det 20. århundredes totalitære ideologier. Fælles for bevægelsen er værdiorienteringen.
1.2 Kristendom og politik
Kristendemokratiet finder sin inspiration i kristendommen. Kristendommen indeholder klare etiske dimensioner,
som angår hele samfundslivet. Imidlertid orienterer kristendemokratiet sig ud fra den forudsætning, at der både er
en sammenhæng og en forskel på kristendom og politik. Sammenhængen ligger i grundlæggende værdier, som
kristendommen bidrager med. Forskellen ligger i, at politikken alene har det gode samfund som målsætning. Politikken
må derfor begrundes med udgangspunkt i menneskelig erfaring og fornuft, med ønsket omat skabe et godt samfund for alle, uafhængigt af tro og overbevisning.
1.3 Inspiration fra Kristendommen
Den kristne inspiration der bærer KDUs politik kan sammenfattes i tre hovedpunkter:
a) Det kristne menneskesyn
Det enkelte menneskes værdi er ubegrænset og ukrænkeligt. Dette udgangspunkt har sin rod i den jødisk-kristne skabelsestanke, hvorefter mennesket er skabt i Guds billede som et enestående væsen.
Menneskelivet er ukrænkeligt. Et menneskes liv må aldrig bruges som et middel for et andet mål. Retten til livet fra befrugtning til naturlig død er den mest fundamentale menneskeret.
Hensynet til det enkelte menneske skal stå over hensynet til samfundssystemer, organisationsstrukturer, forskningsinteresser eller økonomisk vækst.
Menneskeværdet kan ikke gradbøjes. Det gælder i lige høj grad alle uanset race, køn, alder, evner, religion, seksuel orientering eller andet. Samfundet har pligt til at værne om menneskelivet og dets udfoldelse.
b) Næstekærlighedstanken
Mennesket er skabt til fællesskab. Det enkelte menneske har ikke blot ansvar for sig selv; dets frihed er underlagt pligten for at tage vare på medmennesket.
Næstekærlighed bygger på, at alle er lige meget værd. Den indebærer grænseløs solidaritet og respekt for den anden og giver vigtige retningslinjer for, hvordan vi skal møde vores medmennesker. Næstekærligheden er mere end passiv tolerance - den kræver aktiv handling. Den gælder alle mennesker og kender ingen landegrænser. Næstekærligstanken forpligter os specielt til at være på den svagestes side.
c) Forvalterskabstanken
Skabelsestanken, hvorefter verden er skabt af Gud, indebærer at hele universet har stor værdi.Mennesket er sat til at forvalte jorden og dens ressourcer.
Naturen har værdi i sig selv og må værnes uafhængigt af om det gavner mennesket eller ej.
Mennesket må ikke sætte sig ud over de grænser, naturen sætter, men forvalte den og fordele goderne ud fra tanken om, at alle mennesker er lige meget værd – hensynet til naturen skal stå over menneskets lyst til at sikre sig materiel overflod. Denne forvaltning må ske så skaberværket behandles med værdighed og så natur, ressourcer og dyr også fremover kan fungere som livsgrundlag. For vores generation er opgaven at aflevere en mere intakt og mere brugbar jord til vore børn, end den vi modtog.
Respekten for skaberværket og for de kommende generationer nødvendiggør et markant mindre ressourceforbrug på både samfunds-og privatniveau. Alle samfundets ressourcer skal forvaltes med ansvarlighed. Det gælder f.eks. også de værdier, der ligger i den kulturelle og idehistoriske arv.
2 Den kristendemokratiske ideologi
2.1 Personalisme
Forholdet mellem individ og samfund er organisk. Det enkelte individ kan ikke forstås isoleret fra andre mennesker.
På den anden side er også den sociale helhed afhængigt af hvert enkelt individ: Hver enkelt bidrager med noget, som ingen andre kan.
Mennesket er essentielt et socialt væsen og det forstås kun fuldstændigt i dets forhold til medmennesket. Mødet med andre er udviklende for menneskets identitet. Det enkelte menneske har en umistelig og uangribelig værdighed, frihed og ansvarlighed. Mennesket er både godt og ondt og derfor fejlbarligt. Et menneske er ikke blot et eksemplar af menneskeracen eller et produkt af samfundet. Mennesket er en person; det kan tænke selvstændigt og træffe selvstændige beslutninger, som det kan drages til ansvar for. Forholdet til medmennesket er afgørende for en fuldstændig forståelsen af mennesket som person. Mennesket er både et individ og et samfundsvæsen. Mennesket er ikke blot et biologisk individ, men en helhed af ånd, sjæl og legeme.
For at leve et menneskeværdigt liv må såvel materielle som immaterielle behov dækkes. Menneskers ligeværdighed kommer til udtryk i deres forskellighed, og undertrykkes ved forsøg på ensretning.
2.2 Naturretten
Alle mennesker er udstyret med en fornuft og samvittighed, der muliggør erkendelse af almenmenneskelige etiske principper og grundvilkår, der er universelle og afspejler den menneskelige natur. Alle mennesker har derfor rettigheder og pligter alene i egenskab af at være menneske. Der må ligges stor vægt på både politiske, civile, økonomiske, sociale og kulturelle menneskerettigheder.
2.3 Samfundsfællesskabet
Der hvor mennesker lever i kontakt med hinanden, er der tale om et samfund. Samfundsfællesskabet må bestå af ligeværdige mennesker, der i frihed lever med ansvar for eget liv og medansvar for medmenneskets. Kun i fællesskab udfoldes den enkeltes evner og muligheder. Den enkelte skal mødes af aktiv solidaritet fra samfundet, uden at samfundet fratager den enkelte det personlige ansvar og bremser de mindre enheders skabende og selvforvaltende kraft. Alle skal have mulighed for at virke i overensstemmelse med egne evner. Vi ønsker et samfund hvor der er brug for alle.
Statens rolle er at udføre opgaver som er til fællesskabets gavn og som ikke kan løses af de nære fællesskaber eller det personlige initiativ. Staten har en særlig opgave i at sikre den enkeltes rettigheder overfor magtkoncentrationer af økonomisk eller politisk art. Samfundet skal være præget af dialog og respekt mellem enkeltmennesker, befolkningsgrupper og institutioner, og skal modarbejde konflikter, der bygger på gruppeinteresser.
2.4 Det civile samfund
Civilsamfundet består af aktiviteter, der ikke kan henføres under staten eller markedet, det vil sige fællesskaber, der ikke er styret af staten eller profit-maksimering, men personligt engagement. Familien og de frivillige organisationer er en central del af det civile samfund.
I kraft af det personlige engagement kan det civile samfund løse opgaver, staten eller markedet ikke har kompetence til at løse. Velfærdsstaten eller markedet kan derfor aldrig erstatte civilsamfundets forpligtende og engagerende fællesskaber.
Det civile samfund må sikres selvstændighed i forhold til politiske myndigheder. Et stærkt og dynamisk civilsamfund er en nødvendighed for at sikre en god magtfordeling og modvirke totalitær stats- ellermilitærmagt, og for at nye generationer skal få mulighed for at tilegne sig demokratiske værdier og fremgangsmåder. Staten må understøtte og skabe gode rammer for det civile samfund, så flest muligt inkluderes i civilsamfundets fællesskaber.
2.5 Familien
Familien og det forpligtende samliv danner den grundlæggende forudsætning for samfundsopbygningen. Den værdi familien udgør i samfundet, må ikke undervurderes. Det er her barnet lærer værdier både for sit eget liv og for samvær med andre. Som den vigtigste samfundsinstitution understreger kristendemokratiet familiens mulighed for at forebygge samfundsproblemer, som andre institutioner hverken har forudsætning eller kompetence til at klare. Derfor må familien støttes og styrkes.
2.6 Subsidiaritet og solidaritet
Subsidiaritet er et magtfordelingsprincip. Beslutninger bør træffes tæt på og i så høj grad som muligt af de personer de vedrører. Hvad en mindre enhed i samfundet selv kan gøre, må ikke løses af en højere samfundsenhed. Denne decentralisering skal sikre menneskets frihed og ansvar og styrke dialogen og den enkeltes deltagelse. Opgaver der berører en større kreds, det være sig hele staten eller på globalt niveau, må løses på centralt niveau.
Solidaritetsprincippet indebærer en forståelse af samfundet som en solidarisk enhed, hvor de forskellige dele af samfundet har ansvar for hinanden. Velfungerende institutioner har ansvar for ikke-fungerende institutioner på samme plan eller lavere plan.
Samtidig giver solidaritetsprincippet et ansvar ud over landegrænser. Vores samfundet som helhed har ansvar for nationer, grupper og enkeltmennesker, som ikke har sammen muligheder som os. KDU modarbejder alle tendenser
til national egoisme.
2.7 Demokrati
Demokratiet er den ideélle styreform. Demokratiet bygger på den enkeltes frihed, værdighed og ansvar; dette er grundlaget for et solidarisk samfund.
Demokratisering er ikke en proces, der kan fuldføres én gang for alle, men kræver fortsat folkelig debat og samtale. Vi ønsker at virke i et pluralistisk samfund, som bygger på de kristne grundværdier. Det betyder, at menneskerettighederne
aldrig må undertrykkes. Demokratiet må indrettes, så det sikrer mindretalsrettigheder og modvirker racisme af enhver art. Kun ved at de politiske beslutninger afspejler befolkningens interesser kan man undgå vold og undertrykkelse. Magt og ansvar må forudsætte hinanden.
Demokratiet kan ikke overleve i et samfund, der er præget af holdningsløshed, borgernes aktive deltagelse er nødvendig.
2.8 Forsigtighedsprincippet
Naturen og mennesket er komplekse systemer og vi har aldrig fuldt overblik over alle konsekvenser af indgreb. Indgreb må derfor ske i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, så tvivlen i udstrakt grad kommer mennesket og naturen til gode.
2.9 Forvalteransvaret
Som forvaltere af jorden har vi til opgave at bruge jordens ressourcer til alle menneskers gavn, uden at mindske kommende generationers muligheder. Jorden må forvaltes i respekt for de grænser naturen sætter. Genoprettelsen og
bevarelsen af den økologiske balance er målsætningen på alle områder i samfundet. Den globale ødelæggelse af skaberværket deltager vi alle i, direkte eller indirekte, gennem forbrug og passivitet. Kravet om bæredygtighed er derfor en global forpligtelse.
2.10 Forvalterøkonomi
Økonomien er et middel ikke et mål. Hverken den frie markedsøkonomi eller centralistisk planøkonomi kan skabe et samfund i overensstemmelse med vore mål. I stedet stræber vi efter en social og økologisk markedsøkonomi, som er det eneste system der på lang sigt sikrer frihed og retfærdighed gennem mekanismer som regulering, deltagelse og omfordeling. Det giver kun mening at tale om økonomisk udvikling, når man har fastlagt målene for udviklingen. Økonomien må være omfattet af demokratiet og bygge på den enkeltes initiativ, kreativitet og virkelyst.
Forvalterøkonomien sikrer medbestemmelse og medansvar for så mange som muligt. Målsætningen er opretholdelse af et sundt miljø, fuld beskæftigelse og et minimalt forbrug af begrænsede ressourcer, samt menneskelig trivsel med et forsvarligt niveau af materiel velstand. Al økonomisk udvikling må ligeledes have som mål at udligne kløften mellem nord og syd. Vækst i økonomien må være selektiv (målrettet) vækst. Kun når væksten også omfatter såvel sociale som økologiske forbedringer, er der tale om reel vækst. Forvalterøkonomien bruger markedsmekanismen til at opnå den mest effektive udnyttelse af ressourcerne.
2.11 Idépolitisk bevægelse
Uden hensyn til økonomisk, erhvervsmæssig, social eller religiøs baggrund henvender KDU sig til alle, der er enig
i vores mål.
Vi ønsker at fremstå som en idépolitisk bevægelse. Vi arbejder for en politik, hvor ansvaret rækker over landegrænser, og betragter os selv som en del af den kristendemokratiske verdensbevægelse. Vi føler os særlig knyttet til den kristendemokratiske ungdom i Norden.
3 De nære fællesskaber
3.1 Familien
Familien er det mest fundementale og betydningsfulde fællesskab. Familiepolitikken må bevare og styrke familiens ansvar og funktion. Det er vigtigt, at enlige forsøgere også omfattes af familiepolitikken.
Ægteskabet bør have en særstilling i forhold til andre samlivsformer, da det er den bedste samlivsform, fordi ægteskabet giver familien den bedste form for tryghed, herunder for børnenes opvækst, og dermed de største muligheder for trivsel.
Forældrene har ret og pligt til at opdrage børnene. Skole og institution har mandat fra forældrene som opdragere.
Små børn bør have så meget kontakt med forældrene som muligt, derfor må samfundet indrettes sådan, at ingen forældre af økonomiske eller overenskomstmæssige grunde tvinges til at benytte heltidspasning.
3.2 Retssikkerhed
Et retssamfund skal værne omborgernes ligeværd, tryghed, frihed og sikkerhed. FNs menneskerettighedskonvention og retten til livet er grundlaget for retssamfundet. Det er afgørende, at rettigheder ikke blot findes på papiret, der må også være reel mulighed for at gøre rettighederne gældende.
Den lovgivende, udøvende og dømmende magt må være uafhængige af hinanden, for at forhindre interessesammenfald.
Straf må ikke være et udtryk for hævn. Formålet med straffen skal være at forebygge kriminalitet, beskytte samfundet og hjælpe den straffede væk fra en kriminel løbebane. For at det enkelte menneske respekteres må den skyldige stilles personligt ansvarlig, selv om kriminalitet ofte har sammenhæng med samfundsmæssige årsager.
Indsatte skal under varetægtsfængsling have mulighed for at bevare tæt kontakt med pårørende, medmindre opklaringsmæssige hensyn taler imod dette. Isolationsfængsling må kun bruges i tilfælde, hvor meget tungtvejende hensyn taler for det.
Der må lægges vægt på at den straffede hjælpes væk fra fortsat kriminalitet. Samfundstjeneste bør benyttes frem for fængselsstraffe, når det skønnes at fremme en resocialisering. For helt unge lovovertrædere, må samfundet sørge for alternative institutioner, så den tid de er indsat ikke skal tilbringes sammen med erfarne kriminelle, men fuldt ud kan bruges til relevant uddannelse med sigte på resocialisering.
Bevisbyrdenmå ligge hos anklagemyndigheden; den anklagede må betragtes som uskyldig indtil det modsatte er
bevist.
Retssystemet må indrettes så hverken vidner, anklagede eller dømte udsættes for uacceptabel psykisk belastning. Dødsstraf afvises under alle forhold.
3.3 Bolig
Alle har ret til en bolig. Det er vigtigt at boligpolitikken styrker samværet og udvikler sociale netværk. Der bør sikres et bredt udbud af boliger med forskellige ejerforhold.
De enkelte boligområder bør give plads til folk med vidt forskellig alder, erhverv og sociale forhold. Boligpolitikken må modvirke sociale og etniske ghettodannelser og have integration i samfundsfællesskabet som mål. Det skal sikres, atældre- og handicapvenlige boliger integreres overalt i boligmassen, og at ældre- og handicapegnede boliger tilknyttes arealer, hvor fællesskab er en mulighed.
En boligs værdi er i høj grad afhængig af ydre forhold som infrastruktur ogmuligheder i lokalområdet. Det er derfor rimeligt at beskatte private ejendomme. Boligudgifter bør holdes på et niveau, så ingen afskæres fra at få dækket deres boligbehov. Derfor skal det offentlige yde boligsikring, hvor der er et socialt behov.
Ved nybyggeri samt ved byfornyelse og vedligeholdelse af boliger skal der tages hensyn til miljø- og ressourcebelastning. Det gælder såvel bygge- og vedligeholdelsesaktiviteter som den løbende drift af boligen.
3.4 Uddannelse og undervisning
Danmarks vigtigste ressource er viden, kreativitet og færdigheder. Samtidig kræver vores samfund evne til stadig omstilling. Folkelig deltagelse i demokratiet forudsætter oplyste, aktive samfundsborgere. Det er derfor nødvendigt med et generelt højt uddannelsesniveau for alle.
Uddannelse er en livsvarig proces, som ikke kun finder sted i det formelle undervisningssystem. Undervisningen må udvikle eleverne til at være ansvarsbevidste samfundsborgere med med kendskab til den danske kulturarv, social forståelse samt at give eleverne konkrete faglige færdigheder.
Folkeskolens formål må tage sit udgangspunkt i Danmarks kristne kulturarv.
Alle skal have ret til frit at vælge skole, og skolerne skal kunne fastlægge deres idégrundlag og form inden for lovens rammer. Forældrene må have mulighed for at påvirke og deltage i skolens aktiviteter.
Det er vigtigt for den enkeltes trivsel og mulighed for beskæftigelse, at der er reel mulighed for at dygtiggøre sig og udnytte sine ressourcer, derfor må der til enhver tid være uddannelses- og praktikpladser til alle i en ungdomsårgang.
Alle skal have lige muligheder for et fortsat uddannelsesforløb uanset økonomi eller social baggrund, alle under uddannelse skal derfor have mulighed for opnå økonomisk støtte. De højere uddannelser skal, for at sikre fleksibilitet, opbygges i trin. Derved forbedres den enkeltes muligheder for omskoling, videreuddannelse og fortsat overgang til nye erhverv og funktioner.
3.5 Beskæftigelse
Det er fundementalt for et hvert menneske at føle sig brugbar for samfundet. Mennesket har både ret og pligt til at yde en indsats for samfundsfællesskabet. Det kan ske på det traditionelle arbejdsmarked eller udenfor, f.eks. i foreninger, i hjemmet eller i uddannelsessystemet. Målsætningen er en arbejdsplads til alle der ønsker lønarbejde. Ingen må rammes af længerevarende arbejdsløshed.
Arbejdet må svare til den enkeltes evner. Arbejde må forstås i en bred betydning, samfundsnyttigt ulønnet arbejde må ses som ligeså værdifuldt som traditionelt lønarbejde, og må ikke diskrimineres ved indretningen af samfundet. Arbejdsmarkedet skal indrettes på familiens præmisser.
Alle må have mulighed for at vælge en passende arbejdstid. Der skal være mulighed for nedsatte og fleksible arbejdstider og orlovsordninger. Overgang til pension skal kunne ske som en gradvis nedgang i arbejdstid.
Der skal være et alternativt arbejdsmarked hvor kravene er tilpasset folk med nedsat arbejdsevne. Dette bør være integreret i det almindelige arbejdsmarked.
Ledige, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal have mulighed for at have ulønnet beskæftigelse uden for det traditionelle arbejdsmarked. Så længe en ledig ikke kan finde arbejde inden for eget fagområde, skal det offentlige
kunne kræve, at vedkommende påtager sig opgaver inden for offentlige serviceområder, hvor der mangler arbejdskraft.
Dette skal ske på normale lønmodtagervilkår. Ledige skal dog have mulighed for at fravælge rådighedspligten mod en reduktion i understøttelsen.
Beskæftigelse og selvstændig erhvervsudøvelsemå ikke være betinget af medlemskab af en bestemt fagforening eller brancheorganisation. Minimumsrettigheder på arbejdsmarkedet bør fastsættes ved lov.
3.6 Social tryghed
Socialpolitikken skal hvor det er muligt, tage udgangspunkt i princippet omhjælp til selvhjælp. Alle som har behov for økonomisk støtte eller personlig hjælp, må sikres en værdig behandling og en rimelig ydelse uanset årsagen til behovet. Alle skal sikres et eksistensminimum. Sociallovgivningen skal udformes så den sikrer borgerne både menneskelig og økonomisk støtte og dermed tryghed i krisesituationer, og når livsvilkårene iøvrigt taler derfor. Samfundet skal stille positive krav ved modtagelse af en midlertidig ydelse. Kravene må være personligt udviklende eller kompetencegivende.
Den offentlige hjælp må altid udformes så den benytter og om nødvendigt styrker de naturlige netværk, i særlig grad familien. Privat og frivilligt socialt arbejde bør støttes og inddrages som naturlige samarbejdspartnere til det offentlige.
Indsatsen over for fysisk og psykisk handicappede har som mål at forhindre, reducere eller afhjælpe ulemperne ved handicappet. Den enkelte handicappede skal have mulighed for et socialt liv på linje med andre mennesker. I teknisk, kulturel og social planlægning skal der tages hensyn til de handicappedes behov og særlige situation.
Målet for ældrepolitikken skal være at give alle ældre medborgere gode muligheder for en værdig og selvstændig tilværelse. Ældre skal gives mulighed for at udnytte deres ressourcer efter eget ønske. Det er vigtigt, at ældre kan føle sig trygge og har tillid til at de kan få den hjælp de har brug for.
Det er væsentligt at den offentlige hjælp har et menneskeligt ansigt og ikke blot er kold service. Mennesket må uanset fysisk og psykisk situation aldrig betragtes som en byrde for samfundet.
3.7 Ligestilling
Ligestilling er en naturlig følge af menneskeværd og menneskerettigheder. Ligestilling gælder såvel etnisk ligestilling som ligestilling mellem kønnene.
Mænd og kvinder er ligeværdige mennesker, som har forskellige evner, og derfor supplerer hinanden. Det er derfor vigtigt, at begge køn er repræsenteret i forskellige fora i samfundet. Det er samfundets ansvar at sikre ligestilling mellem kønnene.
Der må sikres lige løn for lige arbejde.
I sektorer, hvor det ene køn er kraftigt underrepræsenteret, kan det være relevant at anvende positiv særbehandling, dvs. at hvor to ansatte besidder samme kvalifikationer vælges personen, der repræsenterer det underrepræsenterede køn.
4 Samfundsfællesskabet
4.1 Folkestyret
Det enkelte menneske må have mulighed for at påvirke beslutninger ud fra subsidaritetsprincippet. De små og mindre enheder i vores samfund må styrkes, da de netop rummer forudsætningen for en øget ansvarsfølelse. Flest mulig mennesker må tage del i beslutningsprocesserne på alle niveauer i samfundet; fra skole til Folketing og Europaparlament. Dette gælder også mellem valgene. Derfor må der hvor det ermuligt være brugerbestyrelsermed udstrakt selvbestemmelse ved alle offentlige institutioner.
Demokrati og samfundsengagement er i lige høj grad en pligt som en ret. Det gælder også deltagelse i valghandlinger. Ytringsfriheden er den mest grundlæggende rettighed, når det drejer sig om at beskytte og videreudvikle demokratiet. Pressens uafhængighed skal til enhver tid sikres, ligsom der skal være fuld offentlighed i beslutningsprocesserne.
Enhver afgivelse af dansk suverænitet, skal uanset afgivelsens art afgøres ved en bindende folkeafstemning.
4.2 Det kulturelle liv
Fælles kulturelle værdier knytter mennesker sammen i et samfundsfællesskab. Kulturel udfoldelse er udtryk for menneskets kreativitet og virketrang. Et mangfoldigt og levende forenings- og kulturliv er en forudsætning for dialog, tolerance og mangfoldighed i samfundet. Samfundet må give rum til det kulturelle liv. Det gælder både elite- og folkeligt niveau.
I en stadig mere globaliseret tid er det afgørende at besinde sig på dansk kultur og dansk sprog. Samtidig må dansk kultur rette sig mod andre kulturer, for at sikre gensidig kulturudveksling ogmellemfolkelig forståelse. Det offentlige må med de nødvendige midler støtte og fremme de kulturelle aktiviteter.
Der skal sikres en alsidig og uafhængig nyhedsformidling via de elektroniske medier og den trykte presse. Bevarelse af kulturarven for kommende generationer og den frie adgang hertil er afgørende for den kulturelle identitet og for at sikre et åbent og demokratisk samfund.
4.3 Religionsfrihed
Vort kristne kulturgrundlag er et resultat af kristendommens og kirkernes liv og indflydelse gennem generationer. Folkekirken, frikirkerne og de frivillige kirkelige organisationer udgør en grundlæggende del af folkets liv. Der må derfor skabes de bedst mulige forhold for deres mangesidige aktiviteter.
Enhver har ret til at vælge sin egen trosretning og at forsamle sig med andre for at udøve sin religion, uden at det medfører tab af borgerlige rettigheder. Religiøse samfunds frihed og uafhængihed skal være ukrænkelig.
Alle trossamfund skal have samme offentlige status. Det må sikres, at staten ikke blander sig i kirker og trossamfunds
indre anliggender. Staten skal ikke begunstige ét trossamfund frem for andre. Det er statens opgave at sikre, at den kulturarv, der findes i kirker og andre religiøse bygninger ikke går tabt for eftertiden. Ethvert trossamfund, der varetager statslige opgaver, skal aflønnes i forhold til den værdi arbejdet reelt repræsenterer.
4.4 Erhvervslivet
Danmark har brug for et effektivt og fleksibelt erhvervsliv for at kunne skabe arbejde til alle. Kun derved kan vi opretholde en høj social standard og leve op til vore forpligtelser overfor udviklingslandene. Virksomheders administrative forpligtigelser overfor det offentlige må til enhver tid søges nedbragt til det lavest mulige niveau.
Danmark skal satse på et erhvervsliv med et højt niveau af viden. En struktur med mange mindre og mellemstore virksomheder må foretrækkes af hensyn til fleksibilitet, uafhængighed og gode arbejdsforhold. Virksomhederne skal have sådanne forhold at økonomiske støtteordninger bliver unødvendige, samtidig må der sikres en god konkurrenceevne overfor udlandet både på pris og kvalitet.
Den enkelte borger skal have mulighed for at eje produktionsmidler - alene eller i fællesskab med andre. Gennem frivillige ordninger om overskudsdeling på den enkelte virksomhed bør de ansatte gives adgang til andel i overskud og kapitaltilvækst. De ansatte bør have medansvar og medbestemmelse på arbejdspladsen. Generelt må interessemodsætningerne mellem arbejdsgivere og arbejdstagere mindskes.
Enhver produktion må løbende være underlagt miljøvurderinger. Ved vurdering af et produkts bæredygtighed skal der tages højde for dets samlede cyklus fra produktion til genanvendelighed. Landbrug og fiskeri har stor betydning for hele samfundet - såvel økonomisk somkulturelt. Hermå lovgives under hensyntagen til miljø, økonomi, og kommende generationer.
4.5 Teknologi og forskning
Teknologi er til for menneskehedens skyld. Den teknologiske udvikling må tjene mennesket, og ikke gøre mennesket til slave af stadige fremskridt. Enhver forskning skal være underlagt etiske hensyn og offentlig debat og stillingtagen. Generelt må alle tænkelige miljøkonsekvenser være belyst inden ny teknologi tages i brug. En eventuel usikkerhed må komme miljøet til gode.
Gen- og bioteknologien stiller særlige krav til styring, da der arbejdes med levende organismer. Enhver form for genetisk manipulation med menneskelige arveanlæg må afvises, herunder overførsel af gener mellem mennesker og dyr. Det skal ikke være muligt at opnå patent på liv, generne er menneskehedens fælleseje.
Grundforskningen og højest mulige grad af offentlighed i forskningen skal prioriteres højt. Forskningens frihed af økonomiske eller andre interesser må være uantastet.
4.6 Sundhed
Målet for sundhedspolitikken er at en hver borger opnår sundhed og trivsel. Det sker bedst via en forebyggende indsats.
Gennem oplysning og undervisning må befolkningen motiveres til at fremme egen sundhed.
Det offentlige sundhedsvæsen skal være det bærende i behandlingssystemet. Det skal derfor sikres, at det på et højt fagligt niveau dækker alle behandlingsområder, og det må geografisk være placeret, så alle kan benytte det. Private klinikker og hospitaler skal kun være et supplement hertil. Sundhedsvæsenet skal finansieres i fællesskab over skatterne. Udgifter til nødvendig medicin må aldrig blive en væsentlig belastning for brugeren.
Behandlingen skal altid tage højde for hele patientens livsituation. Den medicinske behandling skal derfor suppleres med tiltage, der inddrager sociale og psykiske forhold.
Det offentlige system må satse på grundforskning og forskning i forebyggelse.
Der skal føres en aktiv politik for at begrænse brugen af narkotiske stoffer og andre rusmidler. Alkoholikere og narkomaner skal have hjælp til afvænning og resocialisering. Abort er overgreb på menneskeliv, hvorfor nedbringelsen af aborttallet til enhver tid må have højeste prioritet. Ingen må tvinges til at vælge abort på grund af sociale forhold. Der må desuden satses kraftigt på forebyggelse af uønsket graviditet.
Adoption skal økonomisk og juridisk ligestilles med mulighederne for kunstig befrugtning.
Livets ukrænkelighed skal respekteres fra befrugtningstidspunktet. Derfor afvises metoder, der undersøger det befrugtede æg for sygdomme, før det sættes op i livmoderen. Forsøg på fostre må forbydes.
Pårørendes stillingtagen til organdonation af hjernedøde skal altid respekteres, med mindre den afdøde forinden selv har givet sin holdning til kende. Hvor der ikke foreligger tilladelse fra afdøde eller familie skal hjertedødskriteriet respekteres. Aktiv dødshjælp må afvises. Der må afsættes midler til pleje af døende, f.eks. på hospice.
4.7 Velkomst og integration
Mødet med fremmede kulturer er en berigelse for det danske samfund. Dansk kultur har gennem århundreder udviklet sig imødet med andre kulturer, hvorfra der er fundet inspiration inden for åndsliv og samfundsforståelse. Et samfund må dog på samme tid have et vis mål af fælles værdier og normer for at kunne hænge sammen. Men det betyder ikke, at integrationen går ud på, at tage indvandernes kultur fra dem. Indvandrere har ret til at beholde deres religion, kultur og sprog.
Danmark må være parat til at byde mennesker på flugt velkommen og hjælpe dem til en værdig tilværelse.
Alle bosiddende i Danmark, uanset etnisk herkomst, religion eller andet, må nyde samme rettigheder og må opfylde samme pligter, som alle andre. Ingen kan tvinges til at mene eller tro noget bestemt. Tros-, tanke- og ytringsfriheden er ukrænkelig og må gælde enhver, men på samme tid må alle respektere de fundementale værdier, rettigheder og pligter, som danner grundlaget for det danske samfund.
Normer og værdier er forudsætningen for en vellykket integrationspolitik. Holdningsløsheden er den største fare, når vi møder folk fra andre kulturer. En af de største hindringer for integration ligger i en udbredt normløshed fra det danske samfunds side.
Samfundet må til enhver tid hjælpe indvandrere til uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet. Enhver forskelsbehandling i f.eks. ansættelsesforhold skal modarbejdes.
Det er naturligt, at indvandrere geografisk finder sammen. For at fremme forståelse og tolerancen mellem tilflyttere og danskere er der dog nødvendigt, at der eksisterer en række muligheder for at mødes i skoler, fritidsforeninger og lignende.
4.8 Økonomi
Løsning af de fælles opgaver, som varetages af staten, kræver en fælles finansiering. Skattebidragene må fordeles efter økonomisk bæreevne. Staten har en væsentlig opgave i en nødvendig omfordeling for at sikre den sociale tryghed livet i gennem. Dansk økonomi skal være i balance så vi ikke forgælder kommende generationer.
Skatte- og afgiftssystemet må bevidst bruges til at skabe selektiv vækst: Gennem miljøafgifter på forurening og ressourceforbrug skal udviklingen styres mod renere teknologi og miljørigtige produkter. Virksomhedsbeskatningen må fremme øget beskæftigelse fremfor automatisering. Luksusforbrug og sundhedsskadelige varer bør have
en høj beskatning.
Direkte brugerbetaling er ikke noget mål i sig selv, men bør bruges hvor der ikke er tale om fundamentale behov, og hvor det samtidig kan fremme ansvarlighed og forhindre overforbrug. Udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse bør afholdes i fællesskab af arbejdstagere, arbejdsgivere og staten, for at sikre en fælles interesse for en lavere arbejdsløshed.
4.9 Trafik
Der må foretages en prioritering af de store trafikmæssige anlægsopgaver, hvor sikkerhed og miljø vægtes frem for samfundsøkonomi. Trafikplanlægningen skal tilgodese en balance mellem sociale og miljømæssige hensyn.
Kollektive transportformer må udbygges, særligt i tætbefolkede områder, mens bilismen må reguleres så den primært dækker transportbehovet i tyndt befolkede områder. Det må sikres, at trafikkens energi- og ressourceforbrug begrænses til et minimum. I trafikplanlægningen må der altid tages særligt hensyn til de svage trafikanter.
4.10 Miljø og natur
Den nuværende forurening er både en hån mod naturens egen værdi og en trussel mod menneskehedens overlevelse. Et rent miljø og rig natur er desuden en forudsætning for sundhed og trivsel. Hensynet til miljøet skal gå forud for arbejdspladser og økonomisk vækst.
Omlægning af produktion, indførelse af ren teknologi og genbrug må prioriteres højt, for at forebygge fremtidig forurening.
Danmark må være et miljøforegangsland, og lægge pres på andre lande, for at opnå internationale aftaler om begrænsning af forureningen. Danmark må være parat til at hjælpe med både miljøteknologi og økonomisk støtte for at sætte fart i genoprettelsen af natur og miljø i andre lande.
Også den økonomiske politik må bruges til at skabe bæredygtig udvikling. En vares pris må afspejle dens påvirkning af miljøet, derfor må der bruges miljøafgifter. Herved sikres befolkningens deltagelse og effektive resultater. Princippet om at forureneren betaler må håndhæves, og der skal gives konsekvente og store straffe ved ulovlig forurening.
Indsatsen mod globale miljøproblemer, f.eks. udslip af drivhusgasser, må have højeste prioritet. Naturen må gives mulighed for et rigt liv af vilde dyr og planter. Værdifulde naturområder og arter må sikres gennem fredning og aktiv naturpleje. Både på landet og i byen må der være et sundt miljø med adgang til oplevelser i naturen. Landbrug, skovbrug og fiskerierhverv må spille en vigtig rolle i naturplejen.
Hvis prisen for et samfund i økologisk balance er en lavere levestandard, må vi være klar til at betale denne pris.
4.11 Energi
Målet for dansk energipolitik er at sikre stabil forsyning af den renestmulige energi, at begrænse energiforbruget og at muliggøre en stor selvforsyningsgrad.
Energiproduktion med kul, olie og naturgas er en trussel mod den økologiske balance, hvorfor hensynet til natur og ressourcer er det vigtigste kriterium for valg af energikilder. Forskning i og udvikling af effektiv udnyttelse af fornybare ressourcer (sol, vind m.m.) må derfor prioriteres højest, og der må samtidig satses på de betinget varige ressourcer (træ, halm m.m.). Uanset energikilde må der stilles krav til en effektiv forbrænding og udnyttelse. Alle muligheder for energibesparelser og brug af vedvarende energi må udnyttes, derfor skal alle forbrugere af forurenende energi pålægges afgifter. Energiafgifterne må afhænge af energiformernes forureningsgrad.
Der bør satses på kollektive energiforsyninger med decentral struktur og kraftvarmeproduktion for at sikre høj effektivitet og muliggøre hurtig omstilling til nye miljøvenlige energikilder. I Danmark giver det ikke mening at påbegynde brug af kernekraft for at reducere udledningen af drivhusgasser.
5 Det globale fællesskab
5.1 Internationalt samarbejde
Kristendemokratiets værdier er universelle og kender derfor ingen landegrænser.
Solidaritetsprincippet forpligter os som kristendemokrater til at være optaget af uretfærdighed, hvor det end forekommer. Menneskeværdet forpligter os til kamp for menneskerettighederne.
Subsidaritetsprincippet tilsiger et aktivt internationalt samarbejde på de områder som nationalstaterne ikke kan løse alene, og at beslutningerne vedrørende dette skal træffes så tæt på den berørte person som muligt.
a) Det nordiske samarbejde
Den kulturelle identitet i Norden er stærk. De vigtigste fora for dette fællesskab er Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. De væsentligste opgaver for det nordiske samarbejde bør være at bevare og udvikle det kulturelle fællesskab mellem de nordiske lande og formidle et regionalt samarbejde for Østersølandene.
b) Et samarbejdende Europa
Danmark skal støtte et fortsat tættere samarbejde og fællesskab mellem alle europæiske lande. Subsidaritetsprincippet betoner at fællesskaber og institutioner er til for medlemmernes skyld og ikke omvendt. Ligsom familien er til for familiemedlemmernes skyld bør et Europæisk fællesskab være til for de europæiske lande og borgeresskyld. EU er det naturlige fællesskab for et samarbejdenede Europa. EU's formål bør være at fremme samarbejdet mellem alle lande i Europa for derved at kunne sikre et fredeligt og sikkert Europa, bekæmpe den globale ulighed og sikre et bæredygtigt miljø. Danmark skal deltage fuldt ud i de dele af EU-samarbejdet, der fremmer disse mål.
EU bør være et åbent, demokratisk og føderalt opbygget fællesskab, der virker ud fra legitimitets-, proportionalitets- og subsidaritets-princippet.
EU bør principielt omfatte alle europæiske lande.
c) Folkenes fællesskab
FN skal være det centrale internationale fællesskab, der varetager og arbejder for global fred og sikkerhed, udvikling, retfærdighed og overholdelse af menneskerettighederne. For at sikre FN's virke skal alle medlemslandene til alle tider respektere og efterleve alle beslutninger truffet af FN-fællesskabet.
FN skal varetage ansvaret for et internationalt retssamfund, hvor den enkelte persons retssikkerhed ikke er afhængig af evt. tilknytning til en bestemt nationalstat. FN bør være et åbent og demokratisk opbygget fællesskab, der virker ud fra legitimitets- proportionalitets- og subsidaritets-princippet FN skal sikre etniske og religiøse mindretals rettigheder og beskyttelse mod overgreb fra nationalstaten.
FNskal varetage det overordnede ansvar for håndteringen af flygtninge, således at asylansøgere sikres samme retssikkerhed og beskyttelse uanset hvilket land de er flygtet til.
5.2 Ny økonomisk verdensorden
Alle mennesker har samme ret til jordens ressourcer og til at deltage i forvaltningen af disse.
Det er derfor nødvendigt med en ny økonomisk verdensorden for at skabe global retfærdighed. Kun derved sikres de fattigste lande en reel social, kulturel og økonomisk udvikling. Målet er en ligelig fordeling af ressourcerne og en garanteret minimumslevestandard for alle mennesker, altså en tilstand, hvor verden ikke er opdelt i- og u-lande. Det er afgørende, at u-landene får indflydelse på indretningen af en ny økonomisk og politisk verdensorden.
Hvis prisen for en retfærdighed økonomisk verdensorden er en lavere levestandard, må vi være rede til at betale denne pris.
a) Handel
Verdenshandelen skal bygge på frihandel, dog bør det være muligt for fattige u-lande at beskytte egen produktion for at sikre selvforsyning og udvikling. Alle handelshindringer og støtteordninger, der forhindrer en reel frihandel, og dermed ulandene i at komme ind på industrilandenes markeder, skal fjernes.
Danmark skal arbejde for større åbenhed indefor WTO, således at man kan fremme deltagelsen af ulandene i verdenshandelen.
Et stærkt, åbent og regelbaseret internationalt handelssystem er en forudsætning for at udviklingslandene kan deltage i den globale økonomi.
Den økonomiske diskrimination af u-landene må standses. U-landene må sikres stabile og rimelige priser på deres råvarer, samtidig med, at de får mulighed for at komme ind på industrilandenes markeder med forarbejdede produkter.
b) Gældslettelse
En ny økonomisk verdensorden kræver et retfærdigt udgangspunkt for alle lande. Derfor skal de fattigste landes gæld eftergives, således at de har reel mulighed for at sætte en positiv økonomisk udvikling i gang.
5.3 Udviklingspolitik
Ideen om at alle mennesker, uanset hvor de bor, har samme værdi, og at vi alle har et ansvar for hverandre, udgør en stærk motivation til den solidaritet som er grundlæggende for en helhedsorienteret udviklingspolitik. Menneskeværdet er universelt og kan derfor ikke relateres til geografiske grænser. Udviklingspolitikken er således et udtryk for næstekærlighedstanken.
Et overordnet princip i udviklingspolitikken bør være at ulandenes udvikling sker på deres egne præmisser. Dette indebærer at et ulands egne ønsker og tanker om sit lands udvikling må ligge til grund for udviklingspolitikken og ikke andre aktørers egeninteresse.
Udvikling skal give mennesker frihed. Frihed til at bestemme over sit eget liv, og hvordan man ønsker at bruge sine egenskaber og ressourcer.
Udviklingslandenes problemer er også vore problemer. Vi har en etisk forpligtigelse til at dele med verdens fattigste. Fokus i bistanden skal være, at de selv bliver i stand til at føre en udvikling videre.
Bistanden skal være fattigdomsorienteret (dobbelt), effektiv og langsigtet. Parallelt med bistanden skal den rige del af verden reducere sit forbrug af ikke-fornybare ressourcer. Bistanden må ikke bindes til køb i Danmark
5.4 Forsvar og sikkerhed
Da mennesket er ufuldkomment kan krige og konflikter mellem stater, folk sog enkeltmennesker ikke undgås. Én bestemt måde at indrette samfundet på vil aldrig helt eliminere konflikter mellem mennesker, men demokrati, fattigdomsbekæmpelse og internationalt samarbejde vi bidrage til en tryggere og mere stabil verden.
Med udgangspunkt i menneskeværdet er det svært at forsvare krig.Mennesket må aldrig gøres til et middel, men er et mål i sig selv. Krig bryder dette princip og dermed tanken om livets ukrænkelighed.
a) Forsvar
Menneskeværdet og respekten herfor, indbefatter retten til at forsvare sig mod angreb. Det må kun forekomme når der findes et retfærdigt formål, dvs. selvforsvar, beskyttelse af uskyldiges liv og sikring af grundlæggende mennskelige rettigheder. Våbenmagt må kun bruges når alle andre muligheder for at løse konflikten med fredelige midler er udtømte.
Det danske forsvar skal derfor opbygges og bruges i tæt forståelse med befolkningen og være orienteret mod det internationale samfunds behov. Anvendelsen af militær magt skal altid være sidste udvej og skal altid foregå på et mandat fra FN's sikkerhedsråd. Den almindelige værnepligt skal erstattes af en civil samfundspligt, hvor alle unge skal udføre f.eks. miljøarbejde, omsorgsarbejde, ulandsprojekter eller militærtjeneste.
b) Sikkerhed
Dansk sikkerhedspolitik skal bygge på samarbejde, forudseenhed og helhedsløsninger i et internationalt sikkerhedssamarbejde med udgangspunkt i folkeretten. Danmark bør forblive i Nato fordi en samlet alliance af de vestlige demokratier er en nødvendighed. Samarbejdet derigennem åbner op for mulig kritik af vore allierede når det er nødvendigt.
Sikkerhedspolitikken skal bygge på menneskers sikkerhed snarere end nationalstaters sikkerhed.
Side 20
6 Værdier i fællesskaber
Uden handling hjælper store ord intet. Et idealsamfund med perfekte mennesker kan ikke virkeliggøres. Men det er muligt at gøre samfundet bedre. Til stadighed forsøger vi at omsætte vore principper til aktuelle politiske arbejdsmål og for at skabe en demokratisk opbakning og forståelse for vores mål. “Værdier i
