Kapitel 1: Religion og identitet
Principper:
Kristendommens etiske dimension og dens syn på mennesket er den største politiske inspiration for den kristendemokratiske ideologi og for KDU. Det indebærer en værdiorienteret, etisk tilgang til politiske spørgsmål i alle dele af samfundslivet, der tager afstand fra politisk absolutisme. Som kristendemokrater er vi opmærksomme på den forudsætning, at der både er en sammenhæng og en forskel på kristendom og politik. Kristendommen bidrager med grundlæggende værdier, der er relevante i en politisk sammenhæng, men i en politisk argumentation er det afgørende, at de grundlæggende normer for diskussionen kan forstås og anerkendes af det store flertal. KDU mener derfor ikke, at bekendelse til en bestemt konfession skal eller kan være forudsætning for aktiv deltagelse i partiarbejde og samfundsdebat.
Inspirationen fra kristendommen kan sammenfattes i tre hovedpunkter:
a) Det kristne menneskesyn. Det enkelte menneske er uendeligt værdifuldt, ukrænkeligt, men samtidigt også fejlbarligt. Heraf følger at mennesket må være et mål i sig selv og aldrig et middel.
b) Næstekærlighedstanken. Mennesket er skabt til fællesskab. Det enkelte menneske har ikke blot ansvar for sig selv, men dets frihed er underlagt pligten til at tage vare på medmennesket.
c) Forvalterskabstanken. Skabelsestanken indebærer, at hele universet har stor værdi. Mennesket er sat til at forvalte jorden og dens ressourcer med ansvarlighed overfor de kommende generationer.
Dette grundsyn indebærer frihed for enhver til at udøve sin religion. Samfundets sekularisering er blandt andet en konsekvens af kristendommens historiske store påvirkning i Europa. KDU er imod at sekulariseringen fører til sekularisme, der ønsker at fortrænge religion fra det offentlige rum.
Konkret politik:
- De grundlæggende menneskerettigheder skal styrkes i en kommende revidering af grundloven. EU's charter om menneskerettigheder er langt mere vidtgående end Danmarks gældende grundlov, hvis historiske ramme begrænser den i et omfang som er utilsigtet.
- Folkekirken skal skilles fra staten.
- Andre godkendte trossamfund skal lovgivningsmæssigt ligestilles med folkekirken. Staten skal bidrage med et tilskud til vedligeholdelse af kulturarv, hvor staten har interesse i at folkekirken og andre trossamfund bevarer kulturelle skatte.
- Trossamfund skal - som en del af civilsamfundet - gives gode muligheder for at udøve deres virke og udvikles uden unødig statslig indblanding. Det offentlige skal komplettere i stedet for at konkurrere med deres virksomhed, eksempelvis på det sociale område.
- Religiøse symboler skal ikke forbydes i det offentlige rum. KDU mener, at virksomheder og institutioner bør tage hensyn til religiøse symboler, praksis mv. Men beslutningerne om disse hensyn skal tages lokalt, dvs. på den enkelte arbejdsplads.
- Der må findes en pragmatisk løsning på religiøse madforeskrifter. Mad tilberedt eller fremkommet under bestemte religiøse forskrifter tillades at forekomme på skoler og i institutioner under forudsætning af, at forældre og andre kontaktpersoner er oplyste og indforståede med dette. Kantineordningen er ikke pålagt at følge bestemte religiøse forskrifter.
- KDU går stærkt imod mistænkeliggørelse af mennesker alene ud fra deres nationalitet og tro. For at forhindre dannelsen af fordomme og stereotyper anbefaler KDU, at folkeskolen aktivt inddrager undervisningsmateriale om andre trosretninger for at uddanne eleverne i oplyst demokrati og frisind.
- Der skal oprettes en fri akademisk uddannelse i Islam på danske universiteter, der blandt andet skal indeholde en teologisk tilgang til Islam svarende til den der fordres af teologi ved de danske universiteter samt en vis samfundsorientering. Islam er en legitim del af europæiske samfund og derfor skal det afspejles ved oprettelsen af en egentlig uddannelse, der kombinerer den europæiske idéhistorie og akademiske tradition med islam. Lignende erfaringer fra andre europæiske lande viser, at det kan være med til at imødegå den radikale form for islam.
Kapitel 2: Økologi og sundhed
Principper:
Forvalteransvaret gælder især for naturen og den økologiske balance. Disse skal ses i sammenhæng med den kraftige økonomiske udvikling, som har fundet sted i vores del af verden siden den industrielle revolution. Økonomi har længe haft et fortrin for økologi, men økonomi og økologi skal fremover tænkes sammen. Forvalteransvaret indebærer, at en udfordring for vores generation er at aflevere naturen i bedre økologisk balance, end vi har modtaget den fra tidligere generationer. Det medfører et markant mindre ressourceforbrug på samfunds- og privatniveau.
Indgreb i naturens orden og den økologiske balance må ske ud fra forsigtighedsprincippet. Hvor der ikke er overblik over konsekvenserne før et indgreb medfører forsigtighedsprincippet, at status quo bevares til fordel for mennesker og naturen.
Markedsøkonomi er den økonomiske model, der fungerer bedst. En ureguleret markedsøkonomi har flere uhensigtsmæssige slagsider, blandt andet en rovdrift på naturen. Derfor ser KDU det som en politisk opgave at regulere markedsøkonomien til fordel for at opretholde en økologisk balance.
En økologisk balance er grundlaget for menneskelig sundhed, og sunde fødevarer er afgørende for alle borgeres trivsel. Derfor skal økologi fremmes inden for fødevareproduktion.
Der skal sættes markant ind med sygdomsforebyggelse og sundhedssektoren skal i højere grad tænke på den menneskelige helhed i sygdomsbehandlingen. Sundhed er ikke blot fravær af sygdom, men også et udtryk for trivsel og livskvalitet.
Konkret politik:
- Momsen på frugt og grønt skal fjernes eller nedsættes. Det vil give større incitament til at købe sunde fødevarer.
- Fede og kalorieholdige fødevarer skal markeres med advarsler og pålægges en afgift, som det er kendt fra tobak og alkohol. En ekspertgruppe skal nedsættes til at definere nærmere regler for hvilke produkter, det skal omfatte. Indtægterne fra afgiften skal medfinansiere den nedsatte moms på frugt og grønt.
- Det skal gøres ulovligt for supermarkeder at opsætte slik umiddelbart foran kasselinjen. I dag er ordningen frivillig.
- Sunde fødevarer skal markedsføres, og slik- og snackreklamer henvendt til børn skal fjernes fra TV i hele EU. Børn påvirkes i særlig høj grad af reklamer og markedsføring, og med dette forslag vil sunde kostvaner kunne fremmes.
- Der skal være bedre sammenhæng mellem idræt, motion, hjemkundskab og eventuel skolemad i folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det skal være med til at give børn og unge en sundere livsstil, og mere fysisk aktivitet vil desuden fremme koncentration og indlæring.
- Idrætsundervisningen i folkeskolen skal ikke kun fokusere på, at børnene er aktive. Det skal også være med til at undervise børnene i, hvordan man holder sig sund, samt være med til at give børnene en glæde ved at dyrke motion, så børnene i deres fritid og efter folkeskolen frivilligt fortsætter med at dyrke motion.
- Der skal sættes alvorligt ind mod den stigende tendens til fedme med lokale sundhedscentre, der skal fremme en sund livsstil. Sundhedscentrene skal have tilknyttet relevante fagpersoner og mulighed for at indløse grønne recepter.
- For at nedbringe forbruget af antidepressive piller af SSRI-gruppen populært kaldet lykkepiller skal lokale sundhedscentre inddrages i behandlingen af milde depressioner. Det kan f.eks. ske ved motion og forskellige former for psykoterapi.
- Slik- og sodavandsautomater skal fjernes fra offentlige uddannelsesinstitutioner og idrætscentre.
- Der skal indføres en 18-års grænse for køb af alkohol og laves forsøgsordninger for en række folkeskoleklasser med fælles, forældrekoordineret alkoholpolitik. Unge skal gives nogle ansvarsfulde alkoholvaner.
- Offentlige arbejdspladser skal gå foran i at etableere sunde kantineordninger med økologiske og sunde fødevarer. Offentlige uddannelsesinstitutioners kantinetilbud skal pålægges at indtænke sunde måltider og snacks i deres sortiment og prissætning, så sunde måltider ikke er uforholdsmæssigt dyre.
- Idræt skal ikke være et tilvalgsfag på ungdomsuddannelserne, men fast skemasat til minimum to timer ugentligt.
- Rygning skal forbydes på og i området omkring offentlige uddannelsesinstitutioner.
Kapitel 3: Socialpolitik
Principper:
Samfundet har et ansvar for, at alle borgere har lige muligheder. Eksperter vurderer, at der gennem de seneste syv år, er blevet flere fattige i Danmark. KDU mener, at alle skal sikres et eksistensminimum, og der mangler kortlægning af, om det sker i dag.
Hvor det er muligt, skal socialt arbejde tage udgangspunkt i princippet om hjælp-til-selvhjælp.
KDU er socialt progressive og blander sig derfor i debatten om ulighed. Ulighed er ikke kun et økonomisk problem, men i høj grad også et socialt og kulturelt problem, som der skal tages hånd om politisk.
En ureguleret markedsøkonomi har en social slagside, som er en politisk opgave at imødekomme. Sociale ydelser skal rettes mod socialt dårligt stillede og ikke blot være en såkaldt velfærdsrettighed.
KDU har ikke en dogmatisk opfattelse af, at al social hjælp skal være offentlig. Tværtimod ser vi gerne flere frivillige hænder i socialt arbejde, og frivillige sociale organisationers muligheder skal derfor styrkes og støttes af det offentlige.
Konkret politik:
- Der skal indføres en absolut fattigdomsgrænse i Danmark for at sikre, at alle borgere har et eksistensminimum at leve for.
- Satspuljeordningen skal revideres, så det ikke bliver et lotteri om frivillige sociale organisationer får offentlig støtte. Frivillige organisationer, der opfylder kriterier som prioriteres politisk, skal fremover på finansloven.
- Den såkaldte starthjælp til arbejdsløse indvandrere skal afskaffes. Ordningen er asocial og tager ikke udgangspunkt i den enkelte families behov for hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. I stedet for skal jobkonsulenternes funktioner styrkes.
- Den særligt lave arbejdsløshedsunderstøttelse til unge under 25 år skal afskaffes, så der ikke er forskel i sociale ydelser ud fra alder.
- Børnefamilieydelsen og andre sociale ydelser skal afskaffes for de største husstandsindkomster. Desuden skal børnefamilieydelsen tildeles et kvartal tidligere end i dag.
- Det skal være strafbart at købe seksuelle ydelser, og dette forbud skal følges op af en effektiv social indsats over for de prostituerede.
- Adoption skal sidestilles økonomisk med kunstig befrugtning
- En ægtefælle eller samlever dømt for vold i hjemmet skal pålægges at indgå i et behandlingsforløb.
- Det skal gøres attraktivt for etniske danskere at bosætte sig i socialt belastede boligkvarterer for eksempel ved hjælp af befordringsfradrag, eller foreningsklippekort.
- Man bør fra politisk side sikre, at alle børn og unge reelt har både geografisk og økonomisk mulighed for at benytte sig af fritidsaktiviteter, f.eks. ved at betale foreningskontingenter for børn og unge i udsatte familier.
- Det skal gøres fordelagtigt at bidrage til samfundet som for eksempel besøgsvenner, rollemodeller for belastede unge eller leder i en fritidsklub. Arbejde i frivillige foreninger skal anerkendes som kompetencegivende i ansøgning om optagelse på videregående uddannelser, i det omfang det er relevant for uddannelsen
- Kommunernes socialpolitik skal styrkes ved at oprette et udsatte-råd. Det kan eventuelt være i samarbejde med nabokommuner.
Kapitel 4: Europæiske visioner
Principper:
Europa er et stærkt værdifællesskab og et tæt samarbejde er naturligt og har desuden vist sig historisk at være den bedste løsning. Subsidiaritetsprincippet, som fordrer at beslutningerne træffes tæt på og af de personer, det vedrører, er afgørende for KDU. Det medfører en vurdering af hvilke beslutninger, der træffes bedst af henholdsvis EU og nationalstaterne. En stadig mere omfattende globalisering skaber derfor et behov for, at beslutningskompetencerne løbende revurderes.
KDU mener, at det er muligt at skabe et demokrati på europæisk plan. Derfor er det vigtigt at få etableret en europæisk offentlighed og åbenhed i beslutningsprocesserne.
Europæisk føderalisme medfører et reelt tokammersystem, klare beslutningskompetencer nedskrevet i en forfatning og flere lovgivende instanser. Denne føderalisme er det bedste instrument til at sikre demokratiet i EU, og en fremtidig revidering af beslutningskompetence bør derfor tilstræbe en øget grad af føderalisme.
EU skal være åbent for alle europæiske lande, der opfylder betingelserne for at blive medlem af unionen.
Konkret politik:
- EU's landbrugsstøtte skal afskaffes hurtigst muligt. Det skal sikre en mere retfærdig verdenshandel og lægge maksimalt pres på øvrige i-lande for at gøre det samme.
- EU-parlamentet skal have øgede beføjelser for at sikre mere demokratisk legitimitet og større i EU. Ministerrådet skal omdannes til et egentligt lovgivende andetkammer på linje med parlamentet, og kommissionen skal fungere som den udøvende magt med en direkte valgt præsident i spidsen. Til dette skal EU have en ny forfatning, der blandt andet skal afklare de institutionelle forhold og afløse alle de gamle traktater.
- EU's udenrigspolitik skal koordineres langt bedre og sigte mod én stemme og én plads i FN's sikkerhedsråd.
- EU's rejsecirkus skal afskaffes og Bruxelles skal være eneste hjemsted for Europaparlamentet.
- EU skal være åben for Tyrkiets medlemskab.
- Alle danske EU-forbehold skal afskaffes.
- Det uudnyttede potentiale EU's indre marked skal realiseres ved at fjerne barriererne, herunder skal Østaftalen (om opholds- og arbejdstilladelse til østeuropæiske EU-borgere) afskaffes.
Kapitel 5: Afrikapolitik
Principper:
De kristendemokratiske principper gælder hele kloden og forpligter os derfor til et globalt engagement. Menneskeværd og solidaritet får os til i særlig grad at kæmpe for bedre rettigheder for klodens svageste, og klodens svageste lande ligger i dag i Afrika syd for Sahara. Det er en særlig politisk udfordring for vores generation at få denne del af verden med i globaliseringens samhandel og den globalt stigende levestandard. Derfor kæmper vi for en ny økonomisk verdensorden, der er global retfærdig og giver en reel social, kulturel og økonomisk udvikling for de dele, der i dag er sat uden for indflydelse. Det indebærer blandt andet frihandel, så ulandene får langt bedre handelsvilkår end i dag.
Subsidiaritetsprincippet medfører, at KDU er tilhængere af et globalt, institutionaliseret samarbejde, der er stærkere end i dag. Derfor skal FN styrkes væsentligt. Det indebærer en lettere beslutningsproces i FN's sikkerhedsråd, hvor verdens fattigste lande skal være bedre repræsenteret. Det er helt afgørende, at fredsskabende og fredsbevarende indsatser kan besluttes hurtigt og rykke langt hurtigere ud.
Dansk og europæisk udviklingsbistand skal være fattigdomsorienteret og ske på ulandenes præmisser. Et højt dansk bidrag til multinationale organisationer skal sikre en positiv dansk indflydelse af udviklingsprioriteter. 2015-målene skal have en helt afgørende prioritet i dansk og europæisk udviklingsbistand.
Konkret politik:
- KDU vil have en dansk ulandsbistand på 2 % af BNI.
- Danmark skal opprioritere sin bistand til svage og fejlslagne stater gennem en højere bistand til FN-systemet. For udviklingen af svage og fejlslagne stater er der brug for mere risikovillig bistandskapital, og FN-systemet er et glimrende forum, der kan danne pulje for risikovillig kapital.
- Halvdelen af Danmarks bistand skal gå til multilaterale organisationer, hvor det i dag er under 40 procent. Dermed skal Danmark være med til at presse på for reformer, der kan effektivisere de multilaterale bistandsorganisationer som for eksempel en FN-reform på landeniveau.
- Eftergivelse af ulandenes gæld er ikke udviklingsbistand. Derfor skal gældslettelser ikke medregnes som en del af udviklingsbistanden. Dermed skal det være slut med at betale penge fra udviklingsministeriet til finansministeriet, og kalde det for udviklingsbistand.
- Danmark skal yde "brain-gain" ved at øremærke et antal stipendier og studiepladser til studerende fra fattige lande i Afrika syd for Sahara.
- FN skal have oprettet et korps af erfarne forhandlere og konfliktløsere samt en mindre, stående hær under generalsekretærens kommando. Disse skal være til hurtig udrykning i konfliktsituationer.
- Der skal oprettes en FN-fond til at opkøbe medicin-patenter i den farmaceutiske industri. Fonden skal have til formål at gøre medicin og vacciner tilgængelige for udviklingslandene. Et fokus for en sådan nyoprettet fond kunne være en koordinerende rolle for forskning i sygdomme, hvor der ikke findes markedsmæssig profitabel efterspørgsel.
- Alle vestlige subsidier og toldbarrierer afskaffes inden 2015. Ulandene skal have lov til at opbygge og beskytte en egenproduktion og et hjemmemarked i en overgangsperiode.
- NGO'erne skal sikres bedre vilkår for deres ulandsoplysning og kritisk debat om bi- og multilateral bistand.
Kapitel 6: Miljø og energi
Principper:
Forvalterskabstanken og forsigtighedsprincippet er grundlaget for KDU's miljøpolitik. Hensynet til kloden og naturens økologiske balance må stå over menneskets egoistiske lyst til at sikre sig materiel overflod. Klodens sundhedstilstand var i en dårlig stand, da vi modtog den fra vores forældre. Det er en vigtig prioritet at aflevere kloden i en væsentlig bedre sundhedstilstand til de kommende generationer.
Naturen har værdi i sig selv, og KDU er villige til at prioritere genoprettelsen af den økologiske balance højere end økonomisk vækst.
En af de vigtigste politiske udfordringer de kommende år er at udvikle alternative energikilder så forbruget af fossile brændstoffer nedbringes. Det er både et miljø- og sikkerhedsspørgsmål.
KDU er imod, at der indføres A-kraft i Danmark, da det udgør en risiko og vil hæmme udviklingen af vedvarende energikilder. På europæisk plan skal der satses stort på forskellige lovende energiprojekter. Målet er en stabil energiforsyning og en stor selvforsyningsgrad.
Konkret politik:
- Der skal etableres flere havvindmølleparker for at øge andelen af vedvarende energi og begrænse brug af kul, naturgas og olie.
- Der skal satses massivt i udviklingen af solenergi, jordvarme og biobrændsel. Inden 2030 skal 60 procent af det danske energiforbrug komme fra vedvarende energikilder.
- Alt offentligt nybyggeri skal have sol- eller jordvarme. Desuden skal der gives tilskud til private ved omlægning fra oliefyr til sol- og jordvarmeanlæg. Tilskuddet skal finansieres via energiafgifter.
- Affaldsmængden skal nedbringes ved at indføre miljøafgifter på trykte reklamer og på emballage ud fra mængde og miljøbelastning. Målet for genanvendelse skal løbende udvides og en øget grad af affaldssortering skal fremmes. Der skal arbejdes for at sætte et øvre mål for affaldsmængden på europæisk plan.
- CO2-udslippet fra transportsektoren skal nedbringes væsentligt ved en markant udbygning af den kollektive trafik. Togskinner og signaler skal fornyes, så der kan køre højhastighedstog på hovedstrækningerne i Danmark. Offentlige busser skal udskiftes til mere miljøvenlige busser. Der skal indføres gratis kollektiv transport i København og på Frederiksberg, og endelig skal de planlagte byggerier af letbaner igangsættes snarest.
- Der skal indføres krav til energiudnyttelsen af biler og bompenge skal indføres i Århus og København. Der skal indføres bilfrie midtbyer i København, Århus, Odense og Aalborg. Endelig skal der indføres støtteordninger til samkørsel og delebiler.
- ulandene skal sikres adgang til miljørigtige teknologier.
Kapitel 7: Terror og global placering
Principper
KDU ønsker en fredelig verden. Terror er ikke et middel til at opnå fred, og årsagerne til terrorisme skal imødegås. Hvis der sker terrorhandlinger, er det vigtigt ikke at overreagere. Terroren skal derfor bekæmpes med:
1) Strafferetslige principper, hvor alle mistænkte er uskyldige, indtil deres skyld er bevist.
2) Demokratisering og udvikling, som fremmer demokratiske lande med reelt demokrati, frie medier, et stærkt civilsamfund, uddannelse og sundhed.
Religion er ikke den eneste årsag til terrorisme, og det er især fraværet af udvikling og de uretfærdige globale vilkår, der danner grobund for terrorisme. Derfor er det afgørende at sætte ind med udvikling i svage og fejlslagne stater. Vi står ikke i et civilisationssammenstød, men med nogle globale spændinger. En styrkelse af FN og international ret vil styrke en god udvikling. Dialogen med og forståelsen af fremmede kulturer skal styrkes. Den historiske erfaring fra Europa har vist, at øget samhandel og gensidig afhængighed fremmer freden, og den samme metode kan benyttes mellem forskellige dele af verden
Folkeretten indeholder nogle vigtige principper, som er med til at sikre en fredeligere verden. Men folkeretten må ikke i alle tilfælde stå over hensynet til menneskerettigheder. Derfor kan humanitær intervention godt forsvares, og det instrument skal bruges aktivt, når der sker massive krænkelser af menneskerettighederne som for eksempel ved folkedrab.
Konkret politik:
- Terrorisme skal bekæmpes langsigtet med udvikling og demokratisering af de fattige og udemokratiske lande. Internationale konventioner og menneskerettighederne er afgørende spilleregler, der ikke må trædes under fode. Der skal prioriteres flere midler på udvikling af de lande, der danner grobund for international terror (typisk svage og fejlslagne stater) i stedet for at bruge penge på militære magtdemonstrationer.
- Danmark skal sætte hårdt ind mod de allierede lande i kampen mod terror, der krænker internationale konventioner og menneskerettigheder.
- EU skal arbejde for at udvide handelsaftaler til lande i mellemøsten. Det skal sikre en øget samhandel mellem EU og øvrige lande.
Kapitel 8: Folkestyre, nærdemokrati og et blomstrende civilsamfund
Principper:
Demokrati, subsidiaritetsprincippet og pluralisme er afgørende for KDU. Det medfører at politiske beslutninger tages på mange forskellige niveauer og rum for forskellige politiske beslutninger.
Efter at kommunalreformen nu er gennemfør,t er det vigtigt at sikre, at det ikke fører til en unødig øget centralisering af de politiske beslutninger. For KDU har det værdi, at lokalpolitikere i mindst mulig grad er fuldtidspolitikere.
I disse år er der en tendens til, at politiske beslutninger centraliseres: Folkeskolers drift tages op i byrådssalene og kommunalpolitiske sager bliver ofte til et nationalt politisk spørgsmål. KDU beklager denne udvikling, der ofte fører til en høj grad af ensretning og svækker den lokale politiske autonomi.
For at udvikle demokratiet er det vigtigt for KDU med brugerinddragelse. Borgernes aktive deltagelse i samfundet er en forudsætning for et velfungerende demokrati.
KDU er tilhængere af deltagerdemokratiet, hvor borgerne bliver hørt og der løbende er en dialog mellem borgere og politikere. Dialogen giver demokratiet større legitimitet, da det sikrer en større inddragelse af befolkningen mellem valgene, og det giver viden, forståelse og udvikling til både politikere og borgere.
Konkret politik:
- Det lokale selvstyre skal fremmes ved at regeringen ikke blander sig i størrelsen af de kommunale skatter. - Skolebestyrelserne skal have øgede beføjelser og sikre lov til selv at bestemme så længe eleverne lærer, hvad de skal. Det vil give en positiv større forskel mellem de forskellige skoler.
- Subkulturer, der ikke er voldelige, skal sikres gode vilkår.
Kapitel 9: Økonomi
Principper:
For KDU er økonomi ikke et mål, men et middel. KDU ønsker en social, økologisk og demokratisk markedsøkonomi, fordi det kan sikre frihed og retfærdighed gennem regulering, deltagelse og omfordeling. Det er en modsætning til den økonomiske regulering i dag, der i mindre grad har et socialt sigte og i lille grad et økologisk sigte. Den danske velfærdsøkonomi er præget af en overdreven grad af omfordeling, så selv de mest velstillede i dag kan få sociale ydelser. Det vil KDU gøre op med, så sociale ydelser tilegnes efter behov. De økologiske hensyn, økonomien har i dag, er afgifter, der mest af alt virker som en uundværlig økonomisk indtægt for statskassen. Det ses på den uvilje mod omlægning af miljøafgifter.
Den europæiske økonomi omstilles til en vidensøkonomi. Derfor skal Europa ikke prøve at konkurrere på lave lønninger eller opstille toldmurer for at beholde lavteknologiske produktionsarbejdspladser.
Solidariteten gælder for KDU også mellem generationer. Derfor må store årgange ikke tilgodeses økonomisk i særlig grad blot fordi det er en stor vælgergruppe. Denne solidaritet mellem generationer fordrer også en ansvarlig økonomisk politik, så der ikke efterlades en stor gæld af enten økonomisk, social eller økologisk karakter til de kommende generationer. Det ligger i forlængelse af forvalterskabsansvaret.
Konkret politik:
- Den lovbestemte pensionsalder skal afskaffes, så det fremover forhandles pensionsalder gennem overenskomstforhandlingerne. Det er unaturligt, at alle i dag per automatik kan sættes på overførselsindkomst den dag, de fylder 65 år.
- Efterlønsordningen skal afskaffes, da den ikke har et social formål, ikke er 100 procent selvfinancieret og dermed usolidarisk.
- Den obligatoriske pensionsopsparing skal være større, så man selv tvinges til at spare mere op til sin pension i valgfrie pensionskasser. Det kunne for eksempel være efter samme retningslinjer som ATP, der sikrer en livslang pension.
- Den danske forskningsindsats skal øges, så Danmark dermed får en højere grad af vidensøkonomi. Det gælder særligt indenfor miljøteknologi.
- Der skal indføres differentieret moms, så momsen falder på frugt, grøntsager, økologiske produkter, bøger, foreningers indkøb og arbejdskraft.
