Handlingsprogram: Samfundsfællesskabet

Indhold

1 Folkestyret

2 Det kulturelle liv
2.1 Et bredt kulturliv
2.2 Biblioteker
2.3 Medier
2.4 Uddannelse/folkeoplysning

3 Religionsfrihed
3.1 Forskning og oplysning
3.2 Folkekirken

4 Erhvervslivet
4.1 Markedsøkonomi med grønne fingre
4.2 Landbruget
4.3 Fiskeriet

5 Teknologi og forskning
5.1 Krav til teknologi
5.2 Uddannelse
5.3 Teknologi til u-lande

6 Flygtningepolitik
6.1 Fordeling af flygtninge
6.2 Asylpolitik
6.3 Integration af flygtninge
6.4 Racisme og fremmedhad
6.5 Indvandrerpolitik

7 Økonomi
7.1 Etik i økonomien
7.2 Forvalterøkonomi
7.3 Markedsøkonomi og planøkologi
7.4 Nye målestokke
7.5 Den offentlige sektor
7.6 Et nyt skattesystem

8 Trafik
8.1 Styringsmidler i trafikpolitikken
8.2 Trafikstruktur

9 Miljø og natur
9.1 Forureneren betaler
9.2 Genbrug og genanvendelse
9.3 Naturbevarelse
9.4 Miljø over grænser

10 Energi
10.1 Energikilder
10.2 Energiforbrug
10.3 Internationalt samarbejde

1 Folkestyret

Demokrati og folkestyre bygger på den enkeltes aktive deltagelse i beslutningsprocessen på alle niveauer i samfundet. Vi ønsker et pluralistisk samfund, som tilskynder den enkelte til deltagelse, og som bygger på den enkeltes frihed, værdighed og ansvar. Dette er grundlaget for et solidarisk samfund.

Samfundet må indrettes ud fra principperne om nærhed og solidaritet. De to principper skal ses i tæt sammenhæng, da de komplementerer hinanden og ikke kan stå hver for sig.

Beslutninger skal træffes så tæt på og i så høj grad som muligt af de personer, de vedrører. Hvad en mindre enhed i samfundet selv kan gøre, må en højere enhed ikke blande sig i. Nærhedsprincippet fremmer de mindre enheders skabende og selvforvaltende kraft. Denne decentrale tankegang skal sikre menneskets frihed og ansvar, og styrke dialogen og den enkeltes deltagelse. De små og mindre enheder i samfundet må derfor styrkes og tildeles mere ansvar.

Solidaritets-princippet indebærer, at den større enhed har pligt til at hjælpe, hvor den mindre ikke selv magter at løse særligt krævende opgaver. Statens rolle er at udføre opgaver som ikke kan løses tilfredsstillende af markedskræfterne, de nære fællesskaber eller det personlige initiativ. Det er statens opgave at sørge for borgernes sikkerhed, sociale tryghed og ret til et sundt miljø.

Kommunerne og amterne skal bevares. Tanken om store superkommuner afvises, da de til visse formål vil være for små, til andre for store. De to niveauer, der ses i kommunerne og amterne, er af en passende størrelse til at løse de eksisterende opgaver. Samarbejdet mellem de to niveauer må styrkes for at undgå unødigt bureaukrati.

Beslutningprocesser og forvaltning må ske i fuld offentlighed både lokalt, nationalt og internationalt. Det vil blandt andet sige: en klar og gennemskuelig ansvarsfordeling, offentlige forhandlinger og offentliggørelse af stemmeresultater.

Der er behov for en mere gennemført adskillelse mellem regering, folketing og domstolene.

Bloktilskud til amter og kommuner bør i højere grad kanaliseres videre til de enkelte institutioner, for at sikre selvbestemmelse og en bedre forvaltning af økonomien. Alle institutioner bør derfor have en bestyrelse valgt af og blandt personer i institutionens interesseområde.

For at sikre et reelt institutionsvalg kan dette institutionstilskud på en række områder gives som persontilskud , så pengene vil følge personen og ikke institutionen.

Foreningslivet (kulturelle- og kirkelige foreninger, politiske organisationer m.m.) fremmer engagement, ansvarlighed og aktiv stillingtagen, hvorfor alle lovlige foreninger skal have bedst mulige rammer både økonomisk og lovgivningsmæssigt.

Der bør snarest igangsættes et arbejde med en grundlovsrevision, som bl.a. skal have til opgave at:
* definere en nutidig forståelse af folkestyre og demokrati
* sikre lige ret til tronfølgning uanset køn
* afklare forholdet til det europæiske samarbejde og dets udvikling.
* sikre en klarere adskillelse mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt.

KDU vil arbejde for, at:
* Der indføres faste fire-årige valgperioder, således at der sikres større kontinuitet i det politiske arbejde. Ønsker en siddende regering at udskrive valg på et andet tidspunkt skal det vedtages af et flertal i folketinget.
* En udnævnt minister skal tage orlov fra sit evt. folketingsmandat, for at sikre en klar adskillelse mellem den lovgivende og den udøvende magt.
* Der fortsat tages højde for indbyggertal, vælgertal og befolknings-tæthed, når den stedlige mandatfordeling til folketingsvalg fastsættes.
* Økonomisk partistøtte tildeles efter medlemstal, og ikke som i dag efter antal stemmer, da pengene primært bør gives for medlemmernes og medlemsaktiviteternes skyld.
* Flere politiske projekter sendes til offentlig høring.
* En grundlovsændring sikrer, at dansk suverænitetsafgivelse med politisk indhold kun kan ske ved en bindende folkeafstemning.

2 Det kulturelle liv

Fælles kulturelle værdier bidrager til at knytte mennesker sammen i et samfundsfællesskab. Den levende kultur skabes i et samspil mellem forskellige meninger og udtryksformer. Den politiske opgave er at give kulturen brede og gode udfoldelsesmuligheder. De nære sociale fællesskaber (familie, forening, lokalsamfund) er af central betydning for det enkelte menneske og dets forhold til andre og kan ikke blot erstattes af social/kulturel aktivitet i mere institutionelle rammer.

Den kristne kulturarv må også i fremtiden danne etisk grundlag for samfundsudviklingen og må give den enkelte inspiration til åndeligt engagement. Den kristne kulturarv samt dansk sprog og historie må have en betydningsfuld placering i folkeskolens undervisning. Ligeledes må der her gives en grundig indføring i andre kulturer og forholdene i den øvrige del af verden.

EU, CSCE og Nordisk Råd bør sikre kulturformidlingen mellem de europæiske lande, uden dog på nogen måder at virke harmoniserende. Kulturformidling skaber gensidig forståelse. Befolkningens kendskab til dansk kulturs egenart er en nødvendighed for denne internationale udveksling og forståelse.

2.1 Et bredt kulturliv

Kulturen er med til at give den enkelte sin identitet i samfundet. Derfor skal kultur ikke være forbeholdt en elite, men må være en dynamisk faktor, der fornyer traditioner. Afgørende er det derfor, at alle har adgang til de almene kulturtilbud. Det indebærer bl.a. at billetpriser og lign. ikke er så høje, at det afholder de økonomisk dårligst stillede grupper fra at benytte dem. Kultur må kunne udøves af såvel amatører som professionelle.

For at sikre et bredt kulturelt spektrum må det offentlige drive kulturvirksomhed på områder, der er af væsentlig betydning for den almene kultur. Det gælder f. eks. museer og teatre i et vist omfang. Det offentlige må gennem økonomiske rammer skabe grundlag for, at et bredt kulturliv kan eksistere. Eksperimenterende og provokerende kunst må ikke diskrimineres ved tildeling af tilskud, så længe den ikke diskriminerer bestemte gruppers hudfarve, religiøse overbevisning, sociale baggrund eller seksuelle orientering. Det offentlige bør i et vist omfang støtte skabende og udøvende kunstnere personligt, men livsvarig optagelse af kunstnere på finansloven bør ikke finde sted.

Ved indførelse af en borgerydelse (se handlingsprogram 3.6) skabes bedre økonomiske vilkår og stabilitet for folk som ønsker at beskæftige sig fuldtids med kunst og kultur. I idrætten mødes mennesker under positive forhold, hvor både kulturen og folkesundheden trives. Idrætten må derfor sammen med andre frivillige kulturelle aktiviteter sikres gode forhold, bl.a. gennem tildelingen af tipsmidler.

2.2 Biblioteker

Bibliotekerne skal tjene som oplysningscenter for hele befolkningen og de skal løbende tilpasses den moderne informationsteknologi. Udlån bør primært omfatte litteratur og musik. Det skal fortsat ikke koste penge at låne bibliotekets materialer. Bibliotekerne skal i deres udbud tage særligt hensyn til syns- og hørehæmmet, og tjenesten skal omfatte hospitaler, hjem for handicappede og ældre, fængsler og danske skibe i udenrigsfart.

Folkebibliotekerne tilbyder flygninge og indvandrere et passende udbud af fremmedsprogede materialer o.l.

Folkebibliotekerne skal være et aktiv i lokalsamfundet, hvor kultur og meninger udveksles. Derfor skal biblioteker tilbyde folkelige arrangementer for børn, unge og voksne.

Hvert folkebibliotek bør have en bestyrelse, der tilgodeser bibliotekets drift og formål. Folkebibliotekerne bør være et sted, hvor kultur og meninger udveksles.

2.3 Medier

En fri og alsidig kommunikation gennem presse, radio og TV er en forudsætning for det moderne demokrati. Der bør fortsat føres kontrol med medierne, biografer, videoer osv.

DR bør fortsat være en public service station, hvor der sikres plads til programmer med et lille seertal. Saglig nyhedsformidling bør fortsat være højt prioriteret også økonomisk.

TV 2 fungerer som et godt supplement til DR. TV 2 bør være reklamefinancieret og bør ikke have del i DR's licens. Der skal fortsat ikke være moms på aviser og dagblade. Momsen på bøger skal også sænkes. De svindende indtægter herfra bør hentes fra en generel afgift på kommercielle reklamer. Denne afgift skal især ramme miljøbelastende reklameformer, f.eks. tryksager på glittet papir, men tv- og radioreklamer skal også være omfattet. Desuden skal reklamer ikke længere være fradrags-berettigede. Statens indtjening heraf skal tilbagebetales via en lettelse af erhvervsskatterne.

2.4 Uddannelse/folkeoplysning

Det almendannende uddannelsessystem skal være forpligtiget på at stimulere og opmuntre eleverne til kulturelt engagement og virksomhed.

På folkehøjskoler får mange et uforpligtende bekendtskab med kunst og kultur. Det er vigitigt at der forsat tilbydes almendannende og traditionelle højskolefag, og ikke blot specialiserede fag som kendetegner den enkelte højskole.

Den danske folkeoplysningslov er enestående idet den støtter det frivillige, meningsfyldte initiativ. Der må værnes om folkeoplysningsloven. Dog må det sikres, at den ikke kan udkonkurrere eksisterende frivillige folkeoplysende aktiviteter på et givet område, der i forvejen udbydes af f.eks. klubber eller foreninger.

KDU vil arbejde for, at:
* Kommunerne gennem dialog og samarbejde med børne- og ungdomsforeninger sikrer alle unge mulighed for en meningsfyldt fritid.
* En vis andel af tipsmidlerne øremærkes til handicapidræt.
* Musikskoler sikres opretholdt også i mindre byer, og at alle uanset økonomi kan deltage på disse.
* Der indføres strengere kontrol med programindholdet i kabel-TV.
* Der fortsat kun kan udløses tilskud til højskoleophold, hvis mindst en trejdedel af fagene er almendannende og traditionelle højskolefag.
* Det nordiske kultursamarbejde fortsat må have høj prioritet.

3 Religionsfrihed

Som en erkendelse af menneskers forskellige opfattelser og imatrielle behov ønsker vi at give enhver frihed til at vælge sin egen trosretning Grundlovens forsamlingsfrihed må sikres under hensyn til borgerlige rettigheder og pligter. De religiøse samfunds frihed og uafhængighed må ikke krænkes, under hensyntagen til, at der i trossamfundet intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. Da staten ikke skal begunstige ét trossamfund frem for andre må grundlovens § 4 ophæves. Alle trossamfund må sikres lige mulighed for at udføre socialt arbejde, at søge offentlige puljer, egne begravelsespladser, begunstigelse i henhold til skattelovgivningen, foretage civilregistrering samt forerette vielser med borgerlig gyldighed. Da civilregistrering og vielse med borgerlig gyldighed indeholder store administrative hensyn, skal disse henlægges til den offentlige forvaltning.

3.1 Forskning og oplysning

På baggrund af de massive religiøse strømninger, der har fundet sted i den sidste halvdel af forrige århundrede og det store udbud at religiøse bevægelser, er det nødvendigt, at der fortsat forskes i religiøse bevægelser og religionslignende organisationer, så befolkningen kan sikres en saglig information om de enkelte bevægelser.

3.2 Folkekirken

Forholdet mellem stat og kirke skal udspecificeres i den grundlovslovede kirkeforfatning, der sikrer kirken selvstyre. En kirkeforfatning skal altså sikre, at der ikke opstår situationer, hvor politisk bestemte beslutninger får indflydelse på kirkens liv og virke eller omvendt. På baggrund af historien har Den Evangeliske Lutherske kirke varetaget flere statslige opgaver såsom personregistrering, vedligeholdelse af de danske kulturskatte i kirkerne samt opretholdelse af en mængde kulturliv. Der har i overensstemmelse med grundloven været ydet tilskud til folkekirken, desuden udgør inddrivelsen kirkeskatten en vis administrativ udgift for staten. Så længe disse gensidige tjenester finder sted må deres værdi opgøres, så der opnås større gennemsigtighed, og parterne aflønner hinanden for disse tjenester.

KDU vil arbejde for:
* Samme offentlige status til alle trossamfund
* En kirkeforfatning
* Økonomisk og administrativ adskildelse af kirke og stat.

4 Erhvervslivet

Målene for dansk erhvervsliv er at skabe jobs og være med til at sikre borgerne et fornødent niveau af social og økonomisk velfærd. Disse mål må dog ikke stå over hensynet til hverken miljø eller ulande.

Danmark må føre en aktiv erhvervspolitik, hvor nøgleordene er effektivitet og fleksibilitet. Det indebærer målrettet satsning på uddannelse, forskning, knowhow og kvalitet. Erhvervslivet må sikres forhold, hvor virkelyst, kreativitet og initiativ til stadighed stimuleres.

4.1 Markedsøkonomi med grønne fingre

Miljøhensyn skal inddrages i alle erhvervslivets aktiviteter. Forskning i ren teknologi samt arbejdsmiljø må prioriteres højt og om nødvendigt varetages af det offentlige.

Offentlig indblanding på alle niveauer bør ske hvor de frie markedskræfter ikke er i stand til at sikre en social, økologisk og demokratisk ansvarlig udvikling - på regionalt såvel som globalt plan. Påbud og bureaukratiske regler bør i højere grad erstattes med adfærdsregulering gennem skatte- og afgiftspolitik, hvorved der opnåes en mere samfundsgavnlig udnyttelse af resurser. Der er behov for en vidtgående reform af regler og styringsmetoder for at styrke serviceerhvervene og en økologisk bæredygtig udvikling.

Erhvervslivet bør i høj grad klare sig selv med et minimum af subsidier og støtteordninger - kun derved skabes reelle udviklingsmuligheder for u-landene, og fastholdes et stabilt og levedygtigt erhvervsliv.

På linie med samfundets øvrige aktiviteter må erhvervslivet indrettes under hensyntagen til naturens grænser og ønsket om en økologisk bæredygtig udvikling. Således må erhvervslivet stimuleres til at udnytte potentialerne indenfor forskning i og udvikling af ren teknologi. Det skal ske ved at tilstræbe, at de reelle forureningsomkostninger er inkluderet i prisen. Der må fastsættes en øvre grænse for erhvervslivets forurening og forbrug af ikke-fornybare energi-resurser.

Erhvervslivets forurening skal begrænses gennem en kombination af påbud, miljøafgifter og omsættelige forurenings tilladelser for at sikre den optimale kontrol økonomisk og miljømæssigt. Samtidig må erhvervslivets konkurrencevilkår ikke undergraves, så forureningen blot flyttes til udlandet. Derfor skal statens indtægter tilbagebetales som f. eks. skattelettelser.

En forbedret varedeklaration skal kunne oplyse forbrugeren om miljøomkostningerne ved produktet. Dyrs leveforhold skal ligeledes fremgå af en forbedret varedeklaration for animalske produkter.

Offentlig støtte kan være aktuel for at sikre forskning i teknologier, der først vil være rentable på langt sigt; denne støtte bør målrettes mod forskning i miljø- og menneskevenlige produkter samt arbejdsformer og teknologier, der kan hjælpe u-landene i gang.

Gennem frivillige ordninger om overskudsdeling for de enkelte virksomheder bør der gives de ansatte andel i overskud og kapitaltilvækst. Regler for overskudsdeling skal udformes, så der kan indføres smidige ordninger tilpasset den enkelte virksomhed.

Udviklingen fra produktionssamfund til informationssamfund ændrer gradvist erhvervsstrukturen fra traditionelle produktionsfag til servicefag. Dette er en gunstig udvikling, som Danmark er godt rustet til, men der skal hele tiden sikres hensigtsmæssige økonomiske vilkår og et tilstrækkeligt antal veluddannede mennesker for at være på forkant med udviklingen. Turisterhvervet er et eksempel på et serviceerhverv i hastig fremgang, hvilket kraftigt må understøttes, idet dette erhverv også har en positiv virkning på betalingsbalancens løbende poster.

Den danske erhvervsstruktur skal fortsat hovedsageligt være bygget op om små og mellemstore virksomheder, idet dette er en fleksibel og effektiv struktur for et lille land som Danmark, der meget let påvirkes af udviklingen i landene omkring os. For at sikre mod erhvervsmæssig centralisering og dagdøde områder, må det tilskyndes at sprede virksomhederne over hele landet.

Danmark er et land med få råstoffer, hvilket gør know-how til vores største styrke. Det er derfor vigtigt, at erhvervslivet aktivt medvirker ved udviklingen af uddannelsessystemet. Forskning er en vigtig faktor i udbygning af know-how og en strategisk vigtig faktor for dansk erhvervsliv. Det er vigtigt at virksomheder tilskyndes til at investere i ny og mere miljøvenlig teknologi. Der skal ligeledes skabes gunstige forhold for udveksling af viden mellem offentlige og private virksomheder med henblik på at styrke den private sektors mulighed for eksport og udvikling af produkter og ydelser.

Iværksættere skal sikres gode muligheder for rådgivning, hjælp til udvikling og begrænset økonomisk støtte til opstart. Tilskud til ansatte kan i et vist omfang gives, hvis det sker for at sikre ledige muligheden for at bevare konkurrenceevnen på arbejdsmarkedet. En virksomhed skal dog højest kunne have 10% af de ansatte indenfor en faggruppe på løntilskud. (Se handlingsprogrammet Det nære fællesskab 3.6).

På længere sigt bør løntilskud, iværksætterydelse m.m. søges ensartet og erstattet af borgerydelse eller borgerløn (se handlingprogram 2, kap. 5)

For at sikre et stabilt arbejdsmarked og et funktionsdygtigt erhvervsliv bør området præges af langsigtet og langtidsholdbar lovgivning. Nye love skal så vidt muligt implementeres over en længere periode, hvorved erhvervslivet kan nå at omstille sig på en for alle parter hensigtsmæssig måde.

I bestræbelserne på at mindske interessemodsætningerne mellem arbejdsgiver og arbejdstager må der sikres gode muligheder for frivillig overskudsdeling, ligesom medarbejdere må være sikret indflydelse på virksomhedens ledelse.

4.2 Landbruget

Familiebruget og selvejet bør fortsat være grundlag for dansk landbrug. En løbende strukturtilpasning er nødvendig, men der skal være plads til såvel små som store enheder. En meget drastisk nedgang i antallet af landbrugsbedrifter er ikke ønskelig. For at modvirke stordrift med stærk specialisering er det nødvendigt at have en øvre grænse for sammenlægninger.

Landbruget må gives vilkår, så det kan blive et erhverv, som bliver i stand til at klare sig selv uden støtteforanstaltninger. Det skal ske ved at lade forbrugeren betale, hvad varerne koster at producere. Til gengæld sænkes madmomsen. Produktstøtten, der gives for at holde priserne på landbrugsvarer kunstigt oppe skal over en periode aftrappes, dog således at der i visse situationer kan blive tale om en direkte økonomisk støtte til landmanden. Disse tiltag koordineres indenfor EU. Økologiske bedriftsformer i landbruget bør tilgodeses langt bedre end i dag. Andre alternative landbrugsproduktioner, herunder andelsdrift, må også stimuleres.

4.3 Fiskeriet

Fiskerierhvervet står overfor store strukturtilpasninger. Om nødvendigt må fangstflåden mindskes, men det må sikres, at også mindre både får en overlevelsesmulighed. Staten må i visse situationer yde direkte økonomisk hjælp til betrængte fiskere, men generelt bør også dette erhverv klare sig med et minimum af subsidier.

Udnyttelse af havets resurser må tage udgangspunkt i det, som sikrer levedygtige bestande og højt langtidsudbytte. I forvaltningen af resurserne må der tages hensyn til, hvordan forskellige forhold påvirker hinanden og regulere fangsten af fiskearterne herudfra. Både biologernes og fiskernes egne vurderinger må lægges til grund. Erhvervsfiskeriet skal ikke kun reguleres via kvoter, men i højere grad ved at stille krav til redskaberne. Målet er bl.a. at sikre, at kvalitetsfisk bruges til konsum i stedet for som industrifisk. Fangstredskaber må ikke ødelægge bund-, gyde- og opvækstforhold.

Forureningen af havene må begrænses stærkt for bl.a. at sikre gode fangstvilkår. Fiskeripolitikken koordineres indenfor EU-samarbejdet.

KDU vil arbejde for, at:
* Øget forskning i miljørigtige dyrkningsmetoder og energiafgrøder.
* Resurserne i den danske undergrund fortsat kontrolleres af den danske stat.
* Skibsværftsstøtte på verdensplan fjernes.
* Turisterhvervet må styrkes gennem øget uddannelse og ved at værne om og forbedre den danske naturs levevilkår.
* Personer, der ikke er i besiddelse af fuld erhvevsevne gives mulighed for job i de etablerede virksomheder med støtte i forhold til deres evner.
* Den lokale erhvervspolitik styrkes gennem opsøgende arbejde og rådgivning af iværksættere.
* At ansatte sikres retten til frit at vælge fagforening og A-kasse.
* Udgifter til forskning og uddannelse kan fradrages med hele beløbet.
* Der dannes et forskningsnetværk til formidling af offentlige og private forskningsresultater til små og mindre virksomheder, som ikke selv har økonomisk mulighed for at investere i know-how og forskning.

5 Teknologi og forskning

Mennesket er sat til at forvalte hele jorden og dens resurser. Vi må således sikre os at teknologien tilpasses menneskeheden og ikke omvendt. Når der skal tages beslutninger i forbindelse med teknologi og forskning, må etiske regler altid stå over andre interesser. Retten til at være forskellige må altid fastholdes.

Teknologien skal være med til at mindske forureningen, energiforbruget og lette ensformigt og tungt arbejde.

Den teknologiske udvikling må styres under hensyntagen til de problemer den kan skabe i forhold til arbejdsløshed, afhængighed, fremmedgørelse og forurening. Teknologien må ikke ødelægge liv og forudsætninger for fremtidigt liv ved et ukontrolleret forbrug af resurser.

5.1 Krav til teknologi

Før en ny teknologi tages i brug skal de mulige konsekvenser kortlægges og vurderes af et politisk ansvarligt forskerråd. Der må i langt højre grad end tilfældet er i dag sikres folkelig deltagelse i teknologidebatten, således at der sikres kommunikation mellem bruger og forsker.

Risikomomenter ved genetisk manipulation i medicin- og fødevareproduktion er store og ikke helt klarlagt. Derfor mener KDU, at der skal nedsættes et særligt kontrolorgan med vidtgående beføjelser til at gribe ind og eventuelt stoppe både laboratoriearbejde og produktion. Genetisk forskning bør tillades, hvis formålet med denne er at udvikle nye metoder til behandling af sygdomme.

Genetiske indgreb må kun finde sted på mennesker, hvis det er et direkte led i sygdomsbehandling. Enhver anden form for genmanipulation må afvises.

Genmanipulation med risiko for arvelige konsekvenser må ikke tillades. Gener fra dyr skal ikke kunne overføres til menneskelige celler og omvendt. Dog skal det være muligt at benytte overførte gener for at producere enkelte proteiner, enzymer og lign. der skal bruges til sygdomsbehandling.

Der må ikke kunne tages produktpatent på gener eller genetisk manipulerede planter og dyr, ligesom disse ikke sættes ud i naturen.

5.2 Uddannelse

De statsejede forskningsinstitutioner skal sikre bredden i grundforskningen. Forskere bør åremålsansættes og der skal ske en løbende evaluering af forskningsindsatsen. De ansatte forskere skal hvert år aflægge rapport om det forløbne års forskningsresultater for at kunne blive i stillingen. Forskningsresultaterne bør jævnligt underkastes en kvalitetsvurdering af udefra kommende forskere.

Forskningssamarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesstederne er positiv, dog skal en total dominans fra erhvervslivets side undgås. Derfor bør grundforskningen ved bl.a. de højere læreanstalter sikres et fast minimum af økonomiske resurser.

5.3 Teknologi til u-lande

Danmark bør både bilateralt og gennem multilaterale organisationer støtte u-landene i indførsel og udvikling af tilpasset teknologi. Denne teknologi skal primært baseres på lokale resurser og skal kunne fremstilles og vedligeholdes af den lokale befolkning.

Teknologi til u-lande skal tilpasses således, at der ikke laves hvide elefanter , og undgå at de gøres yderligere afhængige af i-landene ved at skulle købe reservedele, know how o.s.v.

6 Flygtningepolitik

Udgangspunktet for KDUs flygtningepolitik er, at ethvert menneske har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed uanset, hvor på jorden det er født. Flygtningeproblematikken må ses som et globalt problem, der skal løses ved internationalt samarbejde. Flygtninge bør så vidt muligt hjælpes i egen kulturkreds, helst inden konflikter udvikler sig så langt, at folk behøver at flygte.

6.1 Fordeling af flygtninge

Et stærkere integreret samarbejde i EU er også ønskeligt, for at sikre en bedre fordeling af flygningene i Unionen både økonomisk og antallet af flygtninge i hvert enkelt land. Det internationale samarbejde skal sikre asylansøgeres retssikkerhed og beskyttelse og sikre, at ingen jages fra grænse til grænse. KDU glæder sig over, at Danmark gennem Geneve-konventionen har anerkendt flygtninges retskrav på beskyttelse og påtaget sig at være med til at løse det internationale flygtningeproblem.

KDU vil arbejde for:
* At FNs regionale flygtningearbejde opprioriteres kraftigt. Der skal arbejdes for, at behandlingen af asylansøgninger kan ske i et FN-organiseret system.
* At der indenfor EU arbejdes for at skabe en bedre fordeling af de mennesker, der søger til Europa.

6.2 Asylpolitik

Humanitet og næstekærlighed må styre asylpolitikken. At søge beskyttelse mod forfølgelse er en grundlæggende rettighed. Derfor må behandlingen af ansøgninger om asyl aldrig være præget af tilfældigheder eller uvedkommende hensyn, som f.eks. at tage hensyn til indenrigspolitiske forhold. Det er dog nødvendigt at sondre imellem mennesker, der kommer hertil på grund af krig, forfølgelse og tortur og på den anden side mennesker, der forlader deres hjemland på baggrund af en udsigtsløs og forarmet tilværelse, hvor de bor. KDU ønsker fortsat at give højest prioritet til politiske flygtninge, men vi understreger, at det for det enkelte menneske er forståeligt at flygte af økonomiske årsager. Forudsætningen for fortsat at nedprioritere modtagelsen af økonomiske flygtninge er vilje i de rige, vestlige lande til at sikre økonomisk udvikling i den fattige del af verden for på den måde at skabe større global retfærdighed.

KDU vil arbejde for:
* At behandlinger af ansøgninger om asyl skal foregå individuelt så hurtigt som muligt uden at begrænse asylansøgernes retssikkerhed. En sagsbehandling må maks. vare et år.
* At visumtvang ikke anvendes som et middel til at forhindre mennesker i at søge asyl.
* At faste flygtningekvoter afvises, istedet skal der være en fordelingsnøgle for modtagelse af flygtninge.
* Asyl-behandlingen og fordelingen mellem landene foretages i EU-regi dog med mulighed for landene at tage ekstra flygtninge ind.
* Ved hjemsendelse af flygtninge fra et konfliktramt område, skal en tilbagesendelse ikke tilskyndes før forholdene i området er så stabile, at der ikke bliver risiko for en tilbagevenden til problemerne.
* At asylsøgere ikke behandles som kriminelle, men som frie mennesker, der ønsker et liv i frihed med samme muligheder som andre samfundsborgere. Derfor tager KDU skarpt afstand fra at placere asylansøgere i arresthuse sammen med kriminelle.
* At ved ankomst til Danmark bør flygtningene, der har behov for det, omgående blive tilbudt psykologisk bistand.
* At asylansøgere altid interviewes/afhøres af en person af det samme køn.
* At ved hjemsendelse af flygtninge fra et konfliktramt område, skal en tilsendelse ikke tilskyndes før forholdene i området er så stabile, at der ikke bliver en risiko for en tilbagevenden til problemerne.

6.3 Integration af flygtninge

En vellykket integration kræver at flygtningene føler sig trygge i deres nye miljø. Når familier er splittede er det svært, derfor ønsker KDU at familier, der er fysisk adskilte, skal have mulighed for at blive sammenførte. Derefter kan flygtningene først begynde den egentlige integration med undervisning og andre tiltag, der gør integration i det lokale miljø muligt. Humanitære og idealistiske organisationer kan i større udstrækning involveres for at hjælpe og støtte asylsøgeren og hans/hendes familie. Dette kan ske med en række frivillige medborgervenner , som kan samarbejde med asylansøgeren og se til, at alt går rigtigt til. Medborgervennen , som ikke vil være en del af det offentlige system, kan i et samarbejde baseret på en gensidig forståelse og dialog være et første skridt hen mod en succesfuld integration.

KDU vil arbejde for, at:
* Alle flygtninge tilbydes danskundervisning.
* Flygtningebørn tilbydes modersmålsundervisning.
* Erhvervslivet tilskyndes til at integrere fremmede på arbejdsmarkedet.
* Kvotering ikke bruges som et middel for at integrere fremmede, da alle har krav på at blive bedømt på deres kvalifikationer frem for deres etniske herkomst .

6.4 Racisme og fremmedhad

Intolerance, fremmedhad og racisme er en trussel mod samfundet og KDU ønsker at bekæmpe den. Forbud mod bestemte racistiske organisationer er dog ikke midlet - medmindre der er tale om organisationer, der er villige til at bruge vold som politisk kampmiddel. Det vigtigste våben mod racisme er at påvirke den offentlige debat. Ved at tage konsekvent og markant afstand fra racisme og fremmedhad kan vi aflive de mest forkerte og støvede myter, som racisterne henter deres næring fra. Fremmedhad og intolerance bygger ofte på manglende viden og fordomme.

KDU vil derfor:
* Der gives mulighed for at straffe folk, der udøver diskrimination mod fremmede.
* Opfordre alle til at tage et ansvar for at bekæmpe myter og misforståelser om de fremmede her i landet.
* Give mennesker mulighed for at møde hinanden på tværs af kulturskel for på denne måde at få respekt for hinandens forskelligheder.
* Påpege uddannelsesinstitutionernes opgave med i praksis at lære børnene at være åbne overfor kulturelle forskelle.

6.5 Indvandrerpolitik

Danmark oplevede i flere perioder en indvandring af mennesker, som havde en anden sproglig og kulturel baggrund end den danske. De er med tiden blevet integreret i det danske samfund og har bidraget med positive impulser til det danske samfund uden at de har glemt deres kulturelle rødder. Indvandrergrupper må gives mulighed for at bevare deres kultur og livsform. Samtidig må indvandrerne have ret og pligt til at modtage undervisning i dansk sprog og kultur. Dette skal ske for at kvalificere dem til opgaver på såvel arbejdsmarkedet som samfundet i øvrigt. Det skal være muligt for indvandrere at forenes med deres familier i Danmark inden for visse lovfæstede rammer, og under forudsætning af at familieforholdet fandtes ved afrejsen fra hjemlandet.

KDU vil arbejde for:
* Et samfund, der sikrer fred og fordragelighed mellem forskelige kulturer.
* At udlændinge fortsat skal have valgret til de kommunale råd efter tre års ophold i Danmark.
* At en udenlandsk ægtefælle skal være fyldt 18 år for at kunne opnå opholdstilladelse i Danmark.
* At hvis et ægteskab mellem en dansker eller en person med opholdstilladelse i Danmark og en udlænding opløses inden to år, skal der tages hensyn til udlændingens sociale forhold, før denne udvises.
* At der skal være mulighed for at give økonomisk støtte og relevant uddannelse til indvandrere, som ønsker at vende tilbage til hjemlandet.

7 Økonomi

Økonomi er ikke et afgrænset område af den politiske dagsorden. Hensynet til samfundets svage grupper, miljøet og den fattige del af verden skal også indregnes i vore økonomiske aktiviteter.På verdensplan har vi gennem de sidste årtier oplevet en voldsom vækst blandt andet i befolkningstallet, fødevareproduktionen, forbruget af fossil energi og industriproduktion. Denne udvikling har foruden en højere materiel levestandard for dele af jordens befolkning medført en meget skæv fordeling af verdens goder og ødelæggelse af livsgrundlaget for fremtidige generationer. Løsningen på disse problemer kræver ansvarlighed og mod hos os alle samt grundlæggende strukturelle ændringer i de enkelte samfund og på verdensplan. Internationalt samarbejde er af helt afgørende betydning.

KDU ønsker en ny økonomisk verdensorden, der må indebære større global retfærdighed samt en generel bæredygtig udvikling. Det forudsætter en markant reduktion i den vestlige verdens energi- og ressourceforbrug. (Se Internationalt Handlingsprogram 5.2)

7.1 Etik i økonomien

Økonomi er ikke kun et spørgsmål om love skatter og produktionsforhold. Økonomiske mekanismer påvirker og omhandler størstedelen af vores hverdag, og som sådan influerer den på vores tankegang og handlemåde. Den traditionelle økonomiske tankegang spørger ikke efter værdier og sætter ubevidst økonomien over mennesker og miljø. Økonomien bliver et mål ikke et middel. Der er behov for at udvikle en ny økonomi baseret på subjektive mål, hvor miljøet, sociale forhold, global retfærdighed, den uformelle sektor, de lokale netværk m.m integreres. Ved at give økonomien en etisk dimension, tilføjes samfundet som helhed etiske værdier.

KDU vil arbejde for, at:
* Der afsættes de nødvendige ressourcer til udviklingen af en ny økonomi og nye økonomiske mål.
* Alle relevante beslutninger skal testes for konsekvenser på en miljømæssig beregningsmodel.
* Mennesket også ses som et socialt individ i et fællesskab, i stedet for alene at betragte og fremme opfattelsen af mennesket som egoistisk og enerådende.
* Fremme en samfundsmæssig holdning og moral, så man i højere grad prioriterer det fælles bedste frem for egne interesser.
* Lovgivning og administration bliver så enkel som mulig, så meningen med paragrafferne fremstår tydeligt, dårlig samfundsmoral forebygges og overtrædelser gøres mere synlige og mindre accepterede.

Den industrielle vækst bremses, og den teknologiske viden øges, hvorefter denne viden indføres i industrien. Dette vil medføre en miljøvenlig industriel produktion, og samtidig er viden en eksportvare, som kan udnyttes optimalt af ulandene. Ydermere vil drivhuseffekten kunne bremses, og risikoen for miljøkatastrofer mindskes.

7.2 Forvalterøkonomi

Vi ønsker en økonomi, der skal være i balance med sig selv, miljøet og sine individer. Økonomien skal ikke give basis for udnyttelse af u-landene eller økonomisk vækst. Målet er en økonomi, der hviler i sig selv, og vil kunne fortsætte ud i fremtiden uden at underminere sig selv eller fremtidige generationer.

Kvantitativ økonomisk vækst er ikke holdbart i vores del af verden, hvis det skal lykkes os at tackle de globale miljøproblemer og samtidig skabe udviklingsmuligheder for den fattige del af verden. I stedet for at øge den materielle levestandard, bør vi satse på at fremme den menneskelige velfærd. Vi må i højere grad fokusere på andre mål og værdier end de rent økonomiske. En del af forvalterøkonomien består i at arbejde for en ansvarlig økonomisk politik, hvor balance på de offentlige budgetter og på betalingsbalancens løbende poster samt en stabil kronekurs prioriteres højt.

KDU arbejder på, at indføre en forvalterøkonomi, der tager sigte på:
* Ligevægt i naturen og et ansvarligt ressourceforbrug.
* Menneskelig trivsel med et passende niveau af materiel velfærd.
* Større demokratisk medleven i økonomien.
* En mere retfærdig fordeling af goderne også globalt.
* En bedre fordeling af arbejdet, så ingen ufrivilligt sættes uden for fællesskabet.
* Tilbagebetaling af statens indlands- og udlandsgæld.
* En lav og stabil inflation af sociale grunde og af hensyn til erhvervslivet.
* Brugerbetaling ikke ses som et mål i sig selv, men anvendes, hvor en adfærdsregulering er ønskelig og hensigtsmæssig.
* Der nedsættes forbud mod TV-reklamer.
* Opsparing bør fremmes, bl.a. ved bekæmpelse af det grå lånemarked samt krav om høj opsparingsandel ved køb af større forbrugsgoder.
* Genbrug gøres økonomisk rentabelt ved afgiftsordninger.
* Reklamernes indhold bør i højere grad være oplysende frem for behovsstimulerende.
* Reklameudgifter ikke kan fradrages ved skattebetaling.

7.3 Markedsøkonomi og planøkologi

Markedsøkonomi må anses for at være det mest effektive instrument til at fordele samfundets ressourcer på en hensigtsmæssig måde. Men markedsøkonomien har ingen følesansfor, f.eks. grænser for ressourcer eller menneskelig lykke. Der til kommer at markedsøkonomien ikke er i stand til at sætte grænser for, hvor meget naturen kan bære. Det kommer bl.a. til udtryk ved at priserne i det økonomiske system ikke afspejler de reelle samfundsmæssige omkostninger. Markedsøkonomien må derfor operere inden for politisk fastsatte rammer med sociale hensyn, økologi og demokrati som overordnede faktorer.

KDU ønsker at der fastlægges grænser for størrelsen af forskellige former for forurening og ressourceforbrug baseret på biologiske, politiske og etiske betragtninger. De fastlagte grænser skal sikres overholdt gennem en kombination af påbud, afgifter og omsættelige forureningstilladelser. Hvis der benyttes omsættelige forureningstilladelser må det sikres, at store virksomheder ikke har mulighed for at ødelægge mindre virksomheders konkurrencemuligheder gennem storopkøb af forureningstilladelser.

Målsætningen må være, at indsatsen mod forureningen sker, hvor der opnåes den største miljøeffekt for investeringerne.

7.4 Nye målestokke

Bruttonationalproduktet (BNP) er et forældet mål for samfundets velfærd. BNP udtrykker ingen kvalitativ vurdering af samfundsaktiviteterne. KDU ønsker, at der afsættes de nødvendige ressourcer til at få skabt et grønt BNP. Der skal således udarbejdes to uafhængige og supplerende mål for henholdsvis økonomisk vækst og økonomisk udvikling.

1. Ved økonomisk vækst ses på det fysiske omfang af økonomien. Det er stigningen i den mængde ressourcer og energi, vi tager fra naturen, fører gennem samfundet, gennem produktion og forbrug, og til sidst leverer tilbage som affald.

2. Ved økonomisk udvikling menes i stedet, den kvalitative forbedring af udnyttelsen af ressourcerne, med det formål at højne den globale menneskelige livskvalitet, uden at skade miljøet.

Således er der et givet fysisk omfang af økonomien, hvor vækst ikke længere er forsvarligt eller overskudsgivende på langt sigt. Udvikling derimod, er der ingen ønskelig grænse for.

7.5 Den offentlige sektor

KDU mener, at den offentlige sektor har mange væsentlige opgaver at varetage i forhold til økonomien. På det helt overordnede plan drejer det sig om at sikre grundlæggende mål og værdier i velfærdssamfundet samt en hensigtsmæssig regulering af markedskræfterne. KDU har derfor ingen forudindtagne ønsker om hverken en reduktion eller forøgelse af den offentlige sektor. Privatisering og udlicitering af offentlige opgaver kan i konkrete tilfælde vise sig at være fordelagtig. I andre situationer vil et nært samarbejde mellem det offentlige og det private være gunstigt. Den offentlige sektors størrelse kan således ikke afgøres ideologisk, men må afhænge af, hvor opgaverne kan løses bedst. Videreudvikling af nærdemokrati kan være et godt middel til at forbedre rammerne for det offentliges opgaver, og skal overvejes inden man skrider til privatisering.

7.6 Et nyt skattesystem

Der er behov for en gradvis ændring af skattesystemet. De overordnede mål for en sådan omlægning må være:
* I højere grad at gøre det økonomisk attraktivt at handle miljørigtigt gennem øget anvendelse af grønne afgifter og indførelse af omsættelige forureningstilladelser.
* At lempe beskatningen af arbejdsindkomster.
* At forenkle skattereglerne bl.a. ved at sanere i fradragsjunglen.
* At indføre en differentieret moms, med den laveste momssats på basale dagligvarer og arbejdskraft.
* At fremme ansvarlighed og modvirke sort arbejde.
* At sikre solidariteten og progressionen i skattesystemet.

Fire principper bør så vidt muligt ligge til grund for anvendelsen af miljøafgifter:
* De skal være adfærdsregulerende.
* En eventuel social slagside ved afgifterne må kompenseres i skattesystemet.
* De skal varsles i rimelig tid, så erhvervslivet kan indstille sig på ændringerne.
* Det samlede skattetryk skal flyttes rundt ikke øges.

KDU er af den opfattelse, at pengene ikke altid nødvendigvis har det bedst i borgernes egne lommer og indtager derfor en udogmatisk holdning til skattetrykkets størrelse. Men vi mener, at beskatningen af arbejdsindkomster i dag er for høj. Så længe der er store underskud på statens finanser, er ufinansierede skattelettelser i stor stil dog uforsvarlige.

KDU ønsker at skabe debat om og undersøge, om det på længere sigt er muligt og hensigtsmæssigt helt at overgå til en direkte forbrugsskat. Forudsætningerne for en sådan reform må være, at forbrugsskatten i forhold til det nuværende skattesystem: Bedre bidrager til et ansvarligt ressource- og energiforbrug. Indebærer en forenkling både hvad angår den enkelte borger og erhvervslivet samt minimerer spekulation og sort arbejde. Sikrer solidaritet og en retfærdig fordeling af samfundets goder.

Der må nedsættes et bredt sammensat ekspertudvalg, som i løbet af en kort årrække skal udarbejde grundige forslag til, hvordan det nuværende skattesystem helt kan omlægges til direkte forbrugsskat. Udvalget skal have til opgave at redegøre for indholdet af den direkte forbrugsskat og foreslå modeller for opbygningen af et system baseret herpå, herunder tage stilling til:
* Om beskatningen skal være individuel eller husstandsorienteret.
* Beskatningen af virksomheder og produktion.
* Forholdet til andre lande og disses skattesystemer.
* Hvorledes en opgørelse af det skattepligtige private forbrug opgøres.
* Beskatningen af varige forbrugsgoder.
* Systemets anvendelse i forhold til opsparing og lån.
* Hvorledes kommunernes skatteudskrivningsret opretholdes.
* Hvorledes det sikres, at det offentlige får den nødvendige skatteindtægt.
* Hvorledes solidariteten i skattesystemets sikres.
* Overgangsordninger.

8 Trafik

De overordnede mål for fremtidens trafikpolitik er at forbedre færdselssikkerheden, samt nedbringe den forurening, der er relateret til trafikken. Endvidere må erhvervslivet sikres en god infrastruktur.

Transportsektoren tegner sig for 15-20 % af det samlede energiforbrug i Danmark og bidrager således væsentligt til forureningen med kuldioxid og svovldioxid. Det er derfor nødvendigt at reducere transportsektorens energiforbrug og udslippet af skadelige stoffer markant.

Transportsektoren skal bidrage til Energi 2000 ved at mindske sit CO2-udslip lige så meget som andre energiforbrugende sektorer bl.a. ved at flytte gods fra asfalt til skinner.

Vi har alvorligt brug for en overordnet og langsigtet trafikplanlægning hvis vi skal nå de ovennævnte mål. Midlerne må være tiltag, der dels generelt mindsker behovet for transport, dels øger kollektive transportformers relative trafikandel, og endelig også fremskynde en betydelig mere miljøvenlig bilisme. Det kollektive trafiksystem skal være miljøvenligt og fleksibelt og spænde over både tog- og buskørsel samt organiseret taxa- og samkørsel.

KDU mener, at det er forkert at anlægge motorveje på kryds og tværs af Danmark. Tit kan problemerne med trafikken bedre løses med omfartsveje ved byerne. Danmark har allerede en veludbygget vejstruktur i forhold til EU. I stedet for den meget dyre udbygning af vejnettet, bør der derfor satses på højhastighedstog og skib, som der også fra EU's side er lagt op til.

8.1 Styringsmidler i trafikpolitikken

Prisen for kollektiv trafik bør altid sammenlignes med benzinprisen, da det er denne pris der er afgørende for de folk, der allerede har en bil. Siden 1980 er prisen på benzin faldet ca. 50 procent mens billetpriserne er steget ca. 50 procent. Denne udvikling skal vendes og prisforholdene genoprettes. Prisstigninger bør dog ikke ramme landområderne unødvendigt hårdt.

For at mindske den trafikskabte forurening er det således nødvendigt at sætte benzinprisen kraftigt op. Registreringsafgiften bør samtidig nedsættes kraftigt. Dette vil skabe en nyere og mere miljøvenlig dansk bilpark. Den danske benzinpris må snarest op på det tyske niveau. Desuden må der tilrettelægges en internationalt koordineret politik, der øger benzinafgiften med 10 % pr. år de næste 5 år. En del af det øgede afgiftsprovenu skal gå til amtet, der så pålægges ansvaret for enten at tilbyde regelmæssig offentlig trafik eller at give en økonomisk dispensation, hvis befolkningstætheden er så lille, at det ikke med gevinst for miljøet kan betale sig at indføre kollektiv trafik. By- og landsplanlægningen skal styrkes, så det bliver muligt at overvinde strukturelle bindinger i form af bosætning, erhvervsstruktur og tidsanvendelse. Gennem oplysningskampagner skal der arbejdes for en holdningsændring i befolkningen i forhold til trafikadfærd.

I Københavnsområdet skal der etableres kiss & ride anlæg ved større S-togsstationer, hvor man kan stille bilen eller cyklen og fortsætte med toget. Disse P-pladser skal være overvåget døgnet rundt for at undgå tyveri.

For at mindske den store mængde af tung lastbiltrafik i hele Europa bør mest mulig af godstransporten over lange afstande ske på jernbaner fra moderne terminaler centralt placeret i hele Europa. Den lokale og regionale godstransport vil nok fortsat ske med lastbiler.

Grundet flytrafikkens enorme energiforbrug skal den mindskes gennem afgifter. I stedet må der satses på højhastighedstog.

8.2 Trafikstruktur

I trafikplanlægningen skal der tages ekstra hensyn til de bløde trafikanter (fodgængere og cyklister). Sikkerheden skal prioriteres meget højt. Dette kan bl.a. ske ved at flytte en del af trafikken fra asfalt til skinner, ved at anlægge flere cykelstier og ved at forbedre og evt. udbygge vejnettet, hvor det er nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde. I større byer bør flere gader omlægges til bus-, cykel- eller gågader.

KDU vil arbejde for, at:
* Vægt- og registreringsafgiften falder, når benzinprisen øges.
* Bustrafik i højere grad udbydes i fri licitation mellem private virksomheder på en måde så streng miljøkrav og et højt serviceniveau opretholdes.
* S-togsnettet i København udvides og moderniseres.
* Der etableres en betalingsring uden om København og andre større byer. Provenuet skal bruges til nødvendige investeringer i det kollektive trafiksystem.
* Alle store byer etablerer elektroniske henvisninger til ledige p-pladser.
* Offentlige parkeringsafgifter suppleres med en afgift på firmaparkeringspladser i bykerner.
* Udbygningen af den kollektive trafik skal ske ud fra mottoet: billigere, behageligere og næsten lige så hurtigt som bilen: Den kollektive trafik skal hovedsageligt udbygges i tætbefolkede egne og over lange afstande, mens bilen fortsat vil være væsentlig i tyndtbefolkede områder.
* Kapaciteten i firmalastbiler skal udnyttes effektivt. Stive regler, der forhindrer muligheden for at tage returgods med for andre må ændres.
* Skibstrafikken over Femern Bælt udbygges frem for, at der etableres en fast forbindelse.
* Registrerings- og vægtafgifter skal gøres afhængig af bilens energieffektivitet.
* Indføre årlige miljøsyn af alle biler over 5 år. (Veteranbiler undtaget). Biler der ikke er optimalt justeret pålægges en forhøjet vægtafgift.
* International godstransport med tog og skib styrkes.
* EU støtter Schweiz og Østrig i deres ønske om at indføre en bedre og mere miljørigtig infrastruktur, og reducere lastbilstransporten gennem alperne.
* Fattige lande støttes til at indføre en mere miljørigtig trafikstruktur, samtidig med at deres borgere sikres større mobilitet.

9 Miljø og natur

Den nuværende forurening af jorden er en trussel mod menneskehedens og naturens overlevelse, samt en hån mod skaberværket. Den manglende respekt for miljøet, viser menneskets manglende evne til at tænke ikke-egoistisk, langsigtet og globalt og at forstå sin rolle som forvalter af jorden og dens livsbetingelser for fremtidige generationer.

Miljø er ikke blot et afgrænset område af den politiske dagsorden. Miljøhensyn må stå over andre prioriteter om f.eks. materiel velstand. En bæredygtig udvikling skal prioriteres højere end hensynet til beskæftigelse og økonomisk vækst. Hvis prisen for et samfund i økologisk balance er en lavere eller stagnerende levestandard, er vi parate til at betale denne pris.

Dette fordrer grundliggende ændringer i vores livsstil samt i samfunds- og erhvervsstrukturen. Miljøproblemet bør så vidt muligt løses internationalt, hvilket dog ikke skal afholde Danmark fra at gå foran og opretholde eller forbedre høje miljøkrav. Derfor skal EU's miljøregler som udgangspunkt være minimumsregler.

Generel økonomisk vækst i materiel forstand er ikke holdbart i vores del af verden. Der er brug for en langt bedre fordeling af verdens resurser, således at det sikres, at u-landenes berettigede velstandsudvikling forløber på en måde, som kloden kan bære. Konkret må u-landene bl.a. hjælpes på vej gennem overførsel af ren teknologi samt økonomisk bistand til miljøprojekter.

9.1 Forureneren betaler

Det er forurenerens ansvar at forholdene efter en forurening normaliseres, ligesom oprydningen skal betales af forureneren.

Der skal etableres en miljøvenlig erhvervsstruktur, hvilket gøres ved at anvende en kombination af påbud, miljøafgifter og omsættelige forureningstilladelser (se kapitel 8). Målet er, at sætte en pris på forureningen, hvilket er det samme som at give minimalt forurenende produktion fortrin fremfor den forurenende.

Erhvervslivet bør så vidt muligt inddrages i arbejdet med miljøbeskyttelse, bl.a. gennem frivillige aftaler og deltagelse i lovgivningsprocessen. I alvorlige konfliktsituationer må hensynet til miljøet stå over hensynet til arbejdspladser, men den politiske opgave er at søge sådanne konfliktsituationer undgået. Danmarks erhvervsliv må satse på eksport af know-how og ren teknologi.

Alle virksomheder med miljøbelastende aktiviteter forpligtiges til at tegne en miljøansvarsforsikring, som kan dække udgifterne til en eventuel forurening og sikre erstatning til de skadelidte.

Der må ryddes op i gamle affaldsdepoter. Finansieringen kan pålægges såvel virksomheder, forbrugere og staten afhængig af omstændighederne.

Forurening udover det tilladte er en kriminalitet og skal som sådan straffes. Forureningsbøder skal være så store, at det aldrig må kunne betale sig at forurene. Myndighederne skal have mulighed for midlertidigt at lukke en virksomhed, inddrage autorisation eller bevilling ved bevidst tilsidesættelse af påbud. Ankemulighederne for myndighedsafgørelser skal begrænses til én instans. Ønskes sagerne videreført anvendes det almindelige retssystem.

Der må oprettes en særlig miljøkyndig tilsyns- og politimyndighed, så der sikres en hurtig, saglig og ensartet behandling af miljøsager. Inden for landbruget skal forureningen fra næringsstofferne reduceres kraftigt, det gælder især for kvælstof og fosfor. Da disse problemer især kendetegner arealer, der bliver tildelt store mængder husdyrsgødning må belægningsgraden (antallet af dyreenheder pr.ha.) sænkes. Samtidig må der arbejdes mod mindre intensive produktionsformer, som f.eks. økologiske bedrifter. Dette vil også bevirke, at der sker en produktionssænkning, hvilket kan afhjælpe problemet med brakmarker.

9.2 Genbrug og genanvendelse

Der skal satses på, at de materialer der anvendes til forbrug kan genanvendes, uden at dette medfører store miljøbelastninger. De enkelte virksomheder må forpligtige sig til at tage emballage og produktdele retur, hvorved de tilskyndes til genbrug og lavere emballageforbrug, idet de ellers får enorme affaldsudgifter. Alle kommuner må etablere genbrugsordninger med fuld sortering hos brugerne, idet der bør sorteres i flest mulige fraktioner. Alt komposterbart materiale må, hvor det er muligt, komposteres ved forbrugeren. Der må endvidere ydes offentlig støtte til forskning i anvendelse af materialer og i processer, som ikke kræver miljøskadelige stoffer samt forbedret anvendelse af de affaldsstoffer, som stadig vil eksistere.

9.3 Naturbevarelse

Et rent miljø og en rig natur er en forudsætning for sundhed og trivsel. Naturen må derfor bevares for at kunne benyttes. Danmark skal ikke totalfredes, men naturen skal benyttes med respekt for flora og fauna. Naturen er et vigtig element for menneskers rekreation, hvorfor det er vigtig at forvalte den påpasseligt. Truede dyr, planter og landskaber skal beskyttes af fredning. De danske skove må ikke lukkes for offentligheden, da disse naturrigdomme ikke kan købes, men er et fælles eje. Det, man kan eje, er retten til at drive skovbrug og jagt.

KDU vil arbejde for, at:
* Straffen for ulovlig forurening skærpes. Bødestraffene skal som minimum svare til det dobbelte af gevinsten ved at forurene. Derudover skal oprydningsomkostningerne dækkes.
* Direktører og virksomhedsledere skal kunne straffes med bøde eller fængsel for miljøødelæggelse, også selv om virksomheden erklæres konkurs, eller de har skiftet job. Virksomhedsbestyrere bør ligeledes kunne straffes, hvis de har haft kendskab til ulovlighederne uden at foretage anmeldelse. Selvstændige skal kunne fratages retten til at drive virksomhed, hvis der er tale om gentagne overtrædelser.
* Godkendelseskravene til pesticider strammes kraftigt op.
* Landbruget tilskyndes til mindre forbrug af kemiske bekæmpelsesmidler, bl.a. gennem en pesticideafgift, hvor provenuet tilbageføres til landbruget.
* De indførte miljøafgifter udbygges og anvendes direkte til sikring af miljøet for kommende generationer.
* Der indføres en obligatorisk miljøansvarsforsikring.
* Forskning i og forædling af økologiske varer intensiveres.
* EU koordinerer og skærper sin miljøpolitik for at sikre mod grænseoverskridende miljøforurening og konkurrenceforvridning.
* Lodstvangen skærpes i farvandene omkring Danmark.
* Såvel ferske som salte vande beskyttes med udledning af kvælstof- og fosforforbindelser.
* Udbringning af husdyrgødning i landbruget kun sker i vækstsæsonen og at forbruget af kunstgødning kontroleres, evt. gennem en kunstgødningsafgift.
* Miljømærkning bliver internationalt styret.
* Bevaringsværdige land- og vandområder fredes.
* Naturområder af særlig betydning for bevarelse af vilde dyr og planters livsbetingelser bortlægges og beskyttes ved naturplejeforanstaltninger.
* Vandafgifterne skal ligge på et så højt niveau, at de giver incitament til at spare på vandet.
* Der udarbejdes en samlet plan for miljøet i stedet for isolerede målsætninger og handlingsplaner for politiske delområder.

9.4 Miljø over grænser

Det er en kendsgerning, at visse former for forurening ikke kender nogen grænser. Derfor er det vigtigt at arbejde internationalt med miljøproblemstillingerne. Da der kan opstå konkurrenceforvridning som følge af miljølovgivningen, er det ikke mindst vigtigt, at der i EU arbejdes mod en fælles skærpelse af direktiverne på dette område.

Danmark må således, via EU, arbejde for fælles retningslinier og maksimumsbestemmelser for udledning af kuldioxid, svovldioxid og kvælstof. Medlemslandene må til enhver tid have ret til at opretholde eller udbygge højere standarder.

Der må indgåes forpligtigende internationale konventioner om nedbringelse af det globale CO2-udslip. Tilsvarende må brugen afenhver form for ozonnedbrydende stoffer afvikles på globalt plan og der må etableres forbud mod dumpning af miljøskadelige stoffer (f.eks. tungmetaller, organiske gifte og radioaktivitet).

I FN-regi må der etableres et globalt miljø- og udviklingsagentur som opfølgning på Rio-konferencen.

Der skal ydes støtte og rådgivning i Øst- og Centraleuropa til hurtig forbedring af disse landes miljøforhold. Europa må iværksætte en miljø-Marshallhjælp til de tidligere kommunistiske lande. Hjælpen skal omfatte både know-how og økonomisk støtte.

For ikke at medvirke til miljømæssige katastrofer i u-landene skal det sikres, at dansk bistand i form af erhvervsprojekter lever op til en høj miljømæssig standard. Danske eksportvirksomheder må endvidere tilskyndes til at levere miljøvenlige produkter.

10 Energi

Målet for energipolitikken må være at sikre stabil forsyning af den renest mulige energi, begrænse energiforbruget, fremme en decentral struktur i energiforsyningen samt muliggøre en høj grad af selvforsyning.

Alvoren af verdens miljø- og klimaproblemer blev slået fast på Rio-konferencen. Det er absolut nødvendigt, at CO2, SO2 og NOx udslippet reduceres med 20 % i forhold til 1988-niveauet som angivet i Energi 2000. Da energiproduktionen står for langt det største udslip, er det nødvendigt at dette sænkes, bl.a. ved en omlægning fra fossile brændstoffer (kul, olie og gas) til ikke-fossile brændstoffer og vedvarende energikilder. Desuden skal der laves en række foranstaltninger, således at både den enkelte forbruger og erhvervslivet animeres til at spare på energien. Udnyttelsen af de mere anvendte energikilder må forbedres, således at der udvindes mere energi.

Det er ikke muligt fra den ene dag til den anden at gøre Danmark uafhængig af de fossile brændsler, derfor bør effektiviteten af disse forbedres. Det skal ske ved at dette område tilgodeses med forskningsmidler, men der skal under ingen omstændigheder opføres nye kulkraftværker.

10.1 Energikilder

Naturgasprojektets dårlige økonomi bør ikke hindre anvendelsen af biomasse og vedvarende energi i områder, hvor der allerede er anlagt naturgasnet.

Det store potentiale, som ligger i biomasse, skal udnyttes bedst muligt. Muligheden for dyrkning af økologiske energiafgrøder bør undersøges. Dette skal ske gennem forskning og støtteordninger. Det skal være praktisk og økonomisk muligt at benytte braklagte landbrugsareler til at dyrke energiafgrøder. I områder med store mængder gylle skal der anlægges biogasanlæg.

Vedvarende energi skal prioriteres højere i den danske energiplanlægning, da disse energiformer ikke forurener, eller tærer på jordens resurser. Ved at være på forkant med udviklingen skabes endvidere basis for en stor eksport. Atomkraft bør ikke indføres i Danmark, da der stadig er uløste problemer med hensyn til sikkerhed og opbevaring af affald. Desuden er det en centralistisk forsyningsform, som er sårbar i krig og overfor terror.

10.2 Energiforbrug

For at fremme omlæggelsen af energisektoren anvendes energiafgifter, således at prisen for energi afspejler dens miljømæssige konsekvenser. Energiafgifterne skal samles i en forbrugsafgift på råvaren af fossile brændsler og en miljøafgift på udslippet. Miljøafgiften skal afspejle det enkeltes brændsels reelle miljøbelastning. Omlægningen bør ske gradvist og over en årrække.

For at fremme et konsekvent og overskueligt energiafgiftssystem skal også naturgassen pålægges afgifter, således at økonomisk favorisering fremgår af de årlige finanslove.

Erhvervslivet bør i modsætning til i dag opkræves de samme energiafgifter, som de private forbrugere. Energitunge virksomheder skal kun have refusion, hvis de har gennemført alle rimelige energibesparende foranstaltninger.

Viljen og evnen til at spare på energien bør fremmes ved konsulent- og støtteordninger.

Der bør iværksættes informationskampagner for at fremme energibesparende adfærd. El-priserne skal sættes op, da de for øjeblikket er urimelig lave og langt fra befordrer til at spare på strømmen. Ligeledes bør energibesparende foranstaltninger støttes, som f.eks. omlægning fra oliefyr til fjernvarme. Endeligt bør der om muligt fremgå af salgsdeklarationen for hårde hvidevarer, biler m.m., hvor meget energi der ca. er blevet benyttet ved varens produktion.

10.3 Internationalt samarbejde

Det er vigtigt at samarbejde med andre lande om energipolitikken. Dette skal foregå i det nordiske energisamarbejde, EU og IEA (det internationale energiagentur). Det er f.eks. tvingende nødvendigt at have en ensartet pris- og afgiftspolitik i den vestlige verden for at få en slagkraftig effekt og samtidig undgå den konkurrenceforvridning, det vil give, hvis afgifterne kun indføres i ét eller få lande.

KDU vil arbejde for, at:
* Der tages initiativ til en langsigtet plan for afvikling af fossilbrændsler i energiforsyningen.
* Der bliver satset på kollektive energiforsyninger med decentrale kraftværker for at sikre en høj effektivitet og mulighed for hurtig omstilling til miljøvenlige energikilder.
* Forskning og udvikling af vedvarende energi bliver højt prioriteret.
* Anvendelse af halm, flis og andre biobrændsler øges bl.a. gennem reducerede afgifter og gode afsætningsmuligheder.
* Kul, olie og naturgas pålægges en CO2-afgift, der svarer til de enkelte energikilders miljøbelastning.
* Der indføres en mærkningsordning på elartikler, således at energieffektiviteten fremgår.
* Afregning hos forbrugeren i størst mulig omfang afspejler det individuelle el- og varmeforbrug.
* Der inden for EU indføres fælles retningslinier om et højt niveau for miljøbeskatning af erhvervslivets energiforbrug.
* Fattige lande støttes i at indføre renere teknologi og mere miljøvenlige energikilder.
* Den faste afgift for el bliver mindre og prisen pr. enhed skal være højere.