Handlingsprogram: Det nære fællesskab

Indhold

1 Familien
1.1 Børnefamiliernes udfordringer
1.2 Tvangsfjernelser
1.3 Ret til registreret partnerskab

2 Retssikkerhed
2.1 Retsbevidsthed
2.2 Foreninger og organisationer
2.3 Børn og unge

3 Bolig
3.1 Almennyttige boliger
3.2 Bofællesskaber og andelsboligforeninger
3.3 Ejerboliger
3.4 Studieboliger.

4 Uddannelse og undervisning
4.1 Folkeskolen
4.2 Mere magt til skolebestyrelser
4.3 Heldagsskole
4.4 Private/friskoler
4.5 Ungdomsuddannelser
4.6 Videregående uddannelser
4.7 SU
4.8 Studiemiljø

5 Beskæftigelse
5.1 Et nyt arbejdsbegreb
5.2 En fornybar ressource
5.3 Borgerydelse og reform
5.4 Fleksibilitet og fordeling
5.5 Aktivering

6 Social tryghed
6.1 Fysisk og psykisk handicappede
6.2 Psykiatriske patienter
6.3 Hjemløse
6.4 Pensionister

7 Ligestilling
7.1 Ligestilling mellem kønnene
7.2 Vold, pornografi og prostitution
7.3 Etnisk ligestilling

8 Sundhedsfremme og forebyggelse
8.1 Brugerbetaling
8.2 Behandling
8.3 Sygehusvæsnet
8.4 Uddannelse
8.5 Etik

9 Fritid

1 Familien

Familien er samfundets naturlige grundlag og den er stedet, hvor man samler energi og inspiration for at deltage aktivt i det omgivende samfund. Familien er den vigtigste fællesskabsenhed, fordi den i særlig grad forener omsorg, oplæring, solidaritet og ansvar. Forskellige familie- og husstandstyper - forældrepar med børn, par uden børn, enlige forsørgere og enlige - skal alle være inkluderet i familiepolitikken. Vi anerkender og glæder os over kvinders og mænds forskellighed, og de rige muligheder for på en positiv måde at supplere hinanden i og uden for hjemmet. Ligeværd er væsentligt i alle livets forhold og heraf må følge ligeløn, lige muligheder i det daglige arbejde derhjemme og/eller på arbejdsmarkedet samt i samfundslivet i øvrigt.

1.1 Børnefamiliernes udfordringer

Børnefamiliens største udfordring i dag er konflikten mellem ønsket om rimelige økonomiske forhold og mere tid til børnene.

Samfundets hjælp til børnefamilierne skal gøre det muligt for alle familier at vælge en kortere arbejdstid uden væsentlige økonomiske afsagn. I mange tilfælde vil det være optimalt for både børn og forældre at vælge deltidsarbejde og deltids institutionsplads.

Samværet med andre børn, f.eks. i daginstitutioner, er en vigtig del af børns opvækst. Det giver barnet et nuanceret kendskab til medmenneskers forskellighed og det udvikler dets forståelse for forskellige holdninger og relationer, men daginstitutionen kan aldrig erstatte det trygge og forpligtende samvær i familien. Lovgivningen for småbørnsforældre må indrettes, så det ikke er nødvendigt, at børn tilbringer mere end seks timer i daginstitution eller dagpleje.

KDU vil arbejde for, at:
* Love og regler baseres på, at ægteskabet også er et økonomisk fællesskab mellem ligeværdige personer med gensidigt ansvar for familiens underhold.
* Småbørnsfamilier sikres ret til nedsat arbejdstid:
o enlige forsørgere med fuld lønkompensation.
o øvrige forsørgere med lønkompensation på dagpengesats.
* Forældre som modtager kompensation for nedsat arbejdstid skal ikke kunne benytte fuldtids institutionsplads.
* Familien sikres gode og reelle valgmuligheder for selv at vælge den form for børnepasning, der passer bedst til familiens situation og ønsker.
* Staten fastsætter en maksimumstakst for daginstitutions- og dagplejepladser, så store forskelle mellem kommunerne undgås.
* Betaling for daginstitutioner kan ske efter modul-systemet, således at fuldtidspasning kun bruges, hvor det er ønsket.
* Kommunerne gives mulighed for at indføre et progressivt takstsystem. Dette betyder at prisen for de første timers pasning sænkes, mens prisen for de sidste timer øges.
* Alle småbørnsforældre sikres 20 omsorgsdage om året, dog skal forældre altid kunne holde fri på barnets 1. sygedag.

* Eks. efterlønsmodtagere kan varetage børnepasningen, når børnene er syge.
* Børnefamilier kan ansætte en ung familiearbejder på lærlinge-lønniveau, hvoraf halvdelen af lønnen betales af det offentlige.
* Alle kommuner opretter et familiecenter, hvor problemfyldte familier kan få hjælp.
* Det ikke er dyrere for barnløse par at vælge adoption fremfor reagensglasbefrugtning.
* Der stilles samme krav for at blive godkendt som reagensglas- såvel som adoptivforældre.
* Barselsorloven suppleres med mulighed for et års forældreorlov pr. forældre pr. barn. Under orloven modtages dagpenge.
* Der indføres borgerydelse, så der bliver bedre mulighed for småbørnsforældre at passe egen børn uden at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

1.2 Tvangsfjernelser

Forældrene har ansvaret for deres børns liv og opvækst. Lovgivningen må derfor understøtte forældrenes ret og pligt til at opdrag deres børn. Samfundet må om nødvendigt stå parat til at rådgive forældrene i denne opgave.

I tilfælde af forsømmelse og misrøgt kan tvangsfjernelse være påkrævet. I disse situationer må barnet altid være hovedperson. Ved tvangsfjernelser er der to overordnede hensyn at tage. Det væsentligste er hensynet til barnets velfærd. Barnet står i en særdeles ubehagelig rolle, dels i en truet situation og dels med sin loyalitet overfor forældrene. Herefter kommer hensynet til på længere sigt at få mulighed for at genforene familien. En nødvendig tvangsfjernelse må ikke udsættes af hensyn til forældrene. På den anden side skal årsagen formuleres meget klart, og forældrene skal gøres bekendt hermed, ligesom de skal informeres om deres rettigheder og betingelser for barnets tilbagevenden.

Der må sikres endnu flere plejefamilier end det er tilfældet i dag. Derfor må der fra institutioner og kommuners hold, informeres og opfordres til at blive plejefamilie. Efterfølgende må plejefamilierne uddannes så grundigt som muligt så de er i stand til at møde børn og unge i den situation hvor de står og med de problemer de har.

1.3 Ret til registreret partnerskab

Alle skal uanset tro og seksuel orientering have ret til at indgå frivilligt registreret partnerskab. Ved partnerskab forstås udelukkende to personer som ved fælles hushold opnår en række fordele, både socialt og økonomisk, og ikke andet.

Ønsker et trossamfunds velsignelse af partnerskabet er dette et teologisk anliggende og ikke politisk. Hvadenten der er tale om kirkelige eller borgerlige vielser opnås retten til registreret partnerskab, efter gældende regler.

Hvis et par ønsker en kirkelig eller religiøs vielse er det op til det pågældende trossamfund at vurdere hvorvidt dette kan gives. Staten kan ikke have myndighed til at give en teologisk velsignelse til et partnerskab. Dette tilkommer det kirkelige eller religiøse samfund, hvorfra den evt. velsignelse skal gives. Det er altså op til de enkelte trossamfund at vurdere om det kan stå inde for eksempelvis velsignelse af homofile par.

Lige såvel som et hvert menneske er et produkt af to køns samkvem, bærer vi alle en to-køns orientering i os. Selvom at det ikke er videnskabeligt bevist, mener KDU at et barns bedste opvækst sker med de forældre som de er et produkt af, eller en erstatning med samme kønslige sammensætning. Derfor kan KDU ikke acceptere homoseksuelles ret til adoption.

2 Retssikkerhed

Det enkelte menneske skal have bedst mulige vilkår i sin livsudfoldelse. Næstekærlighedsbuddet og retten til livet danner grundlaget for et demokratisk retssamfund med mennesket i centrum.

Det demokratiske samfund skal være opdelt i en lovgivende, udøvende og dømmende magt, som skal være klart adskilte. Det fremmer retssikkerheden, idet interessesammenfald i vid udstrækning kan imødegåes. Folketingsmedlemmer, der udpeges til ministre forpligtes til at søge orlov fra Folketinget, så der sikres en klar adskillelse af den lovgivende og udøvende magt. Justitsministeriets ret til at udnævne dommere bør af samme grund lægges over til et selvstændigt dommerudnævnelsesnævn under Højesteret.

For at bevare retsbevidstheden skal den dømmende magt arbejde hurtigt og effektivt, og især skal behandlingen af voldssager effektiviseres. Samfundets straf skal ikke være udtryk for hævn. Formålet med straffen skal være at forebygge kriminalitet, beskytte eventuelle ofre, og hjælpe den straffede væk fra en mulig kriminel løbebane.

Grundet tanken om menneskets ufuldkommenhed, afvises dødsstraf under alle forhold. Intet mennesker har ret til at råde over andres liv. Dertil er intet menneske ufejlbarligt nok. Det enkelte menneskes uendelige værdi vil i alle tilfælde overgå de gerninger mennesket er i stand til at begå. Derfor kan KDU under ingen omstændigheder acceptere dødsstraf.

Erfaringer viser at fængselsophold øger kriminaliseringen hos den enkelte og i samfundet som helhed, hvorfor et fængselsophold sjældent er til gavn for nogen af parterne, men kun fjerner den dømte fra samfundet midlertidigt. I stedet skal straffen oftere være samfundstjeneste. Fængselsstraf vil dog normalt være at foretrække ved voldskriminalitet. Ved strafudmåling, skal der som udgangspunkt lægges vægt på den kriminelle handlings konsekvenser for samfundsfællesskabet og ofrenes integritet. F.eks. skal voldshandlinger og miljøødelæggelser tildeles langt hårdere straffe end f.eks. økonomisk kriminalitet, men det må på ingen måde økonomisk kunne betale sig at overtræde gældende love.

KDU vil arbejde for, at:
* Der i fængslerne og i lignende institutioner lægges vægt på rehabiliteringsarbejde og uddannelse for at forhindre gentagelse af kriminalitet.
* Der sikres en bedre opfølgning med hensyn til job, bolig o.lign. efter afsonet straf.
* Der satses på små decentrale fængselsenheder for at forebygge narkohandel og skabe et mere menneskeligt miljø.
* Brugen af isolationsfængsel begrænses til situationer, hvor andre fanger eller personale er i fare, og bør hvor det er muligt ske i grupper.
* Det sikres, at asylansøgere ikke anbringes i fængsel under asylbehandlingen, medmindre de har begået noget kriminelt.

2.1 Retsbevidsthed

Retsbevidstheden har gennem en årrække vist sig svigtende. Dette kan bl.a. skyldes tendenserne til opløsning af faste og trygge udgangspunkter (eks. familien) manglende netværk for den enkelte og store upersonlige enheder i det øvrige samfund, som øger fremmedgørelsen og minimerer den gensidige medmenneskelige omsorg og kontakt. Indviklede love og uhensigtsmæssige straffe har øget fremmedgørelsen. Det stiller stadig større krav til retsplejen, den offentlige sagsbehandling og straffesystemet.

Det skal ikke være muligt at tvangsregistrere minoritetsgrupper som f.eks. religiøse samfund, politiske organisationer eller HIV-smittede. Undtaget må være grupper der opfordrer til vold.

Samfundsfællesskabet må som helhed modvirke nedbrydningen af den enkeltes identitet og dermed også den enkeltes retsbevidsthed, ved at skabe bedre vilkår for sociale fællesskaber og de enkelte familier. Målet er at indrette retssystemet, så færre straffede begår ny kriminalitet.

Lovgivning og administration må være så enkel som mulig, så meningen med lovene fremstår tydeligere, dårlig samfundsmoral forebygges og overtrædelser gøres mere synlige og mindre accepterede.

KDU vil arbejde for, at:
* Der jævnligt gennemføres reformer på de forskellige lovområder, for at sikre enkelthed, sammenhæng og gennemskuelighed.
* Aktindsigten sikres på alle områder, med undtagelse af efterretningssager og mens en sag behandles.
* Aktindsigten også kommer til at gælde 100% statsejede selskaber.
* Registersammenkøring må kun finde sted efter særlige retningslinier.
* Domstolenes uafhængighed sikres ved rokeringsordninger.
* Flere dommere rekrutteres blandt privat praktiserende advokater/jurister.
* En forsvarlig nævningerekruttering sikres ved større alsidighed hvad angår køn, alder, uddannelse og politisk observans.
* Straftildelingen udøves effektivt og hurtigt af hensyn til retsbevidstheden.
* Opklaring, retssag og en evt. afsoning afvikles hurtigere af hensyn til de berørte parter.
* Voldsofre altid sikres mulighed for at vidne, uden at skulle møde den anklagede.
* En dommer i særlige tilfælde, hvor vidner er truede, kan tillade anonyme vidner.
* For at undgå overgreb på børns integritet skal børn under særlige omstændigheder kunne tildeles vidnestatus på lige fod med voksne, f.eks. i incestsager. Vidneudsagnet skal kunne ske uden konfrontation med de anklagede, f.eks. ved videooptagelse.
* Strafudmåling kan reduceres, hvis den tiltalte vidner mod medskyldige.
* Offer og gerningsmand mødes, dog kun ved begge parters accept.
* Journalister skal have ret til at beskytte deres kilder, så pressefriheden bevares.
* Sikre en optimal behandling i straffesystemet ved bl.a. at sikre personalet bedre uddannelse og efteruddannelse. Især skal uddannelse i menneskekundskab, almen etik og psykologi udvides for personalegrupper, der har tæt kontakt med de straffede.
* Alle indsatte i danske fængsler har ret til samtaler med religiøse formidlere efter frit ønske, uanset religiøst tilhørsforhold.

2.2 Foreninger og organisationer

For at sikre fuld offentlighed omkring foreninger og organisationer skal deres vedtægter, formål, regnskaber og aktiviteter være offentligt tilgængelige. Partiregnskaber skal være fuldt offentlige. Det skal understreges, at foreninger, organisationer og bevægelser ikke må krænke den personlige frihed eller søge deres mål opnået ved kriminelle handlinger som f.eks. vold mod anderledes tænkende.

2.3 Børn og unge

Børns og unges retssikkerhed bør prioriteres meget højt, idet retsbevidstheden i den tidlige ungdom har stor betydning for den unges fremtidige forhold til ret og pligt i samfundet. Lovgivningen kan ikke give unge værdier og visioner, men dens udformning skaber en vigtig ramme for udviklingen af disse ved at understøtte de selvstændige kvaliteter ved børne- og ungdomstilværelsen. Her tænkes særligt på foreninger, klubber og andre aktiviteter børn og unge selv arrangerer.

KDU vil arbejde for, at:
* Der sker en kraftig opprioritering af de præventive tiltag i ungdomsmiljøer blandt andet via Skole-Socialforvaltning-Politi-samarbejdet (SSP).
* Der arbejdes med andre straffemåder end fængsel. Anvendelse af samfundstjeneste øges.
* Der sammen med den unge kriminelle arbejdes på at skabe en større sammenhæng mellem forbrydelse og straf.
* Ved indgriben fra det offentlige i forholdet mellem børn og forældre skal først og fremmest barnets tarv varetages.
* Større børn skal have høringsret ved tvangsfjernelser, hvilket betyder, at der altid skal tilbydes samtaler før en afgørelse.
* Børn over 12 år skal have mulighed for indflydelse på beslutninger om tvangsfjernelse.

3 Bolig

En god bolig er en menneskeret. For at sikre alle denne ret er en vis regulering af boligmarkedet nødvendig. Reguleringen skal blandt andet sikre mod monopoldannelse og skjulte konkurrencefordele, som den enkelte ikke kan kontrollere.

Livet i boligområderne får større og større betydning, fordi levevis og kultur i dag i højere grad bestemmes af bosted end af erhverv. Det stiller stadig større krav til den måde vi bygger på og omgivelserne i boligområderne.

Fremtidens boliger bør være fleksible og varierede, så de kan tilpasses både unge, familier med børn, handicappede og ældre. SSociale ghettoerßkal undgåes gennem blandede bebyggelser. I både eksisterende og nye boligområder må der sikres fællesfaciliteter, hvor forskellige generationer kan mødes. Boligpolitikken skal give mulighed for, at boligområderne i højere grad lægger op til samvær og udvikling af sociale netværk. Boligomgivelser må give mulighed for friluftsliv og naturbevidsthed, flere mennesker må sikres mulighed for at dyrke et stykke jord eller holde en have.

Udviklingen af energivenlige boliger må styrkes gennem tilskud til energiforbedringer og passiv samt aktiv udnyttelse af den vedvarende energi. Der må desuden sikres betaling efter forbrug af vand og energi i alle boliger. Genbrug, kildesortering og økologiske foranstaltninger må prioriteres højt i de forskellige boligområder.

3.1 Almennyttige boliger

Boligselskaberne i almennyttige boliger skal i højere grad tage hensyn til brugernes behov og interesser. Der skal være bedre muligheder for at indrette fællesarealer i disse, ligesom boligplanlægningen for almennyttige boliger i højere grad skal decentraliseres. Det skal gøres attraktivt for alle samfundsgrupper at vælge en almennyttig bolig, således at et stærkt socialt netværk opnås.

3.2 Bofællesskaber og andelsboligforeninger

Bofællesskaber på andelsbasis og andelsforeninger bør favoriseres, idet disse lægger op til et stærkere socialt netværk. Det bør desuden overvejes at yde tilskud til opførsel af fællesfaciliteter i både andelsejede og privatejede boligområder.

Bofællesskaber kan udgøre et nødvendigt socialt mellemniveaumellem den traditionelle familieform og samfundet som helhed. Dette mellemniveau kan bedre end, den privat husholdning, det privat erhvervsliv og den offentlig sektor varetage privat transport, børnepasning, vedligeholdelse samt samvær, omsorgsarbejde og administrative opgaver.

3.3 Ejerboliger

Privat boligbyggeri skal ikke være en usikker investering, men et trygt opholdssted for dets beboere. Der bør gives bedre information til køberen af en ejerbolig omkring låntyper. Endvidere bør rentefradragsretten gradvist aftrappes samtidig med en afskaffelse af blandt andet ejendomsværdiskatten.

3.4 Studieboliger

Behovet for boliger til unge under uddannelse er i de store byer stort. Staten bør derfor tilbyde favorable vilkår i forbindelse med nybyggeri af boligområder, som indeholder boliger der er egnede til studerende. Endvidere bør indtægter fra privat værelsesudlejning til studerende fritages beskatning.

KDU vil arbejde for, at:
* Alle skal have adgang til en sund bolig.
* Der bliver større frihed til at vælge egen boform.
* Andelsboliger skal have favorable vilkår.
* Der bliver en mere ligelig fordeling af offentlige tilskud til både private og offentligt financierede boligformer.
* De kommunale huslejenævn skal godkende huslejepriser, for at undgå spekulation på det private udlejningsmarked.
* Offentlige servicekontorer i langt højere grad integreres i boligområderne.
* Der stilles krav til brug af miljøvenligt byggemateriale ved opførelse eller renovering af boliger.
* Brug af miljøvenligt byggemateriale gøres økonomisk fordelagtigt.
* Beskyttede boliger i højere grad integreres i øvrige boligformer ved så vidt muligt at gøre alt byggeri ældre- og handicapvenligt.
* Boligområder skal betjenes af effektiv kollektiv trafik. Mindre bebyggelser skal som minimum betjenes af telebusser.
* Bestående boligområder gøres attraktive ved effektiv kollektiv trafik.
* Alle kommuner modtager og stiller passende boligforhold til rådighed for flygtninge.

4 Uddannelse og undervisning

Undervisning og uddannelse både praktisk og bogligt handler om livskvalitet og livsværdier. Adgang til uddannelse er nødvendig for at sikre den enkelte mulighed for at udvikle sig menneskeligt, kreativt og fagligt. Dette er også i samfundets interesse. Samfundet har pligt til at tilbyde gratis undervisning og undervisningsmaterialer til alle på grund- og ungdomsuddannelser. Højere læreanstalter skal tilbyde gratis undervisning.

Undervisningen skal indeholde et globalt og økologisk perspektiv, således at forståelsen for helheden opprioriteres. Undervisning og uddannelse skal på alle niveauer opmuntre til aktiv deltagelse i detdemokratiske samfundsfællesskab.

Uddannelse er en livsvarig proces. Derfor skal alle, uanset alder og uddannelse, have mulighed for efteruddannelse. Gennem orlovsordninger og indførelse af en borgerydelse, skal alle sikres bedre mulighed for fortsat uddannelse.

4.1 Folkeskolen

Folkeskolens undervisning skal bygge på den kristne etik, de danner grundlag for dansk kultur. Der må lægges vægt på ansvar, selvstændighed, samarbejdsevne og initiativ samtidigt med at der stimuleres til deltagelse i demokratiet. En sådan skole, der uddanner i grundlæggende værdier, må præges af lærere, som formidler deres personlige meninger og livssyn i stedet for at fremstå værdineutrale. Målet er at forberede eleverne på livet i et fritidssamfund, samt udvikling af deres kreativitet, boglige og praktiske kundskaber. Ansvaret for elevens indlæring er elevens, forældrenes/værgens og skolens i fællesskab.

Skolen skal være et aktivt modspil til underholdningskulturen. Den skal forebygge passivitet ved at stimulere børnenes evne til at engagere sig, skabe aktivitet og egenhændigt finde interesser og værdier. Undervisningen skal have en generel international dimension, hvor forståelse af den globale situation styrkes. Kendskabet til andre kulturer og folkeslag må øges og der må gives en bedre indføring i europæisk historie samt forholdene i den fattige del af verden. Miljøundervisning og oplevelse af naturen skal indgå som en naturlig del i hele undervisningsforløbet.

Generelt bør undervisningen i højere grad være differentieret, modulopbygget og tværfaglig, under hensyntagen til elevernes udvikling af faglige kundskaber. Den praktiske såvel som den teoretiske side af fagene bør vægtes ligeligt. Handicappede elever skal i højere grad have mulighed for at blive integreret i grundskolen. En udbygget støttelærerordning skal smidiggøre integrationen. For at integrationen af udenlandske elever skal forløbe mest positivt, skal danskundervisningen og modersmålsundervisningen styrkes for to-sprogede elever. Dette betyder bla., at seminarierne aktivt skal opsøge studerende med anden etnisk baggrund og de relevante sprogkundskaber.

Hvor de små skoler kan udgøre et lokalt kulturcenter bør disse bevares samtidig med, at samarbejdet med de lokale frivillige organisationer udbygges. I alle kommuner bør der oprettes en samlet forvaltning for børne- og ungdomsområdet.
Benyttelse af forældre som gæstelærere bør i højere grad finde sted i undervisning, hvor praktiske erfaringer og uddannelse kan give mulighed for at relatere undervisningen til arbejde og erhvervsliv. Dette dels med henblik på, at knytte forældre tættere til skolerne og dels for at give eleverne et større indblik i fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Læreruddannelsen skal bevare det almene præg, men i undervisningsforløbet skal der i højere grad lægges vægt på tværfaglig og differentieret undervisning i folkeskolen. Praktik og teori skal vægtes ligeligt, så en bred pædagogisk erfaring erhverves i studietiden. Lærerseminarierne bør i højere grad være pædagogiske centre, hvorfra lokalsamfundene kan hente inspiration og viden.

4.2 Mere magt til skolebestyrelser
Skolerne skal i samarbejde med andre lokale institutioner afholde kulturelle arrangementer for skolers elever og andre borgere i lokalsamfundet. Skolen kommer på den måde til at virke som et kraftcenter for det lokale liv og et samlingssted for lokale borgere og foreninger.

4.3 Heldagsskole

Vi er principielt imod tanken om en heldagsskole, da den reelt fratager en større del af forældrenes råderet over børnenes tid. Forældres indflydelse på folkeskolens drift må øges blandt andet gennem større indflydelse til skolebestyrelser.

KDU vil arbejde for, at:
* Der fortsat skal være 9 års undervisningspligt og at enhedsskolen bevares.
* Klassekvotienten nedsættes til 18 elever.
* Der sættes tidligere ind overfor dysleksi og indsatsen forbedres markant.
* Den enkelte skole skal have mulighed for at lave kursusdeling i 9. og 10. klasse.
* Eleverne modtager undervisning i kristendomskundskab, inspireret af den danske kulturarv. Undervisningen må tilrettelægges på en måde, så alle kan få udbytte af den, uanset trosretning eller anden baggrund.
* En høj grad af medbestemmelse for både elever og forældre sikres under hensyntagen til det pædagogiske ansvar. Skolebestyrelserne med forældre repræsentanter må forsat have en stor del af ansvaret for skolens ledelse og drift.
* Karakterer tidligst indføres efter 7. klasse.
* Elever i overbygningen både får udtalelser, der omhandler deres menneskelige kvaliteter og en faglig bedømmelse i form af karakterer.
* Elever i overbygningen får mulighed for sammen med læreren at evaluere undervisningsforløbet og den enkeltes faglige niveau.
* Det tværfaglige fag familiekundskabmå sikres en central placering i undervisningen. Det bør omfatte både grundlæggende livsetik, retssikkerhed og information om praktisk familieliv.
* De kreative fag skal opprioriteres, da disse ud over personlig udvikling i høj grad støtter udviklingen i de mere boglige fag.
* Undervisning i IT og EDB opprioriteres, bl.a.undervisning i informationssøgning og vurdering af oplysninger på internettet.
* Klassens time genindføres under friere rammer for indhold og placering.
* Engelskundervisning skal være obligatorisk som fag fra 5. klasse.
* Tysk og fransk skal være valgfrie fag fra 7. klasse.
* 10. klasse indrettes fleksibelt og i høj grad består af valgfag.
* Skolemælksordingen genindføres, dog udelukkende med økologiske produkter.
* Transport med kollektive transportmidler mellem hjem og skole er gratis

4.4 Private/friskoler

Et reelt demokrati må også indeholde retten til et frit skolevalg. Offentlige tilskud til friskoler og efterskoler er nødvendige for at bevare det frie valg med hensyn til at vælge skoleform, uanset økonomisk formåen. Tilskudssystemet skal fortsat åbne mulighed for oprettelse af nye skoler og for drift af små skoler. De frie grundskoler skal fungere under gældende krav til almen uddannelse, men står i øvrigt frit med hensyn til ansættelse af lærere, pædagogik og værdigrundlag.

4.5 Ungdomsuddannelser

Alle skal sikres mulighed for ungdomsuddannelse. Disse kan være af praktisk eller af mere teoretisk art.Information om de boglige og praktiske ungdomsuddannelser bør koordineres bedre samtidig med, at de vægtes ligeligt i uddannelsessystemet i forbindelse med rådgivning af grundskoleelever og den økonomiske prioritering.

I ungdomsuddannelserne skal der undervises således, at der opnås grundlag for vurdering af og bevidstgørelse om forskellige etiske normer i samfundet.

Det almene gymnasie skal være en bred almendannende ungdomsuddannelse, mens HF skal forbeholdes elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen. HTX (Højere Teknisk Forberedelseseksamen) bør bevares som et alternativ for praktisk og teknisk orienterede elever. Alle de gymnasiale uddannelser, studentereksamen, HF, HH og HTX skal fortsat give kompetence til højere læreanstalter. Gymnasierne skal fortsat målstyres centralt. Der bør kun ske en økonomisk og strukturel decentralisering, hvor dette ikke vil betyde en unødvendig belastning af små eller særligt geografisk placerede gymnasier.

Erhvervsuddannelserne skal bygge på brede kundskaber fagligt og alment.Alle unge skal have garanti for en praktikplads, således at erhvervsuddannelsen kan fuldendes. For de der i dag afholder sig fra en faglig uddannelse bør der oprettes en særlig praktisk orienteret indslusningsuddannelse, der kan styrke interessen for videre uddannelse. Erhvervsskolerne målstyres centralt, men skal have en decentral økonomisk og strukturel styring, hvor dette er muligt uden unødvendig økonomisk belastning af små eller særligt geografisk placerede skoler.

4.6 Videregående uddannelser

For at gøre det mærkbart nemmere at overfører meritter fra en uddannelse til en anden, er det målet at alle uddannelser indføjes i BA og Kandidat systemet, således at semenarie og handelshøjskoleuddannelser på lige fod opnår universitetsmæssig grad. Dette vil give et langt mere fleksibelt uddannelsessystem, så den enkelte nemmere kan sammensætte sin uddannelse.

Pædagogikum skal tilbydes alle færdiguddannede kandidater uanset karaktergennemsnit, da den nuværende ordning på længere sigt vil skabe flaskehalsproblemer, og ligeledes er det en principiel fejl at bedømme fremtidens gymnasielærer udelukkende på kandidatkarakteren og ikke på lærermæssige evner.

De videregående uddannelser har til formål at sikre en høj kvalitet af forskning og uddannelse. Kvalitet skal ikke udelukkende måles i produktion af kandidater eller antallet af videnskabelige artikler. De højere læreanstalter skal have rammebevillinger, således at en stor grad af selvforvaltning opnåes. Lærere, teknisk-administrativt personale og studerende skal i fællesskab træffe beslutningerne vedrørende læreanstaltens økonomi og undervisningspolitik.

Universiteterne skal i deres forskning tage hensyn til både den anvendte forskning og grundforskningen. Universiteternes forskning skal i størst mulig udstrækning koordineres med industriens forsøgsforskning. Samarbejde mellem universiteterne og industrien skal udbygges hvor det er muligt. For at sikre den danske forskning, bør der afsættes flere økonomiske midler til forskning indenfor alle videnskabelige områder. For at sikre fremtidens forskning skal forskeruddannelserne (Ph.D.) udbygges, således at flere yngre akademikere kan komme ind på disse. For at gøre de videregående uddannelser mere alsidige bør man arbejde på tværs af snævre faggrænser.

De meget store frafaldsprocenter på de videregående uddannelser skal mindskes. Dette kan f.eks. ske gennem en udbyggelse af studievejledningen. Der skal være lettere adgang til at forlænge studierne uden tab af retten til SU.

KDU vil arbejde for, at:
* Det gøres attraktivt at oprette praktikpladser, gennem en fælles finansieringspulje, der finansieres af arbejdsgivere og A-kasser.
* Kvote 1-ansøgere skal optages på et samlet karaktergennemsnit, samt på et gennemsnit af karaktererne fra de fag, som har relevans for den pågældende uddannelse.
* Kvote 2-ansøgeres erhverserfaring kun tages i betragtning, hvis den er relevant for den pågældende uddannelse.
* Alle egnede ansøgere sikres studiepladser senest 3 år efter de har søgt om optagelse.
* Optagelse skal ske til kandidatuddannelsen, men med mulighed for at stoppe efter 3 år med titlen "bachelor".
* Stopprøver efter det første år kun bruges til at sikre de studerendes studieaktivitet og ikke bruges til frasortering. Det betyder, at niveauet ikke må ligge over kravene til beståelse i de underviste fag.
* Alle uddannelser indeholder undervisning i etik og filosofi, både generelt og i relation til faget.

4.7 SU

Udeboende skal have udbetalt penge svarende til dagpengesats. Hjemmeboende skal have penge svarende til børnepenge. Ved indførelse af borgerydelse erstatter denne SU'en, idet retten til statslån dog bevares. Statslån bør være lavtforrentede i både studie- og tilbagebetalingsperioden. Det skal være muligt at indløse statslån så snart man ønsker det, med fuld økonomisk gevinst. Studerende må sikres samme mulighed for skattefradrag for transport, faglige kontingenter og nødvendige bogudgifter som lønmodtagere, så længe disse fradrag ikke er afskaffet.

Til unge forsørgere på SU bør der gives en ydelse svarende til størrelsen af kontanthjælpsydelsen Desuden bør der være mulighed for, at studerende med børn kan forlænge deres studie med op til 2 år, uden at miste retten til økonomisk hjælp.

4.8 Studiemiljø

Stadig flere elever og studerende lider af fysiske skavanker så som daglig hovedpine, ondt i ryggen og astma som følge af et stadig dårligere indeklima i skolerne og på uddannelsesinstitutionerne.

Dette er ikke acceptabelt, derfor vil KDU arbejde for en skole- og studiemiljølov, der sikrer den enkeltes rettigheder i lighed med arbejdsmiljølovens sikring af folk på arbejdsmarkedet.

I lighed med at det fysiske miljø skal forbedres, skal også det psykiske miljø på skoler og uddannelsesinstitutioner sikres. Stadig flere studerende får psykiske lidelser i form af depressioner som følge af eksamenspres. Derfor skal antallet af psykologer og studiepræster, der er tilknyttet uddannelsesinstitutionerne, opgraderes, således, at den enkelte studerende inden for en rimelig tidshorisont kan få adgang til kvalificeret personlig rådgivning.

5 Beskæftigelse

Beskæftigelsespolitikken må have som mål at sikre den enkelte størst mulig grad af livskvalitet. Mennesker har vidt forskellig evner, behov og ønsker når det gælder beskæftigelse. Målet er, at samfundet indrettes således at den enkelte borger har mulighed for at vælge sin egen beskæftigelse, lønnet eller ulønnet, på eller udenfor det traditionelle arbejdsmarked. Først da sikres størst mulig grad af livskvalitet for den enkelte og først da har den enkelte mulighed for fuldt ud at bidrage til opretholdelse af samfundsfællesskabet.

5.1 Et nyt arbejdsbegreb

I samfundet og i udviklingen op gennem barndom, skole og uddannelse, ses lønarbejde som hovedelementet i tilværelsen. I kraft af arbejdet skabes folks identitet, man føler sig behøvet, er med i opretholdelsen af samfundet og man kan tage vare på sig selv. Men disse egenskaber kan i lige så høj grad forbindes med ulønnet beskæftigelse og fritidsaktiviteter.

Arbejds- og fritidsbegrebet bør ændres, så de ikke længere er skarpt adskilte. Arbejde må forstås i en bred betydning, idet samfundsnyttigt ulønnet arbejde må ses som lige så værdifuldt som traditionelt lønarbejde. Ulønnet beskæftigelse må ikke diskrimineres ved indretningen af samfundet.

KDU ser indførelse af borgerydelse som et langsigtet mål. Dette nye syn på arbejde samt en erkendelse af, at fuld beskæftigelse i traditionel forstand er et urealistisk mål, er nødvendige skridt, hvis det skal lykkes at indrette samfundet til fælles bedste under de givne forhold. Der er brug for nytænkning, optimisme og handlekraft. Målet må være meningsfyldt beskæftigelse til alle.

5.2 En fornybar ressource

Viden er Danmarks vigtigste ressource. Vores kultur og uddannelsessystem danner grundlaget for initiativrige, kreative og dygtige mennesker, der alle kan bidrage til en bæredygtig udvikling, hvis de får chancen.

Men arbejdskraften er i dag skatteobjekt nummer ét. Det betyder, at mange menneskers arbejdskraft bliver så dyr, at ingen arbejdsgiver har råd til at betale den. For at skabe et reelt valg mellem lønnet beskæftigelse, orlov eller en borgerydelse er en social og økologisk skattereform bydende nødvendig (se handlingsprogram 3, kap. 9). Beskatningen af arbejdskraft må erstattes af skat på ressourceforbrug og ødelæggelsen af miljøet.

KDU vil arbejde for, at:
* En dagpengereform, der fordeler finansieringen af dagpengene mere ligeligt mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og stat.
* Medlemsskab af A-kasse gøres obligatorisk for alle med lønarbejde, så også folk med ßikre" jobs bidrager.
* Eksklusivaftaler forbydes, ligesom ingen lønmodtager må tvinges til medlemsskab af en bestemt arbejdsløshedskasse.
* Faggrænserne opløses og at ingen via dagpengesystemet hindres i at tage arbejde på et andet fagområde.

5.3 Borgerydelse og reform

Det nuværende system af overførselsindkomster er forældet og kendetegnet ved uigennemskuelighed, administrationsbesvær og spekulation. Samtidig virker det i høj grad hæmmende på den enkeltes mulighed for ulønnet beskæftigelse.
Der er brug for en grundlæggende reform, der løser disse problemer. Målsætningen er, at alle skal være sikret et eksistensminimum uanset tilknytning til det lønnede arbejdsmarked. Det giver en reel mulighed for at vælge fuldtids ulønnede aktiviteter som foreningsarbejde, musik, kunst, kultur, miljøarbejde, pasning af egne børn, rejse, højskole og uddannelse

KDU vil arbejde for en reform af alle ydelser, der indebærer at:
* Skellet mellem socialpolitik og beskæftigelsespolitik fjernes i ydelsessystemet.
* Alle uden lønarbejde, herunder de studerende modtager en borgerydelse på størrelse med SU.
* Studerende bevarer muligheden for billige studielån.
* Alle der står til rådighed for det lønnede arbejdsmarked, er på barsel eller holder orlov samt de nuværende pensionistgrupper modtager borgerydelse samt en tillægsydelse. Den samlede ydelse skal svare til den nuværende kontanthjælp.
* Statens bidrag til dagpengene er borger- og tillægsydelsen. Det er så op til lønmodtagere og arbejdsgivere at supplere op til den aftalte dagpengesats. Evt. besparelser for staten føres tilbage via skattelettelser.
* Borger- og tillægsydelsen suppleres for grupper med særlige behov.
* Invalide- og folkepensionister via af staten og efterlønsmodtagere via dagpengesystemet.
* Børnefamilier sikres generelt gennem en skattefri børneydelse, uafhængig af indtægt.
* Ydelserne skal være af en sådan størrelse, at diverse specialydelser til bolig eller varme overflødiggøres.
* Ydelserne er skattepligtige.
* Det skal være muligt at supplere ydelserne med egen indtægt. Ved indtægt ud over visse grænser aftrappes ydelserne.

5.4 Fleksibilitet og fordeling

Stress og overarbejde karakteriserer det nuværende arbejdsmarked. I fremtiden må fleksibilitet og fordeling være nøgleordene. Det skal være muligt for den enkelte at fravælge fuldtidsarbejde i perioder af livet og for at planlægge sin arbejdsdag, så trivslen i familien og for den enkelte øges. Vi skal give hinanden mulighed for at deles om arbejdet, så en opdeling af samfundet undgås. Midlerne er flextid, mulighed for nedsat arbejdstid, begrænsning af overarbejde og omfattende rotations- og orlovsordninger.


KDU vil arbejde for, at:
* Alle lønmodtagere får mulighed for at vælge nedsat arbejdstid.
* De nuværende grænser for overarbejde fortsat må gælde, af hensyn til arbejdssikkerhed og familieliv.
* Flextid indføres på alle arbejdspladser, hvor det er muligt.
* Arbejdsgiverne tilskyndes til at gennemfører jobrotation med uddannelse som en naturlig del af personalepolitikken.
* Ved ansættelse af en ledig med løntilskud, skal der samtidig gives et rotationstilskud, som kun skal kunne bruges som tilskud til orlov eller uddannelse for medarbejderne.
* Lønmodtagere sikres betalt frihed til efteruddannelse.
* Forældre gives ret til nedsat arbejdstid med kompensation (se kapitel 1).
* Forældre til børn under 8 år sikres mulighed for forældreorlov i et år pr. barn pr. forældre med dagpenge som kompensation.
* Alle får mulighed for at holde sabbatår hvert 7. år på nedsat dagpengesats, og sikres herefter garanti for genansættelse. Sabbatåret skal kunne bruges efter eget valg. Arbejdsgiveren skal ansætte en vikar, og får til dette formål et rotationstilskud.
* Folk, der står udenfor arbejds- og uddannelsesmarkedet efter eget ønske sikres borgerydelse. Ydelsen aftrappes ved eventuelle arbejdsindtægter over en vis grænse.
* Lønmodtagere over 55 år tilbydes delpension som alternativ til efterløn.

5.5 Aktivering

Ufrivillig arbejdsløshed betyder for mange at de mister troen på sig selv. Andre har svært ved at aktivere sig i den øgede fritid. For begge grupper bliver resultatet ofte at de henfalder til passivitet. Disse mennesker må have hjælp til selvhjælp. Aktiveringsindsatsen for arbejdsløse skal både styrke den enkeltes selvtillid og medføre reelle forbedringer af den enkeltes muligheder for beskæftigelse.

Unge ledige er en differentieret gruppe, der har meget forskellige behov, ønsker og evner. Aktiveringstilbuddene skal være tilpasset den enkeltes evner og interesse. Så vidt muligt, skal tilbuddene være en del af det normale uddannelses- og arbejdsmarked. Derved nås den bedste aktivering.

KDU vil arbejde for, at:
* Aktiveringsindsatsen i størst muligt omfang bygger på valgfrihed.
* Aktivering sker ud fra objektive rettigheder, men med mulighed for at fremskynde tilbud ud fra et skøn.
* Der sammen med den ledige udarbejdes en handlingsplan, der kan omfatte kurser, uddannelse, orlov og løntilskudsjob og som i størst mulig grad er tilpasset den enkeltes personlige behov og ønsker.
* Forudsætningen for at modtage tillægsydelse og supplering fra A-kasserne er at man opfylder visse krav.
* Arbejdsløse gives samme ret til orlov som folk med lønarbejde.
* Ledige sikres ret til løntilskud, for at bevare konkurrenceevnen på arbejdsmarkedet. Løntilskuddet udbetales til arbejdsgiveren og gives til alle der har været ledige i mere end et halvt år. Løntilskuddets størrelse skal afhænge af ledighedsperiodens længde.
* Egentlige jobtilbud i højere grad består i uløste samfundsopgaver som miljøarbejde, besøgsordninger og arbejde i frivillige organisationer.
* Folk, hvis arbejdsevne ikke kan honorere mindstelønnen eller et normalt arbejdstempo, sikres beskæftigelse på et älternativt arbejdsmarked".
* Der skal være mulighed for at vælge integrerede arbejdspladser med løntilskud eller arbejde på beskyttede værksteder.
* Virksomhederne bør forpligtes til at integrere handicappede i produktionen.

6 Social tryghed

Den ulige fordeling af arbejdsbyrden, brudte familier og stadig flere der lever alene betyder, at antallet af mennesker, der har behov for personlig støtte eller økonomisk hjælp bliver stadig større. Det stiller store krav til sociallovgivningen, der får stadigt flere arbejdsopgaver.

Grundlaget for socialpolitikken må være tankerne om næstekærlighed og ligeværd. Derfor må det sikres, at alle som har behov for økonomisk og/eller personlig støtte, har mulighed herfor uanset grunden til disse behov. Målsætningen for denne hjælp må være hjælp til selvhjælp. Såvel personlig og økonomisk hjælp må følges af positive krav til den enkelte. Målet er størst mulig selvhjælp, for derigennem at bevare den enkeltes selvstændighed og styrke selvværdet. Det er afgørende, at den enkelte ikke fastlåses i en klientrolle.

Et godt samarbejde mellem stat, amt og kommune skal sikre, at man, uanset bopæl får en ensartet og optimal støtte fra det offentlige. Løsningen af de sociale opgaver bør generelt løses så decentralt som muligt, hvilket er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er vigtigt at hver enkelt modtager at sociale ydelser har en fast sagsbehandler. På denne måde skabes muligheden for at et mere personligt, fortroligt og respektfuldt forhold mellem modtager af sociale ydelser og sagsbehandler, kan opstå. Dette han også betyde at sagsbehandleren i visse tilfælde kommer til modtageren af sociale ydelsers hjem. Herigennem kan nogle af de konsultationer som ellers ville havde foregået på socialkontoret flyttes til et for modtager af sociale ydelser mere trygt miljø. Jævnfør subsidaritetsprincippet.
Den sociale diskrimination ved at modtage sociale ydelser skal nedbrydes. Dette ser KDU bedst gjort var at indføre borgerydelse, således at alle som udgangspunkt har de samme økonomiske grundvilkår.(Se kapitel 5)

KDU vil arbejde for, at:
* Der indføres en ny sociallovgivning, bygget på tankerne omkring borgerydelse (se kapitel 5).
* Alle former for offentlige brochurer og vejledninger m.m skrives i et sprog afpasset efter målgruppen.
* Alle sikres adgang til gratis rådgivning fra socialrådgivere og advokater, uden registrering.
* Privat og frivilligt socialt arbejde støttes og inddrages som samarbejdspartnere, til den offentlige behandling.
* Sagsbehandlingstiden nedbringes.
* Sociallovgivningen bør så vidt muligt bygge på enkle ydelser.
* Individuelle skøn bør begrænses til et minimum.

Samtidig må det også være det sociale systems ansvar at gribe ind, når et barns tarv og velfærd er truet i familien. Børnene har ikke selv valgt deres forældre og de har krav på en opmærksom omverden.

KDU vil arbejde for, at:
* Der ansættes flere medarbejdere i socialsektoren med placering i felten. Eks. SSP-samarbejdet.
* De lokale netværk styrkes gennem mødesteder og familieværksteder i lokalområdet. Målet er, at børn, unge og voksne kan mødes, være fælles om aktiviteter og dele hinandens erfaringer.
* Åben anonym rådgivning og børnetelefoner gøres kendte.
* Kvaliteten af det pædagogiske arbejde i institutioner, puljepasnings- og skolefritidsordninger sikres.

6.1 Fysisk og psykisk handicappede

Fysisk og/eller psykisk handicappede bør så vidt muligt integreres i det øvrige samfund f.eks. på boligområdet, arbejdsmarkedet, på uddannelsesområdet og i fritiden. Der skal dog altid tages hensyn til den enkeltes personlige og fysiske muligheder.

Familier med handicappede børn skal fortsat tilbydes særlige hjælpeforanstaltninger i form af aflastningsfamilie, særlige hjælpemidler samt økonomisk støtte til disse ekstraudgifter.

KDU vil arbejde for, at:
* De fysisk og/eller psykisk handicappede accepteres som ligeværdige borgere og behandles som sådanne.
* De fysisk og/eller psykisk handicappede i størst muligt omfang får medindflydelse og ansvar for egen hverdag, bl.a gennem oprettelse af beboerråd på alle boinstitutioner.
* Ansatte på boinstitutioner i videst muligt omfang inddrager familien og dennes traditioner i den enkelte beboers hverdag.
* Oplysning og vejledning om hjælpeforanstaltninger, til familier med fysisk og/eller psykisk handicappede børn, gøres overskuelig gennem bedre koordinering mellem stat, amt og kommune.
* Alle handicappede får mulighed for at få tildelt personlige hjælpere, hvis det øger den handicappedes mulighed for at integreres i samfundet.
* Der sikres mulighed for at nær familie kan ansættes som plejere for den fysisk/psykiske handikappede, for at sikre trygge og vante rammer for den enkelte person.

6.2 Psykiatriske patienter

De senere års forsøg på at udbygge distriktspsykiatrien og derved minimere brugen af de lukkede afdelinger har betydet, at en stor gruppe psykisk syge er blevet overladt til sig selv og pårørende. Der bør oprettes alternative behandlings- og boinstitutioner for disse mennesker og sikres det nødvendige antal pladser.

6.3 Hjemløse

For borgere som af den ene eller anden årsag ikke har en bolig eller er i stand til at besidde en bolig, skal staten sikre støtte til disses frie valg af boligform, opfulgt af en massiv fælleskoordineret hjælp fra sundhedsvæsen, socialkontorerne på kommunerne, arbejdsformidlinger osv. Som udgangspunkt skal alle hjemløse mødes og hjælpes der hvor de er, således at et tåleligt liv kan opretholdes. Endvidere bør organisationer som udfører diakonalt arbejde blandt hjemløse sikres midler til drift af varmestuer og herberg samt til ansættelse af diakoner og pædagoger, så de hjemløse kan modtage kvalificeret hjælp i alle situationer.

Desuden skal der gøres en yderligere indsats for de psykisk syge hjemløse. Alt for mange føler sig tvunget på gaden fordi de ikke magter at bo under normale forhold. Dette problem må ikke overses. De psykisk syge hjemløse er ikke på gaden fordi de ikke passede ind i vores samfund, men fordi vores samfund ikke kunne tilbyde dem det rum som de netop havde brug for. Derfor må der via herberg og lignende samles op på denne gruppe, således at de bliver samlet op i det nærmiljø som de lever i.

6.4 Pensionister

Gruppen af pensionister i Danmark er støt stigende. Dette skyldes bl.a en stigning i antallet af unge førtidspensionister. Denne gruppe er foruroligende, da man på den måde overlader en stor gruppe mennesker til sig selv.

KDU vil arbejde for, at:
* Det store antal unge førtidspensionister forsøges nedbragt bl.a. ved gennemførelse af et alternativt arbejdsmarked, revalidering og pædagogiske tilbud.
* Muligheden for deltidspension styrkes.
* Et evt. misbrug ikke i sig selv er grund til førtidspension, men opfattes som et problem (sygdom), det er muligt at løse.
* Der i en overgangsperiode ydes fuld lønkompensation ved pludselig opstået 100% invaliditet.

For folkepensionister må gælde at hjælp i hjemmet ligestilles med hjælpen på plejehjem og institutioner. De ældre er en ressource der bør værdsættes. Rammerne skal være sådan, at ældre har mulighed for at godt, trygt og indholdsrigt liv, uanset deres alder. Et nøgleord i ældrepolitikken må være fleksibilitet. Ældre må selv have mulighed for at udnytte deres ressourcer efter eget ønske. De ældres ønsker skal tilgodeses bl.a:
* Når de ønsker at være i et fællesskab, i et ældrecenter eller på plejehjem.
* Når de fortsat ønsker tilknytning til arbejdsmarkedet.
* Når de som plejekrævende ønsker at blive i eget hjem.

KDU vil arbejde for, at:
* Muligheden for en glidende overgang fra arbejdsmarkedet til pensionisttilværelsen, under rimelige økonomiske forhold, sikres.
* Boligformer, hvor styrkelse af fællesskab mellem ældre eller mellem generationer skal muliggøres praktisk og økonomisk.
* Alle pensionister får tilbudt gratis hjemmehjælp, til de praktiske opgaver de ikke kan klare selv.
* Pensionister sikres mulighed for at flytte frit, både i og mellem kommunerne.
* Ældrecentre brugerstyres.
* Plejehjemsbeboere bl.a. gennem beboerråd, sikres størst mulig indflydelse på egen hverdag.
* Der skal kunne ydes plejeløn, hvis en ældre flytter ind hos sin familie.
* Senil demente kræver særlig omsorg. Der bør satses på skærmede enheder, der giver den største tryghed.

7 Ligestilling

Alle har samme menneskeværd uanset race, køn, seksualitet, alder, evner, kultur eller religion. Ligestilling er et menneskerettighedsspørgsmål og mere end individuelle interesser. Det drejer sig i lige så høj grad om i hvilken retning vi ønsker samfundsudviklingen. Diskrimination bygger ofte på ureflekterede fordomme og manglende kendskab. Andre gange er det ikke hensigten at diskriminere, men en manglende bevidsthed om lige rettigheder for alle ud fra fastlåste vaner og traditioner.
Ligestilling drejer sig grundlæggende om at give de samme rettigheder, muligheder og pligter i samfundet. Det gælder i arbejdslivet, politik og ansvaret for hjem og familie.

7.1 Ligestilling mellem kønnene

Indsatsen for bedre ligestilling skal ske i respekt for familiens autonomi og det enkelte menneskes ret til at bestemme over sit eget liv. På trods af at den kønslige ligestilling har været på den politiske dagsorden i mange år er der stadig en markant lønforskel på det samme arbejde udført af kvinder og mænd. Dette hænger bl.a. sammen med, at mandsdominerede jobs traditionelt har et højere lønniveau end kvindedominerede jobs. Med familielivet på den arbejdspolitiske dagsorden er det blevet mere aktuelt, at sikre en mere ligelig fordeling af udgifterne til barsel og børneomsorg mellem arbejdsgiverne. Ved indførelse af en barselsfond skal alle private og offentlige arbejdsgivere forpligtes til at indbetale midler til en central barselsfond.

KDU vil arbejde for:
* At CEDAW-konventionen (FN-konvention om ligestilling) bliver inkorporeret i dansk lovgivning
* At positiv forskelsbehandling med fordel kan anvendes. Det vil medføre, at hvis en kvinde og en mand er lige kvalificerede til en stilling, skal det køn vælges, som er dårligst repræsenteret på den pågældende arbejdsplads
* At der stadig skal arbejdes for indførelse af ligeløn for kvinder og mænd for samme arbejde eller for arbejde, der kan tillægges samme værdi
* At man får fuld løn under barsel. Dette sikrer at mænd tilskyndes til at benytte barselsorloven i højere grad.
* At kommuner og amter samt private virksomheder skal forpligtes til at oprette hver deres barselsfonde. Private arbejdsgivere skal forpligtes til at indbetale midler til en central barselsfond.
* At det ikke må kunne betale sig for arbejdsgivere at fyre en lønmodtager i forbindelse med barselsorlov.
* At der gennemføres midlertidige særforanstaltninger, der i en periode skal give kvinder bedre muligheder for at fremskynde ligestilling på lederstillinger mellem mænd og kvinder. Når formålet med særforanstaltningerne er opnået, skal foranstaltningerne ophæves.
* At Videnscenter for Ligestilling genoprettes

7.2 Vold, pornografi og prostitution

Kvinder er særligt udsatte for seksualiseret eller kønsspecifik vold, hvad enten det er incest, voldtægt eller andre seksuelle overgreb. Pornografi er ikke længere blevet et tilvalg, men et er et fravalg i det offentlige rum. Der bør i højere grad fokuseres på den måde, som pornografi påvirker menneskers opfattelse af sex, samvær og kønsroller. Handel med kvinder er en af de mest nedværdigende overtrædelser af kvinders menneskerettigheder, der findes. Ligeledes er vold en alvorlig krænkelse af menneskeværdet.

KDU vil arbejde for:
* At pornografi bliver et tilvalg og at det offentlige rum bliver pornofrit.
* At seksualundervisningen forbedres, så børn får en bedre forståelse for og opfattelse af sex, samvær og kønsroller.
* At det skal være strafbart at købe seksuelle ydelser og at dette forbud bør følges op af en effektiv, social indsats overfor de prostituerede. Denne indsats skal indebære beskyttelsesophold, rehabilitering og evt. læge- og psykologhjælp.
* At styrke og udvide den internationale indsats mod kvindehandel.
* At styrke bekæmpelsen af den organiserede kriminalitet, herunder etablering af regionale indsatscentre til bekæmpelse af blandt andet menneskehandel.
* At øge støtten til repatriering af prostituerede med udenlandsk baggrund, der ønsker at vende tilbage til hjemlandet.
* At nævnet for etnisk ligestilling genoprettes.
* At det skal være muligt at bortvise en person, der udgør en alvorlig og vedvarende trussel mod andre, fra hans eller hendes bolig og forbyde personen at vende tilbage. Samtidig skal begge parter tilbydes rådgivning og behandling, så længe det er nødvendigt.
* At der skal arbejdes for flere pladser på krisecentre - både for kvinder og mænd.

7.3 Etnisk ligestilling

Ved etnisk ligestilling forstås, at der ikke må ske forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse. Alle, uanset oprindelse og kulturel baggrund, skal have de samme muligheder for at deltage i samfundslivet. Kvinder og mænd fra etniske minoriteter skal have muligheder for selv at bestemme, hvad de vil uddanne sig til, hvor de vil bo og hvem de vil giftes med. Tvangsægteskaber er et overgreb mod det enkelte menneskes ret til at vælge sin egen ægtefælle. De fleste ofre for tvangsægteskaber er mellem 17 og 20 år, og tvangsægteskaber overgår både kvinder og mænd, men konsekvenserne er ofte mere vidtgående for kvinderne. Etnisk minoriteter skal have mulighed for at indgå i arbejdslivet på lige fod med andre borgere og dermed kunne anvende deres viden, erfaringer og kvalifikationer.

KDU vil arbejde for:
* At det sikres, at familiesammenførte kvinder ikke bliver tvunget til at blive hos voldelige ægtemænd af frygt for at blive udvist, hvis parret bliver skilt inden 7 år.
* At der er behov for oversættelse af diverse skriftlige materialer om vold mod kvinder og om krisecentre til udvalgte minoritetssprog at det er nødvendigt at rette blikket mod de etniske minoriteters mænd og nærmere undersøge årsagerne til, at volden opstår.
* At det er vigtigt med en målrettet indsats på uddannelsesområdet overfor unge kvinder med minoritetsbaggrund.
* At det er nødvendigt med forebyggelse ved formidling af viden om praksis ved ægteskabsindgåelse i Danmark og forbud mod at anvende tvang ved indgåelse af ægteskab.
* At problemer omkring etnisk ligestilling på arbejdspladsen skal bevidstliggøres vha. kampagner og debat.

8 Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Til en effektiv opbyggelse af folkesundheden hører ikke bare en effektiv behandling, men også en effektiv indsats for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Der skal både fokuseres på hvad, der gør syge folk raske, men ikke mindst hvad der holder mennesker raske.
Sundhedsfremme og forebyggelsesopgaven bliver ikke løst godt nok idag. Et øget antal bliver overvægtige, tobaksrygning koster mange danskere livet og en stor del af befolkningen er fysisk inaktive. Derfor er der brug for sundhedscentre i lokalområderne, som kan sætte øget fokus på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, og hermed bremse væksten i folke- og livsstilssygdomme samt forbedre livskvaliteten hos mange danskere. På sigt vil der desuden kunne opnås besparelser i sundhedsvæsenet.

Derfor vil KDU arbejde for:
* Forbud mod rygning i det offentlige rum.
* Rygeforbud på restaurationer, barer og caféer.
* Oprettelse af lokale sundhedscentre, hvortil forskellige sundhedsproffesioner er tilknyttede. Sundhedscentrene skal bla. kunne rådgive om en sund livsstil.
* En seksualundervisning i skolen, der gennem oplysning skal forebygge spredning af kønssygdomme.
* Oplysning om fedme.
* Tilbud til børn og unge der er i risiko for overvægt.
* En sundhedsstrategi i skolerne, der har til formål at motivere til øget fysisk aktivitet og kostoplysning.

8.1 Brugerbetaling

KDU arbejder ud fra et princip om, at et effektivt sundhedsvæsen er en samfundsopgave, og at finansieringen af dette skal ske solidarisk gennem skatten. Dette princip er allerede i dag et vigtigt grundlag for det danske sundhedsvæsen, men på en række vigtige områder er der brugerbetaling, og dette medfører både store menneskelige omkostninger, unødig økonomisk belastning af de mest indkomstsvage grupper i samfundet og en forringet folkesundhed. KDU finder at dental behandling skal ligestilles med resten af sundhedsvæsenet, således alle ikke-kosmetiske indgreb finansieres over skatten. Således undgår man også, at borgere med lav indkomst får forringet deres tænder væsentligt, fordi de ikke kan afse penge til tandlægeregninger. Også for medicinbrugere som f.eks. gigt-ramte og diabetikere er der tale om en relativt stor udgiftspost, som ikke kan udskydes. Behandling af psykiske lidelser er endnu ringere stillet, idet der ofte skal en indlæggelse til, før der kan forventes økonom
isk hjælp fra det offentlige. Brugerbetaling på disse behandlinger giver en social slagside, og de står i skarp kontrast til et ønske om, at ingen skal have et forringet helbred som følge af økonomisk råderum.

KDU foreslår derfor:
* Fuld dækning af den billigste tilskudsberrettigede medicin.
* Fuld dækning af tandlægeregninger til ikke-kosmetiske indgreb.
* Kraftig lempelse af kravene for støtte til psykologbehandling.

8.2 Behandling

Behandlingen i sundhedsvæsenet har til formål at sikre en så hurtig og smertefri behandling som muligt af sygdomme og traumer. Det er et vigtigt princip for KDU, at psykiske og fysiske lidelser sidestilles. Det er væsentligt for en succesfuld behandling af en lang række sygdomme, at de opdages hurtigt, så en behandling kan påbegyndes tidligt i sygdomsforløbet, hvorved risikoen for varige men formindskes væsentligt. I forbindelse med ulykker er det ligeledes væsentligt, at kvalificeret personale er hurtigt på ulykkesstedet. Grundet disse betragtninger, vil KDU arbejde for:
* At der ved enhver indlæggelse skal tilknyttes en kontaktperson under og efter indlæggelsen.
* At lægeambulancerne indføres over hele landet, så tilskadekomne kommer under lægebehandling hurtigst muligt. Dette vil være med til at redde flere liv og sørge for en bedre behandling allerede på ulykkesstedet, dette i højere grad med specielt uddannet personel.
* At lægevagterne bibeholdes, sådan at folk med sygdomme kan få en hurtig og effektiv behandling uden at tage ressourcer fra skadestuerne.
* At den psykiske behandling bliver underlagt den offentlige sygesikring, så alle har mulighed for at få psykologhjælp, hvis der er behov for det.
* At ordningerne med motion på recept gøres permanente.
* At der ikke bliver skåret i støtten til afvænningsprogrammer for misbrugere og at der bliver ført opsyn med at de tilbud der er, er fyldestgørende og relevante sådan, at den bedst mulige behandling bruges. Behandlingsgaranti for alkoholikere, narkomaner, ludomaner.
* At støtte oprettelsen af patientskoler, som kan tilbyde undervisning, rådgivning og støtte til patienter med en bestemt diagnose, for at styrke patienternes egen rolle i forhold til håndtering og behandling af sygdom.

8.3 Sygehusvæsenet

Det danske sygehusvæsen skal tilbyde en hurtig og effektiv behandling af patienterne og et sygehusvæsen, hvor ressourcerne ikke bliver tabt i meningsløst bureaukrati. Det er vigtigt, at mindre skader og sygdomme kan behandles uden at tage ressourcerne fra skadestuer og hospitaler. Det er nødvendigt at samle viden indenfor tunge sundhedsmæssige områder på specialiserede enheder. Dette kan med fordel finde sted på de store universitetshospitaler, hvor ekspertisen findes. Samtidig kan de små sygehuse stadig bruges til de mere generelle opgaver som for eksempel akut traumebehandling. Det er således vigtigt, at der fortsat er skadestuer i relativ nærhed af den enkelte borger.

KDU vil derfor arbejde for:
* At ventelisterne bliver kortere. Om nødvendigt ved brug af privathospitaler.
* At administrationen af hospitalerne i højere grad overdrages til økonomer, sådan at lægerne i højere grad kan arbejde med behandling.
* Specialisering inden for de tunge medicinske områder.
* Frit sygehusvalg som værktøj til afskaffelse af ventelister.
* At privathospitaler kan anvendes til sikring af behandlingsgaranti. Disse skal dog ikke være omfattet af frit sygehusvalg.
* At lokale sygehuse anvendes til akut og ambulant behandling.
* At der oprettes flere pladser på lægestudiet, så lægemangel på længere sigt kan undgås.

8.4 Uddannelse

Det er vigtigt med en god uddannelse på alle niveauer indenfor sundhedssektoren. Det er vigtigt, at fremme forskningen på sundhedsområdet så sygdomme kureres hurtigt og effektivt.

KDU vil derfor arbejde for at:
* Obligatorisk førstehjælp indføres i folkeskolen. Kurset genopfriskes på ungdoms- og erhvervsuddannelserne.
* Støtten til forskning på sundhedsområdet øges, så vi kan få en bedre og mere effektiv behandling på alle områder

8.5 Etik

Et vigtigt aspekt i en menneskeværdig sundhedspolitik er den etik, der ligger bag behandlingerne. I visse situationer kan det være let at fokusere så meget på den enkelte patients problem, at det helt overskygger de etiske problemstillinger, der måtte være ved en eventuel løsning. Derfor er det væsentligt, at der fra politisk side opstilles spilleregler for, hvad der skal være tilladt i forhold til mennesker i behandlingssystemet.
Menneskelivet er i denne sammenhæng det vigtigste at beskytte. Derfor giver KDU en nedbringelse af aborttallet højeste prioritet. Dette ønsker vi at gøre gennem øget rådgivning og tilstrækkelig oplysning og ved at sikre økonomisk støtte til økonomisk trængte forældre.
Ydermere er KDU imod aktiv dødshjælp. Ved behandling af døende patienter skal det sikres, at ingen udsættes for unødige smerter. Er der risiko for, at en effektiv smertebehandling kan forkorte en patients liv, skal dette tillades, hvis det sker i overensstemmelse med patientens og dennes pårørendes ønsker. Ydermere skal der være mulighed for at tilbringe sin sidste tid på et hospice. KDU vil ikke acceptere ventelister her.
KDU er tilhænger af hjernedødskriteriet. Er hjernen først død, er der ikke nogen mulighed for, at personen kan vågne op. Af hensyn til muligheden for anvendelse af organerne til transplantation, kan det være nødvendigt at fjerne disse, før hjertet går i stå. Er en patient tilmeldt donorregisteret, er dennes beslutning den gældende, men hvis ikke patienten har tilmeldt sig donorregisteret, skal nærmeste pårørende give tilladelse, før organer fjernes.
Kunstig befrugtning er en mulighed, der samtidig giver anledning til en del bekymringer. For det første befrugtes ofte flere æg, end der bruges, og for det andet åbner det op for muligheden for genetisk manipulation og kloning. Kunstig befrugtning bør reguleres, så det ikke sker unødigt. KDU modsætter sig enhver tanke om kloning af mennesker og genetisk manipulation med befrugtede æg. Adoption skal desuden ligestilles økonomisk med kunstig befrugtning.
Ingen ansatte i sundhedsvæsenet må tvinges til at udføre en behandling, der strider mod dennes samvittighed. Dette gælder såvel i forhold til abort som hjernedødskriteriet.
Medicinsk forskning medfører store etiske problemstillinger, da en ny behandling potentielt kan redde menneskers liv. Men for KDU er det væsentligt, at et menneskeliv aldrig må bruges som middel til noget andet mål. Det medfører blandt andet, at KDU modsætter sig anvendelse af fosteranlæg til forskning og for den sags skyld genetisk udvælgelse af befrugtede æg til sygdomsbehandling. Forskning i stamceller spås et stort potentiale for fremtidens sygdomsbehandling, men KDU modsætter sig, at befrugtede æg anvendes til at udvikle stamceller. I stedet foreslår vi, at navlestrengsblod, der indeholder stamceller, indsamles ved fødsler og opbevares i en stamcellebank sammen med oplysninger om personnummer og dna-profil. Bidrag til denne stamcellebank skal ske i overensstemmelse med barnets forældres tilsagn.

KDU foreslår:
* At hospiceplads sikres til alle døende.
* Universel samvittighedsfrihed for læger indenfor lægeløftets rammer.
* Stamcellebank til hjælp i forskning og sygdomsbehandling.
* At der skal tages stilling til organdonation ved lægeskift.

9 Fritid

I samfundet beror folkestyrets og demokratiets overlevelse på borgernes engagement i udviklingen på alle samfundets niveauer. Dette gælder i såvel arbejdsliv som fritidsliv. Det er vigtigt at opdrage borgerne til demokrati og til en aktiv tilværelse i civilsamfundet. Det er vigtigt at der dannes fællesskaber. De er grobund for en sund mellemmenneskelig tryghed, fri af økonomiske interesser eller systemtænkning. Som følge af bl.a. nedsat arbejdstid, tidligere pension og den høje ledighed har danskerne i dag langt mere fritid end tidligere. Men der er stor forskel på fritidsvaner.

De, der har lønarbejde benytter fritidstilbuddene i langt højere grad end de uden job. Samtidig konkurrerer TV og den kommercielle underholdningsindustri om folks fritid og pengepung, mens frivillige organisationer kæmper for at skaffe ledere og midler. Men fritidens indhold skal skabes af mennesker selv og ikke af det offentlige. Borgerne skal tage initiativer og forvalte deres fritid, så fritiden føles meningsfyldt. Og alle må have mulighed for såvel kulturel som fysisk aktivitet i lokalmiljøet.

Ved indførelse af borgerydelse, vil arbejde og fritid i højere grad kunne forenes, så et mere sammenhængende liv kan opnås.

KDU vil arbejde for, at:
* Folkeoplysningsloven bevares. Folkeoplysningsmidlerne bør fortsat administreres i kommunerne.
* Politiske og religiøse organisationer ikke diskrimineres i fordelingen af folkeoplysningsmidler.
* Fritidstilbuddene placeres i nærmiljøet.
* Det lokale initiativ og engagement styrkes, så lokalt kulturliv bevares.
* De frivillige organisationer styrkes, så de får bedre muligheder i konkurrencen med de kommercielle fritidstilbud.
* Miljøet værnes, så der samtidig sikres udnyttelse af grønne områder, strande, skove og naturparker.
* Samfundet stiller fritidsanlæg til rådighed, f.eks. lokaler, sportsanlæg, medborgerhuse og skoler.
* Deltagermedbestemmelsen styrkes, så offentlige fritidstilbud i videst mulig omfang tilbydes i overensstemmelse med borgernes interesser, herunder også mindretalsinteresser.
* Fritidstilbud, der opfordrer til samvær på tværs af generationer, kulturer og nationaliteter, skal have en særlig prioritering.
* Kommunen sørger for en samlet præsentation - en fritidsvejviser af alle fritidstilbud i kommunen.
* Fritidsbeskæftigelse, der inddrager et aktivt engagement i humanitære organisationer opprioriteres.