Indhold
1 Internationalt samarbejde
1.1 Det Europæiske Fællesskab
1.2 Folkenes Fællesskab
1.3 Det nordiske fællesskab
2 Ny økonomisk verdensorden
2.1 Eftergivelse af ulandenes gæld
2.2 En retfærdig verdenshandel
2.3 Ny ressourcefordeling mellem Nord og Syd
3 Udviklingspolitik
3.1 Fattigdomsorientering i bistanden
3.2 Bilateral og multilateral bistand
3.3 Øremærkningen af bistanden
3.4 Demokratikrav i bistanden
3.5 Børn og Unge i bistanden
3.6 2015 målene
3.7 Partnerskab 2000
4 Forsvar og sikkerhed
1 Internationalt samarbejde
1.1 Det Europæiske Fællesskab
Europa er efter murens fald blevet mere åbent. Denne udvikling giver os muligheder for intensiveret samarbejde omkring f.eks. sociale og miljømæssige problemer, som ikke før var muligt. Samtidig har skiftet fra et to-delt Europa til et fragmenteret Europa med en række nye frie og selvstændige stater betydet nye sikkerhedsmæssige problemstillinger. Disse nye udfordringer kræver, at alle europæiske lande og folkeslag samles om at løse disse store opgaver i fællesskab, skabe øget kontakt mellem hinanden og udveksle tanker og visioner for fremtiden.
De europæiske folk deler en fælles historie på godt og ondt. Som unge kristendemokrater er vi optaget af Europas fremtid og ønsker at præge den aktivt. Vores vision for Europa er en åben og demokratisk føderation. Unionen skal være åben for alle interesserede demokratiske europæiske stater. Spillereglerne for samarbejdet i EU skal nedskrives i en forfatning, som skal skabe et overskueligt og skridsikkert grundlag for det europæiske samarbejde.
KDUs overordnede målsætninger for den Europæiske Union er:
* EU må bidrage til at skabe fred og stabilitet i hele Europa
* EU må være banebryder for en mere retfærdig verdensorden
* EU må gå foran i bestræbelserne på at skabe en økologisk bæredygtig udvikling
* EU skal være med til at holde styr på markedskræfterne, så de negative følger af et liberaliseret marked undgås. Unionen skal bygge på en social og økologisk markedsøkonomi.
* EU skal med udgangspunkt i nærhedsprincippet tilstræbe størst mulig folkelig deltagelse i den politiske beslutningsproces.
1.1.1 Det dobbelte statsborgerskab
Enhver, der er statsborger i en medlemsstat, er automatisk borger i Unionen. Enhver borger har fri bevægelighed i hele Unionen og har valgret til valg til Europaparlamentet i det medlemsland, hvor personen har bopæl. Desuden har alle EU-borgere ret til at modtage hjælp fra ethvert EU-lands ambassade udenfor Unionen.
1.1.2 Afgrænsning
Der skal være en klar afgrænsning af, hvilke opgaver Unionen kan påtage sig. EU-samarbejdet skal derfor baseres på en klar tolkning af nærhedsprincippet. Til det formål må der i grundlaget for samarbejdet defineres en liste over EUs kompetenceområder. Denne kompetencefordeling skal klart skitsere på hvilke områder Unionen har enekompetence, hvor medlemslandene har enekompetence og hvor komepetencen er delt mellem medlemslandene og Unionen. Ved fælleskompetencen ligger kompetencen som udgangspunkt hos medlemslandene. For at sikre en retssikkerhed for den enkelte borger i den Europæiske Union skal de grundlæggende frihedsrettigheder samt principperne om legitimitet, subsidiaritet og proportionalitet traktatfæstes i EUs kommende forfatning, så de har retslig gyldighed.
1.1.3 Offentlighed
Åbenhed og offentlighed skal være den generelle regel for alle forhold vedrørende Unionen og dens institutioner. Alle retsakter og nye lovforslag skal være tilgængelige for offentligheden. Der skal være offentlig adgang til forhandlingerne i Europa-parlamentet og Ministerrådet.
1.1.4 En føderal struktur
Istedet for de nuværende komplicerede procedurer i EUs beslutningsproces må der skabes et demokratisk to-kammersystem, hvor de nationale og politiske interesser afbalancerer og supplerer hinanden. Den lovgivende magt skal deles mellem Europaparlamentets direkte valgte medlemmer og et Landenes Kammer bestående af landenes ministre. Således skal alle Unionens love vedtages af begge kamre. Mens parlamentet skal være propertio-nalt sammensat indføres princippet: Et land - en stemme i Landenes Kammer (svarende til det nuværende Ministerråd). I modsætning til idag skal både Europaparlamentet, kommisionen og Landenes Kammer have initiativret til at fremsætte forslag.
1.1.5 Unionens udøvende myndighed
Unionen skal ledes af en præsident således som forfatningstraktaten foreslår det. Den nuværende kommision bør opsplittes i en politisk Unionsmagistrat bestående af en statsborger fra hvert medlemsland samt et egenligt embedsmandskorps. Unionsmagistraten udpeges for en 5-årig periode og fordeler selv forretningsområderne imellem sig.
Unionens dømmende myndighed Unionens retsvæsen har til opgave at værne om fortolkningen, anvendelsen og overholdelsen af EUs forfatning samt alle dets retsakter. Der kan dog kun optages sager, som ligger under Unionens enekompetence eller under den fælles kompetence. Unionsdomstolene har mulighed for at pålægge medlemsstater og borgere sanktioner, f.eks. i form af bøder, i de tilfælde unions-love ikke overholdes. Principielt bør alle parter, dvs. Unionens institutioner, borgere og medlemslande, have mulighed for at indbringe sager for Unionsdomstolene.
1.1.6 Udenrigspolitik
EU skal handle i fællesskab om fred og sikkerhed. De enkelte medlemslande principielle handlefrihed opretholdes for så vidt aktioner og tilkendegivelser ikke strider mod fællesskabets mål. Målene for EUs handlinger skal være at fremme fred, økonomisk udvikling, demokrati og overholdelse af menneskerettighederne i Europa.
KDU vil arbejde for at:
* EUs lovgivning ved kvalitative forskrifter indenfor bl.a. miljø, social og arbejdsmarkedsområdet samt forbrugerbeskyttelse fastlægges ved minimumslovgivning, der sikrer, at medlemslandene har mulighed for at opretholde et højere niveau
* En juridisk fastlagt miljøgaranti bliver en del af EUs grundlag
* De fattige og mindst udviklede dele af EU støttes og hjælpes økonomisk
* EUs landbrugspolitik effektiviseres og omlægges. Målet er et miljømæssigt bæredygtigt landbrug, hvor man undgår fordrejning af verdensmarkedsprisen og lokal overproduktion.
* EUs fiskeripolitik må tilstræbe en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer og en retfærdig fordeling af fangstkvoterne.
* EU må fastlægge fælles retningslinjer for forskning. Det skal være muligt med skrappere nationale regler. Al forskning, der indebærer forsøg på liv, må baseres på kristen-etiske principper.
1.2 Folkenes Fællesskab
FN skal spille en større rolle i verdenssamfundet for at sikre befolkningen mod statslig undertrykkelse. Det er nødvendigt, at medlemslandene giver FN større autoritet, da det er forudsætningen for et styrket FN. Det gælder i særdeleshed de dominerende lande, som ofte har været bremseklods for FN's sanktions- og udviklingsmuligheder. Den store ulighed i verden, alvorlige etniske og politiske konflikter, internationale miljøproblemer, en global kontrol af våbenproduktion og -eksport samt undertrykkelse af menneskerettighederne er blot nogle af de udfordringer, som verdenssamfundet og FN står overfor.
1.2.1 FN skal reformeres
Siden oprettelsen af FN har der trods væsentlige ændringer i det politiske verdensbillede ikke været gennemgribende reformer. At FN har fået nye opgaver er yderligere et argument for at FN må reformeres.
KDU vil arbejde for at:
* FN-pagten ajourføres, så den i højere grad afspejler, at der ikke må være for stort misforhold mellem økonomisk og politisk ansvar. Pagten bør udvides til også at omfatte et ansvar for det globale miljø og andre beføjelser, der har væsentlig betydning for menneskehedens eksistens- og udviklingsmuligheder.
* Sikkerhedsrådet reformeres, så vetoretten mindskes og med tiden afskaffes. Der skal sidde færrest mulige permanente medlemmer.
* Sikkerhedsrådet må udvides, så der skabes større legitimitet omkring sikkerhedsrådet.
* Fremme regionalisering i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel VIII. OSCE-samarbejdet kan være en inspiration for det regionale samarbejde i Afrika, Asien og på det amerikanske kontinent.
* Den øvre grænse for kontingent til FN nedsættes til 20
* Reglerne om at medlemslande med to års kontingentrestance fratages deres stemmeret håndhæves såvel på generalforsamlingen som i sikkerhedsrådet.
* Medlemslandene må forpligte sig til at yde en støtte, der svarer til deres rolle i verdensøkonomien og deres brug af jordens ressourcer.
* Ulandene må sikres bedre repræsentation i FN's organer, heriblandt en plads i sikkerhedsrådet.
* Generalforsamlingens rolle bør styrkes gennem større deltagelse i formuleringen af FN's målsætninger og strategier.
1.2.2 Freds- og sikkerhedspolitik
Det freds- og sikkerhedspolitiske arbejde må stadig prioriteres højt, men men bør have en præventiv karakter. Formålet må altid være at undgå væbnede konflikter, ved f.eks. anvendelsen af FN-styrker. Der må oprettes et korps af erfarne forhandlere og konfliktløsere, som kan sættes ind i konfliktsituationer. Yderligere bør der indføres en global kontrol med våbenproduktion og våbenhandel. Bestræbelserne på at give den mellemfolkelige domstol bedre sanktionsmuligheder, og der skal laves regler for, at nationer ikke må lave bilaterale aftaler, der forhindrer domstolens arbejde.
KDU vil arbejde for at:
* Gennem et stærkere sikkerhedsråd forstærkes indsatsen overfor overgreb på menneskerettighederne. FN skal ligesom nationalstater kunne indefryse støtte eller yde direkte beskyttelse, hvis menneskerettigheder overtrædes. Når der er tale om grove krænkelser eller folkemord, må FN være parat til at gribe ind med militær magt.
* Sikkerhedsbegrebet udvides til også at omfatte menneskelig sikkerhed, at være konfliktforebyggende og sikre klodens sikkerhed via en global miljøpolitik.
* FN opretter en frivillig militær styrke under generalsekretærens og sikkerhedsrådets kommando, som hurtigt kan sættes ind i kriseramte områder. Til at finansiere denne styrke lægges der en international skat på våbenhandel.
* FN må arbejde for at folkeslag, der i dag lever spredt i flere stater, sikres ét eller flere områder med selvstyre.
1.2.3 Terrorisme
International terrorisme er ikke noget nyt, men den er blevet intensiveret de seneste par år. Det må betragtes som et nødråb fra frustrerede mennesker. Terror tilsidesætter alle demokratiske principper og er helt uacceptabel. En langsigtet indsats er nødvendig både for at bekæmpe og forebygge terrorisme.
KDU vil arbejde for at:
* FN fortsat forsøger at bekæmpe terrorisme. Dog bør det ske ud fra proportionalitetsprincippet.
* Der skrides ind overfor udviklingen af en politisk kultur, der accepterer vold og terror.
* Det langsigtede arbejde med fattigdomsbekæmpelse, udviklingen af den sociale sektor, demokratisering, ligestilling, menneskerettigheder og en bæredygtig økonomisk vækst som afgørende brikker i forebyggelsen af terrorisme prioriteres højt.
1.2.4 Miljø og bæredygtig udvikling
Det er nødvendigt at give FN beføjelser til at gribe ind overfor medlemsstater, der tillader alvorlige krænkelser af de vedtagne konventioner på miljøområdet. For at sikre finansiering af en bæredygtig udvikling på miljøområdet skal der indføres globale miljøafgifter. Med Millennium Development Goals (2015-målsætningen) har man forsøgt at gå nye veje for at bekæmpe problemerne i den fattigste del af verden. EU, som samlet set er den største bidragyder til humanitære FN-hjælpeorganisationer, bør have en ledende rolle i gennemførelsen af disse vigtige mål.
KDU vil arbejde for at:
* FN's miljøprogrammer styrkes. FN skal spille en nøglerolle i omfordelingen af viden og ressourcer som led i den globale miljøindsats.
* Der oprettes en FN-kommision for bæredygtig udvikling.
* FN skal være i stand til at udstationere en ikke-militær udrykningsstyrke, der kan bistå med hjælp og ekspertise ved miljøkatastrofer.
1.3 Det nordiske fællesskab
Det nordiske samarbejde må prioriteres højt på grund af fælles historier og det nære kulturelle slægtskab mellem landene. Som et rådgivende organ har Nordisk Råd været en succes igennem mange år. Samarbejdet kan på ingen måde sammenlignes med det europæiske fællesskab, men de kan supplere hinanden fint.
KDU vil arbejde for at:
* De nordiske EU-lande koordinerer deres synspunkter i EU-debatter i f.eks. det miljø-, kultur-, uddannelse-, social- og ligestillingspolitiske samarbejde.
* Det teknologiske, miljømæssige og trafikale samarbejde bør forbedres under hensyntagen til miljø og natur.
* En uddannelse opnået i et af de nordiske lande også i fremtiden må have samme værdi overalt i Norden.
* Det social- og sundhedsmæssige samarbejde skal udvides og koordineres.
* Forskningsressourcerne skal udnyttes mere effektivt ved et samarbejde på samme etiske grundlag.
* Der skal gives øget støtte til fællesnordiske kulturelle og kunstneriske projekter, især skal ungdomsaktiviteter prioriteres højt.
* Nordisk Råd bør udbygge samarbejdet med de baltiske lande og styrke samarbejdet politisk, kulturelt og på det mellemfolkelige plan.
2 Ny økonomisk verdensorden
Ingen person må på forhånd være dømt til et kort eller usselt liv, blot fordi han eller hun tilfældigvis fødes i et af verdens mange fattige lande. KDU anser det for vores medmenneskelige ansvar, at sikre en mere retfærdig og bæredygtig verden. En verden hvor alle menneskers basale behov dækkes, og hvor kommende generationer garanteres gode livsmuligheder.
I løbet af de sidste 20 år har man oplevet en dobbeltsidet udvikling i ulandene. Mange østasiatiske og sydamerikanske lande har gennemlevet en voldsom økonomisk vækst og har derfor opnået status som mellem- eller højindkomstlande. Dette står i kontrast til situationen i Afrika. I de afrikanske lande udeblev den økonomiske vækst og udviklingen gik derfor i retningen af en øget fattigdom. Dette skyldes at de afrikanske lande ikke i samme grad har fået en større plads på verdensmarkedet. Kontinentet står kun for 1,5% af verdenseksporten, og af de 41 mest gældstyngede lande i verden ligger 33 i Afrika.
Den nuværende verdensorden fastlåser ulandene i en uretfærdig økonomisk afhængighed af ilandene. Nogle ulande bruger op mod halvdelen af udviklingsbistanden til at tilbagebetale lån til de rige lande og Verdensbanken. Det står som et klart paradoks at man i de seneste 20 år har kunnet opleve at pengene vandrede fra Syd til Nord, en uholdbar og urimelig situation. KDU mener derfor, at der er behov for en ny økonomisk verdensorden, hvis klodens fattigste nationer skal have mulighed for at skabe et værdigt rum for deres mange indbyggere.
2.1 Eftergivelse af ulandenes gæld
En lang række ulande står i dag overfor en omfattende gæld til den vestlige verden. Gælden opstod i kølvandet på den første oliekrise, hvor de olieproducerende lande tjente store penge. Disse penge blev placeret i de vestlige landes banker, som var mere end villige til at låne ud til ulandene. Lav rente, høj inflation og tro på at den økonomiske vækst lå lige om hjørnet, førte til, at mange ulande optog lån.
Men væksten udeblev, og efter den anden oliekrise valgte de vestlige lande at føre en meget stram økonomisk politik, som bl.a. betød, at renten af lånene steg, således at ulandene måtte betale mere i ydelse. Siden er de fattige landes gæld vokset med enorm fart. I begyndelsen af 1990'erne udgjorde den så stor en byrde, at mange var ude af stand til blot at betale renterne af gælden. Konsekvensen er at udviklingen i de fattige lande går meget langsomt eller er standset.
Gælden har medført, at ulandenes kreditorer har gennemført strukturtilpasningsprogrammer i landene, dvs. tvunget dem til at skære ned på de offentlige budgetter med store sociale problemer til følge. Specielt nedskæringerne indenfor sundheds- og uddannelsessektoren har haft alvorlige konsekvenser. Fattigdommen er forøget, levestandarden er faldende, uddannelsesniveauet er sænket, befolkningstilvæksten er øget, etc.
Efterhånden er den vestlige verden begyndt at forstå, at der er grænser for gældens størrelse, hvis ulandene skal hjælpes ud af den håbløse situation. Det var dog først på Verdensbankens topmøde i oktober 1996, at der blev taget konkrete tiltag. I alt 617 milliarder kroner skulle eftergives. Indtil 2003 er en tredjedel blevet eftergivet. Men på grund af uenighed om, hvordan denne eftergivelse skal finansieres og usikkerhed om, hvad de opstillede krav konkret betyder, kan der gå år før ulandene bliver berettiget til gældssaneringen. Det vedtagne program, der skal behandle ulandes ansøgninger om gældslettelse, er blevet udsat til 2006.
KDU vil arbejde for at:
* Eftergivelses-processen fremskyndes, så ulandene hurtigt kan frigøres fra den uretfærdige økonomiske afhængighed af ilandene.
* Man får dew vestlige landes regeringer til at presse bankerne for yderligere gældslettelser.
* At tilbagebetalingen af renter og afdrag sker på en sådan måde, at det betalende land så vidt muligt ikke oplever en negativ kurs-konsekvens.
* Ulandene motiveres til at følge gældssaneringen op med tiltag orienteret mod fattigdomsbekæmpelse.
2.2 En retfærdig verdenshandel
Det er vigtigt, at ulandene sikres indflydelse på de nye økonomiske og politiske strukturer i verden. For at opnå en ny økonomisk verdensorden bør man desuden fjerne de handelshindringer, som forringer ulandenes konkurrenceevne på verdensmarkedet. EU, USA, Japan og andre regionale stormagter skal derfor nedbryde deres toldmure og landbrugsstøtten skal fjernes, således at verdenshandlen kommer til at bygge på frihandel. Omkring 2,8 mia. mennesker eller halvdelen af jordens befolkning må klare sig for mindre end 15 kr. om dagen. Til sammenligning får en dansk malkeko 15 kr. om dagen i EU-tilskud.
I dag pålægges langt de fleste forarbejdede varer en told, når de eksporteres fra et uland til et iland, mens de uforarbejdede varer (råvarer), som ikke kan produceres i vesten, næsten fritages for told. Ulandene er således havnet i rollen som råvareproducenter og eksportører, og er derfor uden reel mulighed for at oparbejde en industri.Ulandene er desuden meget sårbare, da deres eksport ofte baseres på en eller få råvarer. Teknologiske fremskridt kan reducere visse råvarers betydning, resultatet er et yderligere svækket uland. Opbygningen af en varieret lokal industri i ulandet er derfor af stor betydning
KDUs mål er at give ulandene fri adgang til vores markeder, både for rå- og forarbejdede varer. Resultatet heraf vil være en øget industrialisering i ulandene, men samtidig en reduktion af ilandenes markedsandele på verdensmarkedet. Selvom frihandlen ikke just plejer vestlige egoistiske interesser, mener vi, at den er nødvendig for at opnå en mere retfærdig økonomisk verdensorden - det er vort globale ansvar. I takt med at WTO udvider markedet til internationale dimensioner, er det tvingende nødvendigt at WTO bliver underlagt en politisk og demokratisk kontrol, for at afbøde markedets negative effekter, det kunne være monopolisering, forurening og socialskævvridning. Dette må ske via FN-systemet. Når den globale frihandel er en realitet skal ulandene have mulighed for at beskytte deres egen produktion ved oprettelse af midlertidige regionale toldunioner, som begrænser importen af varer fra ilandene. Samtidig må ulandene garanteres høje og stabile priser for deres råvarer. Derved vil ulandene få bedre forudsætninger for selvforsyning og indtjeningsmuligheder gennem salg af forarbejdede varer.
KDU vil arbejde for at:
* Toldmure rundt om i verden bliver nedbrudt, så ulande får lettere adgang til verdensmarkedet, og dermed større mulighed for at afsætte deres varer.
* Den indbyrdes handel mellem ulandene udbygges og styrkes.
* Verdenshandelsorganisationen WTOs forhandlinger skal tage udgangspunkt i ulandenes situation, og ikke kun pleje vestlige interesser.
* De multinationale selskaber underkastes regulering og politisk kontrol på EU- og verdensplan. Formålet er at sikre mod konkurrenceforvridning og politisk pression som følge af monopoldannelse.
* Støtte produkter som lever op til kravene for bæredygtig handel (dvs. produkter som sikre at producenterne får en ordenlig løn, samt at produktionen er foregået med mindst mulig miljøbelastning).
* Ulandene gives mulighed for at tilbagekøbe miner og plantager, samt andre naturressourcer og mineralreserver, som blev opkøbt af kolonimagterne i forbindelse med landenes selvstændighed.
2.3 Ny ressourcefordeling mellem Nord og Syd
Det er vigtigt at en ny økonomisk verdensorden, der sigter mod at øge u-landenes materielle levestandard, ikke medfører en øget rovdrift på jordens ressourcer. Målet er en mere retfærdig og ligelig fordeling.
Vestens livsstil er forbundet med et overdrevet materielt forbrug, dette må omlægges. Ilandene befolker omkring en femtedel af verdens samlede befolkning, men har fire femtedele af den samlede indkomst. Desuden står ilandene for 70% af verdens energiforbrug, 75% af verdens metalforbrug og 85% af verdens træforbrug. Den vestlige verden foretager altså et enormt overforbrug af verdens ressourcer. Ønskes en mere retfærdig økonomisk verdensorden, må ressourcerne omfordeles således, at langt flere kommer ulandene til gode. Kloden rummer i dag ressourcer nok til at dække alles behov, selv hvis befolkningstallet stiger til 10 - 12 milliarder. Ilandene er derfor nødt til at reducere forbruget af ressourcer, og samtidig skal ulandene have mulighed for en vækst i forbrug.
Der behøver ikke være nogen uoverensstemmelse mellem økonomisk vækst i ulandene og miljøbeskyttelse. Økonomisk vækst er afgørende for ulandene, fordi den giver fattige samfund flere valgmuligheder. En stor del af ulandenes miljøødelæggelser skyldes i dag fattigdom og begrænsede valgmuligheder. Men arten af vækst og forbrug er vigtig. Selvom befolkningen i ulandene drømmer om et vestligt produktions- og forbrugsmønster er det vigtigt, at begrænse en sådan, idet det vil kræve ti gange så meget fossilt brændsel og omkring 200 gange flere mineraler at genskabe ilandenes mønster i ulandene.
KDU vil arbejde for at:
* Der gøres en aktiv indsats for at ulandene ikke kaster sig over vores forurenende energiformer, men istedet udnytter deres fortrin når det gælder vedvarende energi. Dette skal konkret ske gennem økonomisk støtte til ren teknologi.
* Støtte landbrugsprojekter som baseres på oprindelige eller alternative dyrkningsmetoder, der sikrer den økologiske balance.
* Hensynet til ulandenes miljø må indgå i en fremtidig grøn indkøbspolitik for både den offentlige og private sektor i Danmark.
* Der gøres en aktiv politisk indsats for at reducere den vestlige verdens forbrugsmønster - både nationalt og på EU-plan. Dette kan bl.a. gøres i form af forurenings- og miljøafgifter, samt øget moms på luksusvarer.
3 Udviklingspolitik
Verden er intimt sammenkædet, alle påvirkes vi af beslutninger og handlinger foretaget rundt om i verden. KDU's holdning er, at vi også har et medmenneskeligt ansvar for hinanden. Denne verdensomspændende solidaritet ønsker KDU manifesteret gennem en aktiv hjælp og bistand til ulandene. Ulandene kæmper med en stor mængde problemer, der vokser sig større dag for dag. Fattigdom, miljøødelæggelser og interne uroligheder hører til blandt dagligdagens begivenheder. Ønsker vi at medvirke til at afskaffe ulandenes problemer, er én af vore handlemuligheder at åbne vores markeder for ulandene, en anden mulighed er at yde udviklingsbistand. Gennem udviklingsbistanden rækker vi ud til samarbejde mellem i- og ulande. Her kan der skabes en velfærdsudvikling gennem bistandsprojekter af forskellig art, desuden kan bistandsprojekter medvirke til at fremme menneskerettighederne og demokratiudvikling.
Gennem udviklingsbistanden rækker vi ud til samarbejde mellem i- og ulande. Her kan der skabes en velfærdsudvikling gennem bistandsprojekter af forskellig art, desuden kan bistandsprojekter medvirke til at fremme menneskerettighederne og demokratiudvikling. En skævhed som har vokset sig større gennem de senere år, og som i dag udgør et væsentlig problem primært for Afrika syd for Sahara.
Danmark har traditionelt været blandt de lande i verden, der yder mest i udviklingsbistand. Desværre er vores bistand faldende, det er en uansvarlig og pinlig udvikling, som skal vendes. Vi skal tilbage blandt de absolut største bidragsydere, ikke alene fordi vi er et af verdens rigeste lande, men fordi vi har en medmenneskelig forpligtelse og ansvar for de fattigste befolkninger.
3.1 Fattigdomsorientering i bistanden
Den bistand som Danmark giver til ulandene skal gives som hjælp til selvhjælp, og i første række til de fattigste lande og befolkningsgrupper, idet målet må være, at sikre bekæmpelse af fattigdommen. Dette skal ske dels ved at sikre etablering af en økonomisk og økologisk bæredygtig produktion, og dels ved at øge uddannelses- og sundhedsniveauet. Tilsammen skulle dette gerne betyde en højere levestandard for ulandenes befolkning, samt en reduktion af den nuværende befolkningstilvækst i ulandene. Det er helt centralt for KDU, at subsidiaritetsprincippet tages i brug i forbindelse med bistandsarbejde. De midler der er afsat, bør i så høj grad som muligt fordeles gennem organisationer der har den tætte kontakt med nærområdet. Sådan sikres de mennesker, der har det største behov for hjælp.
Desværre er der, i de seneste år blevet rokket ved princippet om fattigdomsorientering i dansk bistandspolitik. Et flertal i folketinget har således flere gange bevilliget midler fra ulandsbistanden til mellemindkomstlande, krigsområder i Europa eller flygtninge i Danmark, som man af politiske grunde ønsker at støtte. Denne udvikling er KDU meget imod, idet den har ført til en udhuling af fattigdomsprincippet, samt en udhuling af midlerne tiltænkt udvikling af ulandene. I stedet skal bevillinger til denne form for bistand tages fra MIFRESTA-rammen, penge der ligger udenfor budgettet til udviklingsbistanden. Dette skal sikre fattigdomsorienteringen i udviklingsbistanden.
KDU vil arbejde for at:
* Stoppe udhulingen af bistandsbudgettet og sikre fattigdomsorienteringen.
* MIFRESTA-rammen opnår et niveau på 0,5 pct. af Danmarks BNI i 2006
* Ngo'erne, i højere grad end det er tilfældet i dag, involveres i MIFRESTA-rammens bistand
* Udviklingsprojekter udføres som hjælp til selvhjælp. Det betyder bl.a. at uddannelsesindsatsen skal prioriteres højt, og at mænd og kvinder sikres lige adgang til uddannelserne.
* Der skabes en forpligtende international aftale om, at ulandene afsætter 20 pct. af deres nationale budgetter til social udvikling, mod at ilandene ligeledes afsætter 20 pct. af deres bistandsbudgetter til sociale udviklingsprojekter i ulandene (Af FN kaldet 20/20 konventionen).
3.2 Bilateral og multilateral bistand
Den danske bistand udgjorde i 2003 0,84 % af bruttonationalindkomsten (BNI). Den fordeltes med ca. 59 % direkte til modtagerlandene i syd - dette kaldes bilateral bistand, mens de resterende ca. 41 % formidles gennem internationale organisationer, som f.eks. FN eller EU, - dette kaldes multilateral bistand. KDU mener, at man i fremtiden bør stræbe efter en 50/50 fordeling mellem den bilaterale og den multilaterale bistand.
Danmark bør bestræbe, at 50 pct. af bistanden formidles gennem de internationale organisationer, idet disse organisationer sikrer, at de projekter som Danida og andre danske frivillige organisationer (NGOere) ikke selv kan bære alligevel bliver udført. Dog bør man arbejde på, at organisationer som FN og EU kommer til at fungere bedre, end det er tilfældet i dag, hvor flere midler går tabt i et omfattende bureaukrati.
KDU vil arbejde for at:
* Ulandsbistanden stiger til 2 pct. af BNI inden år 2015.
* EU- landene hurtigst muligt forpligtes til at opfylde FNs mål for udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI. Lande, der ikke opfylder måsætningen, må mødes med repressalier.
* Danmark lader 50 pct. af sin bistand formidle gennem EU og FNs organisationer, så længe disse anvender midlerne på betryggende vis.
3.3 Øremærkningen af bistanden
I de seneste år har størsteparten af den bilaterale bistand været bundet til indkøb af varer og tjenesteydelser i Danmark. Det vil med andre ord sige, at bistanden har været øremærket et bestemt brug til gavn for dansk erhvervsliv, men ikke nødvendigvis til udvikling i ulandene. Set i et udviklings-perspektiv finder KDU denne strategi uhensigtsmæssig og uretfærdig, idet den primært tilgodeser danske erhvervsinteresser og ikke udviklingen af ulandenes industri. Der bør kun være tale om binding af bistand, hvis det enkelte uland, eller andre ulande i samme region, ikke kan levere de nødvendige materialer, den fornødne teknologi eller know-how.
For at sikre et vedvarende folkeligt engagement i ulandsbistanden mener KDU, at man bør øge andelen af bilateral bistand, som ydes gennem NGOerne. Dette bør ske fordi, NGOerne repræsenterer en effektiv indsats, muliggjort ved deres store lokale-kendskab, projekternes kontinuitet og den gode kontakt med og forståelse for lokalbefolkningen. Især bør de NGO'ere, der benytter sig af lokal arbejdskraft og lokalt forarbejdede materialer i deres projekter tilgodeses. Uden lokalt ejerskab, kan bistandsindsatsen ikke blive bæredygtig, men falder sammen, når donoren trækker sig ud.
KDU vil arbejde for at:
* Reducere størrelsen af øremærket bistand.
* Andelen af den bilaterale bistand, der ydes gennem Ngo'er bliver øget.
* De lokale så vidt muligt engageres i bistandsprojekterne, derved bliver de en aktiv medspiller i projektet og udvikler en positiv følelse af ejerskab overfor udviklingen.
* "Der sker en opprioritering af moderne teknologioverførsel, samt ekspertudveksling. Det er dog et krav, at ulandet har behov for teknologien - og at opprioriteringen ikke sker på bekostning af fattige tilbagestående ulande.
3.4 Demokratikrav i bistanden
Et af delmålene for dansk ulandsbistand er ønsket om, at fremme demokrati og menneskerettigheder. I de senere år er det blevet stadig mere udbredt, at knytte betingelser til bistanden. Den skal ikke længere blot løse de konkrete problemer, som er forbundet med fattigdom, sundheds- og miljøproblemer m.v., men skal samtidig bidrage til udvikling af demokrati og overholdelse af menneskerettighederne.
KDU anser en række menneskerettigheder for værende universielle og ønsker at støtte og udvikle demokrati, der tager sigte på folkelig deltagelse - altså det repræsentative-deltagermæssige demokrati. Det betyder, at vi anser ytrings-, forsamlings- og organisationsfrihed, samt kravet om retssikkerhed som ultimative rettigheder. Det kan være vanskeligere at opstille ultimative krav på områder som f.eks. det enkelte menneskes værdighed, styrets legitimitet, åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen m.v. Her bør man tage udgangspunkt i såkaldte äutentiske løsninger", det vil sige, at man forsøger at finde modeller baseret på de enkelte landes egne historiske, økonomiske og kulturelle traditioner.
KDU erkender vanskeligheden og faren ved at bedømme om et land er demokratisk eller ej. Det er således ikke acceptabelt at stille krav, som donorlandet ikke selv overholder, og de nævnte betingelser bør stilles under hensyntagen til det pågældende lands historiske og kulturelle baggrund. Omvendt er det svært at forsvare, at der ydes økonomisk støtte til et styre, der gentagne gange bryder menneskerettighederne. Vælger man derfor at fjerne eller reducere bistanden til et land som følge af statens overtrædelse af menneskerettighederne, bør man bestræbe, at befolkningen i de sanktionerede lande ikke straffes for statens overgreb. Derfor mener KDU, at det er nødvendigt, i det omfang det er muligt, at støtte private organisationers arbejde med undervisning og udvikling i disse lande, således at den demokratiske udvikling ikke går i stå.
KDU vil arbejde for at:
* Der kan stilles betingelser til den bistand der ydes, så bl.a. menneskerettighederne sikres overholdt.
* Der lægges vægt på opbygningen af et stærkt civilsamfund, som kan danne en kritisk opposition til staten. Derved øges muligheden for udvikling af demokratiet og overholdelse af menneskerettighederne.
* Befolkningen i sanktionerede lande hjælpes og ikke lider overlast pga. styrets handlinger.
3.5 Børn og Unge i bistanden
Da børn og unge udgør over 50 pct. af befolkningen i de fattigste lande, vil en langsigtet udviklingsindsats kræve at man starter med de yngste.
KDU vil arbejde for at:
* Børn og unge bør indarbejdes som en særlig prioriteret målgruppe i Danidas bistandsstrategi.
* Undervisning i familieplanlægning får høj prioritet.
* Bekæmpelse af alvorlige sygdomme og hjælp til ofrenes efterladte børn og slægtninge prioriteres højt.
3.6 2015 målene
I år 2000 vedtog stats- og regeringschefer for landene i FN en række målsætninger på udviklingsområdet frem til 2015. På dansk bliver disse målsætninger kaldt 2015 Målene. Det er en visionær målsætning, som KDU bakker op om:
* VI KAN halvere fattigdommen
* VI KAN sikre skolegang for alle børn
* VI KAN sikre kvinder ligestilling
* VI KAN nedbringe børnedødeligheden med to tredjedele
* VI KAN nedbringe dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder med tre fjerdedele
* VI KAN stoppe spredningen af hiv/aids og andre smitsomme sygdomme
* VI KAN sikre et bæredygtigt miljø
* VI KAN skabe et globalt partnerskab for udvikling
At skabe en bæredygtig udvikling handler om at beskytte vores fælles globale naturressourcer såsom klimaet, ozonlaget, havene og ferskvandsressourcerne. Det handler også om at arbejde for demokrati og menneskerettigheder - om lokal deltagelse og social udvikling. Det indebærer alt lige fra ren miljøbeskyttelse til forbedret adgang til drikkevand, sanitære faciliteter og affaldshåndtering til sundhed, uddannelse og retfærdig fordeling samt rent økonomiske tiltag til at finansiere en sådan udvikling. Derfor handler bæredygtig udvikling også om retfærdige handelsvilkår, gældsbyrder, investering og udviklingsbistand.
Hvis alle lande gav 0,7 procent af deres BNI, den målsætning som FN anbefaler, kunne udviklingsbistanden øges med omkring 100 milliarder dollar om året. Det ville lette opgaven med at nå 2015 Målene.
KDU vil arbejde for at:
* Der udvikles gode nationale strategier for bæredygtig udvikling i alle ulande
* De fattige landes muligheder for eksport af miljømæssigt bæredygtige produkter bliver forøget
* De industrialiserede lande sikrer ulandene adgang til medicin.
* Verdens lande, som minimum, opfylder FN's anbefaling om udviklingsbistandenditemize
3.7 Partnerskab 2000
I oktober 2000 blev der af Folketinget vedtaget en ny målsætning omkring fattigdomsbekæmpelse. Udgangspunktet er udviklingslandenes egne udviklingsstrategier og grundlaget er partnerskab. De centrale elementer i Partnerskab 2000 er at Danmark skal støtte udviklingslandenes egne bestræbelser på at bekæmpe fattigdom og skabe bedre levevilkår for alle. Udgangspunktet er partnernes egen ressourcer og strategier for udvikling - deres fattigdomsstrategier - og deres vilje til at gennemføre de nødvendige forandringer. Danmark ønsker at opbygge langsigtede og gensidigt forpligtende partnerskaber med udviklingslandene baseret på realistiske aftaler om fælles visioner og mål og en bred dialog med alle dele af samfundet. De danske midler skal gå til aktiviteter, der bedst og mest effektivt bidrager til fattigdomsbekæmpelse og udviklingsbistanden skal koncentreres i et begrænset antal sektorer i et begrænset antal samarbejdslande. I det multilaterale samarbejde prioriteres organisationer, som er effektive og lever op til danske udviklingspolitiske målsætninger. Ligestilling, miljø og demokrati indgår som tværgående hensyn i dansk udviklingspolitik.
KDU vil arbejde for at:
* Danmark indgår i forpligtende langsigtede aftaler, hvor modtagerlandet har en reel indflydelse på partnerskabets valg af tilgange og målsætninger.
* Civilsamfundet inddrages reelt i udarbejdelsen af disse aftaler.
* Fattigdomsbekæmpelse fortsat har den absolut største prioritet
4 Forsvar og sikkerhed
Fred er andet og mere end blot fraværet af krig. Fred kræver internationalt samarbejde og mellemfolkelig forståelse. Kun derigennem kan man mindske de spændinger, der fører til konflikt mellem lande og folkeslag. Sikkerhedsbegrebet omfatter meget andet end militære aspekter: Respekt for menneskerettighederne, en økologisk bæredygtig udvikling samt en mere retfærdig fordeling af verdens goder er det bedste grundlag for varig stabilitet og sikkerhed i verden. Den menneskelige sikkerhed er truet og kan påvirke folk overalt. Hungersnød,etniske konflikter, narkotikahandel, forurening, økonomisk underudvikling etc. kan ikke længere holdes bag nationale grænser og ingen nationer kan isolere sig fra resten af verden.
Sikkerhedspolitikken bør derfor naturligt omfatte menneskers bekymringer angående sikkerheden i dagliglivet. Sikkerhed skal således også være, at beskytte mod sygdom, hungersnød, arbejdsløshed, kriminalitet, sociale konflikter, politisk undertrykkelse og miljøforurening. KDU mener, at det internationale samfund altid bør arbejde for at styrke den menneskelige sikkerhed og løse konflikter med diplomatiske, politiske og økonomiske midler, men overgreb mod fundamentale menneskerettigheder og stabilitet kan blive så store, at anvendelsen af militær magt er nødvendig.
Medlemsskabet af NATO og EU samt FN og OSCE er afgørende for Danmarks sikkerhedspolitiske indsats. En stadig udvikling af disse organisationer i overensstemmelse med ændrede vilkår er vigtig lige så vel som Danmark løbende må tage bestik af nye internationale forhold. Efter den grundlæggende afklaring af Vestunionens (WEU) position i den europæiske sikkerhedsstruktur er der nu behov for, at Danmark fuldt ud tilslutter sig denne organisation og hermed bidrager til dens videreudvikling.
KDU vil arbejde for at:
* Verdenssamfundet må kræve, at alle atommagter offentliggør deres arsenaler og lader disse underkaste kontrol. I FN-regi bør der etableres et organ med tilstrækkelige bef
* øjelser og ressourcer til at hindre fortsat oplagring, salg, produktion og spredning af kemiske og biologiske våben samt andre meget grusomme våben såsom personel miner.
* FN bør råde over et antal stående militære styrker, som hurtigt kan sættes ind i krisesituationer rundt om i verden. Danmarks internationale Brigade skal samarbejde med disse i kriseramte områder.
* Den internationale våbenhandel må begrænses gennem aftaler overvåget og sanktioneret af FN. I tillæg hertil bør EU-landene fastlægge et restriktivt fælles regelsæt for eksport af våben uden for NATO-kredsen, som samtidig skal hjælpe omstruktureringen af EU-landenes nationale forsvarsindustrier i retning af mere fredelige formål. Disse former for samarbejde skal især modvirke enkeltlandes salg af våben til ustabile og krigeriske regimer med henvisning til konkurrencehensyn.
* Europa-Rådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er afgørende grundelementer i en europæisk sikkerhedsstruktur, hvor også EU og NATO samt andre organisationer og arrangementer har en rolle at spille. For at sikre en sammenhængende og effektiv struktur må der løbende tilstræbes såvel dialog og nødvendig koordinering mellem de forskellige parter og organisationer, som har indflydelse på freden og stabiliteten i Europa. Dette ændrer dog ikke på hver organisations ret til selv at fastlægge sin egen medlemskreds.
* OSCE må sikres tilstrækkelige midler og beføjelser til at løse sine opgaver, der skal bestå i:
o tillidsskabende foranstaltninger
o kriseforebyggelse og -styring
o rustningskontrol og kontrol af nedrustning
o sikring af demokrati og overholdelse af menneskerettigheder
o samarbejde omkring miljø, videnskab, teknologi og kulturelle aspekter
* NATO må fastholde sin rolle som en væsentlig stabiliserede faktor i Europa på det sikkerhedspolitiske område, der samtidig sikrer opretholdelsen af de transatlantiske bånd. Det skal ske gennem fortsat tilpasning af alliancens opbygning og strategi, udvidelse af alliancen østover samt et fortsat tæt samarbejde med de lande i Partnerskab for Fred, som ikke kommer med i NATO´s første udvidelsesrunde.
* WEU kan ikke og skal ikke adskilles helt fra hverken NATO eller EU. De europæiske NATO-lande må styrke deres forsvarssamarbejde indenfor NATO´s rammer for at aflaste USA og skabe ligevægt mellem NATO´s østlige og vestlige søjle og her er WEU det forum, hvorigennem dét foregår. WEU må samtidig uden at miste sin tilknytning til NATO fortsat efter anmodning fra EU kunne udføre begrænsede sikkerhedspolitiske opgaver, som USA bakker op om, men ikke selv ønsker at deltage i. Fuldgyldigt medlemsskab af WEU skal også kunne opnås af lande, der ikke er medlem af EU.
* I situationer hvor FN eller OSCE anmoder om egentlig militær indsats, bør NATO eller WEU kunne fungere som overordnet ramme for en assistance af den karakter. Intet enkelt medlemsland skal kunne tvinges til at deltage i en given aktion. Lande som ikke er medlemmer af NATO skal efter ønske have mulighed for at blive tilknyttet og deltage i konkrete aktioner af den beskrevne karakter.
* Hvor der foretages en millitær intervention i et andet land - skal indsatsen bindes til en opfølgende humanitær indsats - så området ikke efterlades i ustabilitet igen.
* Det danske forsvar må i dag være mindre fokuseret på forsvaret af de nationale grænser end tidligere. Evnen til at deltage i løsningen af internationale opgaver skal prioriteres meget højt. Forsvaret skal derfor være fleksibelt, mobilt og af høj kvalitet. Den Danske Internationale Brigade er et centralt element i denne struktur.
* Værnepligten skal ikke afskaffes, men det vil være naturligt, at dens betydning mindskes i takt med, at de internationale opgaver får større vægt for det danske forsvar. Disse opgaver bør nemlig primært varetages af professionelt mandskab.
* Værnepligten skal kunne aftjenes i enten militær eller civil tjeneste.Civile værnepligtige skal have samme løn- og arbejdsvilkår som andre værnepligtige.
* Danmark må på intet tidspunkt have masseødelæggelsesvåben på sit territorium eller i de indre danske farvande.
