Skrevet af Mathias Schwartz Kirkegaard
Netværket Cura afholdte sommermøde i lørdags, og selvfølgelig var der også mange deltagere der er medlemmer i Cura Ungdom. "Cura Sommermøde 10" er dog ikke begrænset til Cura Ungdoms medlemmer, og derfor var dere flere deltagere der overskred Cura Ungdoms aldersgrænse. På trods af tallet “10” i navnet, så var det netværkets første sommermøde. Til gengæld følger navnet årstallet, og derfor byder Cura næste år velkommen til “Cura Sommermøde 11”.
Programmet indholdte inspirerende oplæg fra Jan Nillson og Bruno Langdahl. Jan Nilsson talte om personalisme og naturret som grundlæggende principper der kan leve selv og som man personligt kan tage med i andre politiske sammenhænge. Han påpegede, at en større udrulning af ideologi derimod har brug for en form for organisation (Eksempelvis: Netværket Cura). Han dykkede også ned og fandt guldkorn i Konrad Adenauers tale “Die demokratie ist für uns eine Weltanschauung (1946)”.
Bruno Langdahl holdte et oplæg “magtens fem ansigter” og hvilke strategier Cura kan bruge til at få indflydelse. Derudover var der workshops om “ideologi basic” og organisationsdebat.
“Det er tanken at Sommermødet hvert år skal være samme weekend i august, så man allerede et år før kan reservere datoen i kalenderen”, fortæller Filip Hove Kristensen. Filip blev valgt som ny formand for Cura Ungdom på det seneste landsmøde. Lidt uortodokst er Filip en genganger, da han også tidligere har været formand for foreningen. Som næstformænd er han flankeret af Jens Christian Kirk og Bjarke Friis.
Ud over Sommermødet vil Cura også arrangere et vinterarrangement i januar. Til det formål er der inviteret nogle meget prominente talere. Når programmet er endelig på plads vil dette blive annonceret. For Facebookbrugere er der mulighed for at melde sig ind i de tilknyttede grupper. Søg og i skal finde...


